Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Jesus os til trøst og gavn Nytårsdag, 8. dagen efter Kristi fødsel, 1. januar 2023 i Gratiakirken. LGJSalmer: 667, 62v2; 112, 333, 89v1.2; 25 EVANGELIUM Lukas 2,21
Først navnet ”JESUS” Josef har fået en søn, som ikke er hans. Det er kvindens afkom, kvindens sæd, som lovet i Paradis (1 Mos 3,15). Det er det barn, som Guds folk havde ventet på i tusinder af år. De ventede udenfor Paradis i dødens verden. Nu kom han. Og det var herude, at barnet blev født. «Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel» -- det betyder: Gud med os. … Og han gav ham navnet Jesus. (Matt 1,21ff) Her voksede Jesus op. Her var han flygtning. Her gik Jesus i synagoge på sabbatten. Her gik han årligt i templet. Her voksede Jesus i visdom. Her blev han døbt. Her stillede Jesus stormen på søen. Her helbredte han syge. Her tilgav Jesus mennesker deres synder. Her prædikede han. Her underviste Jesus. Her vandrede han. Her sov Jesus. Og her bad han. Her sultede Jesus og blev fristet. Her gav han 5000 mennesker mad, så de ikke skulle sulte. Her opvakte Jesus en datter, en søn og en ven fra døden. Her blev han taget til fange. Her blev Jesus forhørt og anklaget. Her blev han dømt til døden. Her bar Jesus sit kors. Og her blev han korsfæstet. Her bad Jesus for sine fjender. Og her tog han en røver med ind i Paradis. Havde han været hos ham udenfor Paradis, kunne han ikke have taget ham med ind i Paradis. Og her opstod han på den tredje dag og gav han mennesker sit navn at kalde på. Og de gjorde det. Det er også vores verden. Det er den verden, vi lever i. Den har ikke forandret sig. Læg mærke til, hvad der er hovedsagen for evangelisten Lukas: Det er navnet JESUS. ”Da otte dage var gået og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus.”Han blev omskåret på 8. dagen. Ja, det er omstændighederne, som er vigtige og skal nævnes. Men det afgørende er hovedsætningen: han fik navnet JESUS. Og nu kunne man høre dette navn dag efter dag og år efter år. Maria sagde ”Jesus, min Jesus!”, når hun trøstede ham og han skulle sove. Josef kaldte ”Jesus”, når han skulle hjælpe på tømrerværkstedet. Da Jesus var voksen og fik disciple kaldte de på ham, når de var i nød: ”Jesus!” En lam, en blind, en mand med en vissen hånd og en kvinde med blødninger sagde: ”Jesus, Davids Søn, forbarm dig over mig!” En far med en døende datter bad: ”Jesus!” Og Jesus svarede dem. Han kaldte dem ved navn. Han tog sig af dem. Af Maria Magdalene. Af Simon Peter. Af Thomas og af Levi. Her, hvor vi lever i 2023 er han hos os som den opstandne Herre og Frelser, menighedens Herre. I menigheden. I gudstjenesten. Ved nadverbordet. Og når vi folder hænder og beder. Han er hos os som sit folks befrier. Her kalder vi på ham. Vi kalder på Gud Fader i Jesu navn. Og vi kalder på Jesus direkte. For han står hos os og siger: ”Kald på mig på nødens dag, og jeg vil udfri dig!” ”Enhver som kalder på Herrens navn, skal frelses.” Vi siger det dag efter dag og år efter år: ”Jesus, Jesus, Jesus.” Og det gør vi med fuld ret. For han har kaldt os med sit navn i dåben. Vi døbt i Faderens Sønnens og Helligåndens navn. Vi blev hans. Vi voksede sammen med Kristus. Korset blev tegnet. Vi blev begravet med ham ved dåben til døden. Og ved evangeliet nærer og bevarer Gud denne tro hos os. Men nu siger Herren, han som skabte dig, Jakob, han som dannede dig, Israel: Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. (Es 43,1). Navnet Jesus var et ”smertenavn”! Han måtte tidlig lære, at det var et smertenavn. … O du blodig Jesu navn, min forløsnings morgenrøde, … Thi da blodet måtte rinde*, da han frelse-navnet fik,derved al vor jammers minde hannem ind i sjælen gik. Han gik ind under Guds hellige lov for sit folk. Han skulle leve det liv, vi burde have levet. Og gjorde det. Han skulle dø vores død, og gjorde det. Han skulle bære vor straf, og gjorde det. Han skulle bære vor skam og gjorde det. Dernæst: ”JESUS os til TRØST” JESUS og trøst synes ikke at høre sammen, fordi hans navn var smerteligt for ham selv. I hans eget liv hører vi, at han ikke fandt trøst: Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: «Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.» Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden (Luk 22,40ff). På korset var heller ingen trøst, da han bar Guds vrede. Men det betød til gengæld, at samme dom ikke skal ramme os. Han er kommet for at vi skal have liv og have overflod. Derfor kan han trøste os.Fordi et barn er født os – fordi han bar vore smerter og skyld – derfor siger Gud ved profeten Esajas: Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud. Tal til Jerusalems hjerte, råb til hende, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt. (Es 40,1-2). Nu kan vi sige med DAVID: HERRE, du er min hyrde! Jesus, du er den gode hyrde, som satte dit liv til for mig. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. (Sl 23,4) Og oplever vi, at Gud er tavs og langt borte, da brug hans ord overfor ham og sig med salmisten i Sl 119: Husk det ord til din tjener, som du har givet mig at håbe på. Det trøster mig i min elendighed, for dit ord holder mig i live. … Jeg husker på dine bud fra gamle dage, og så finder jeg trøst, Herre (Sl 119:49-50.52). Det ord har vi i Bibelen, i Den hellige Skrift. Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet (Rom 15,4ff). Gud trøster os, så vi kan trøste hinanden: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud (2 Kor 1,3-4).
Til sidst: ”JESUS os til GAVN” Jesus er os til GAVN. Først og fremmest fordi Gud på grund af JESUS tilgiver os vore synder og frelser os. Og dernæst fordi han lader os leve med sin søn JESUS alle dage og leder os i dette liv med omsorg og kærlighed. FRELSES-ARMENE GRIBER om os i hele vort liv. Det gør Gud for os i Jesu navn, for Jesu skyld, fordi han elsker os i JESUS. Og vi beder: I Jesu navn går vi til bords, at spise drikke på dit ord, dig Gud til ære, os til gavn, så får vi mad i Jesu navn. Jesu navn giver Gud ære og er os til gavn hver eneste dag og i evighed. Vi kommer ikke til Gud i vort eget navn. Men i Jesu navn. Han inviterer han os til at bruge det – til Guds ære: Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det (Joh 14,13-14). Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, 27 for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen (Joh 16,26-27). Bespisningen i Ørkenen. Minder os om det. Jesu ord i Bjergprædikenen bekræfter det. Han siger: ”I skal ikke være bekymrede. Sørger Gud for fuglene, hvor meget mere så ikke jer, I lidet troende. … Derfor skal I bede således: Fader vor, du som er i Himlene …” Jesus os til trøst og gavn dette navn har villet bære, O, jeg er en syndig krop, det er al min titels ære, Amen
|
