To julespørgsmål

Juledag (1) 25. december 2018 i Aarhus. LGJ
almer: 85 / Hør, hvor engsangen / Vi vil synge højt / Kom, alle kristne / Jeg kommer til din krybbe / 89v4-6 / 106

Lukas 2,15-20
Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: «Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.» De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen

Hvordan finder vi Kristus denne jul?   Det er det vigtigste spørgsmål for os. Hvad nytter alt det andet, hvis vi er uden Kristus, uden fred, uden tro og uden håb? Hvad nytter gaver, mad og lys, hvis ikke vi har fundet ham?

Svaret gives os, mens vi lytter til svaret på et andet spørgsmål, nemlig: Hvordan fandt hyrderne Kristus den første jul? Evangeliet fortæller, hvordan hyrderne fandt Kristus. Og mens vi fordyber os i det svar, evangeliet giver os angående hyrderne, mærker vi, at Gud besvarer det første spørgsmål.

Sådan er det faktisk med alle spørgsmål angående kristen tro. Svarene ligger i evangeliet, i fortællin­gerne, i Jesu forkyndelse og i apostlenes undervisning. Og svarende er ikke kun svar, men er Guds røst, som fører os til Kristus, så vi finder ham. Og det er muligt, ene og alene fordi han er kommet til os, hvor vi er. Han er blevet menneske i vores verden med mørke og frygt. Guds ord er et levende Ord, som giver fællesskab med Gud og giver tro, håb og fællesskab. Derfor er det godt at lytte stille til juleevangeliet.

Uventet og uforberedt

Lukas 2,8: I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.

Hyrderne var ringe og fattige, og ingen forven­tede, at Messias ville blive åbenbaret for dem.   De havde intet forberedt. De havde ingen forventninger. De havde ikke studeret Moses og profeterne bedre end andre. Snarere tværtimod. De havde ingen særlige forudsætninger for at finde Kristus og tro på Gud.

-   Sådan også I dag. Kristus åbenbarer sig for dem, som er opgivet af samfundet og af den officielle kirke. Han kommer uventet til os. Du har måske heller ingen forventninger til, at der ser noget godt med dig. Du passer bare dit arbejde og gør, som du plejer. Du holder nattevagt på fabrikken eller i bofællesskabet.

Frygt i hjertet

Lukas 2,9: Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.

Hyrderne blev grebet af stor frygt, omringet og omsluttet af Guds herlighed. Hyrder kunne jo ellers opleve frygt på mange andre måder: frygt for tyve, som ville stjæle fårene, og måske dræbe for at få flokken; frygt for ulve og løver; frygt for, at fårene løb vild. Men denne nat var deres frygt en personlig frygt, som overgik alt.

- Det er en erfaring, som gives os sjældne gange i livet. Og det er ikke rart og hyggeligt. Da tænker du, at du er længere borte fra Gud end nogensinde tidligere, og at alt håb er ude. Men Gud er måske tættere på end nogensinde før. Du omringes af Guds herlighed og mærker døden og synden i dit liv. Hvad er der ved at ske? Det er måske Helligånden, som er ved at bringe dig til Kristus. Er det ikke underligt? Midt i den store frygt, er Gud på vej til os, så vi kan finde ham og finde vej ud af frygten. Derfor: når du frygter allermest og ikke ser nogen udvej, da hører du pludselig det ord i frygten, som også hyrderne hørte.

Gode ord til hjertet

Lukas 2,10-11: Men englen sagde til dem: «Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

H yrderne lyttede til evangeliet. ”Frygt ikke! I dag er der født jer en frelser. Han er Kristus, Herren!”   Det var ikke tom snak, ikke noget med, at de havde bildt sig noget ind. Det havde de ikke. Det var en reel frygt. Der var noget at frygte for. Døden, ondskaben i verden, og deres egne svigt. Men englen fortalte, at der var født en frelser. Han ville frelse dem fra døden, ondskaben og fra deres egne synder.

- Sådan taler Gud også til os, når han giver os troen i hjertet og fører os til Jesus Kristus. Kristendom forkynder ikke, at der intet er at frygte for, eller at frygt er noget, mennesker bilder sig ind. Det kristne budskab kan ligefrem skabe frygt hos os, fordi vi ser døden, ondskaben og svigt i vore liv. Alligevel siger Gud samtidig til os: “Frygt ikke!” Og den store begrundelse er: ”For i dag er der født jer en frelser!”

Det er evangeliet til os denne jul. Når vi hører det, har vi det. For evangeliet er sandt. Kristus blev født. Og han vil også lade sig føde I vore hjerter ved evangeliet, så vi tror på ham.

Enkel vejledning

Hyrderne var endnu ikke hos Kristus. De havde indtil nu kun hørt om ham. Hvor var han? Hvor kunne de finde ham? Englen fortalte det. Lukas 2,12: ” Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”

Simple hyrder behøvede en enkel vejledning. Og det fik de. Tegnet var en baby svøbt og liggende I en krybbe. Sengen var et sted, hvor dyrene spiser. Hyrdernes dyr. De havde aldrig fundet ham, hvis de havde skullet søge i de fine huse. Der var nok heller ikke blevet lukket ind. Her var ingen adgang for beskidte hyrder. Derfor lod Gud sig føde, hvor alle kunne få adgang. Hvilken nåde!

-   Sådan kan vi også finde Kristus I en krybbe, hvor dyr bliver fodret. Dvs. ved et bord, hvor fattige og sultne mennesker får mad, ved nadverbordet. Kristus finder vi i et enkelt måltid. Der giver han os sit legeme og blod. Det er ikke for fine folk, men for dem, som er bange og har hørt evangeliets trøst. De kommer til krybbe-rummet og leder efter Kristus, hvor der er mad. Der ligger han. Der er adgangskortet ikke, at man er ren og accepteret i det gode selskab. Man må komme så beskidt man end er, og lige fra arbejdet.

Vigtigt samråd

Lukas 2,15: Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: «Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.»

Hyrderne delte englens ord med hinanden og besluttede at opsøge stalden, hvor barnet lå. Og de skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef og barnet.  

-   Der sker noget godt med os, når vi gør, som hyrderne: deler evangeliet med hinanden og aftaler, at vi vil gå I kirke sammen. Vi har brug for denne opmuntring fra hinanden. Ellers kommer vi måske slet ikke i kirke. Ellers vil vi måske snarere opsøge det fine selskab andre steder. Men der finder vi ikke Kristus. Ham finder vi, hvor mennesker samles om Evangeliet og holder nadver.

Gudstjeneste ved en krybbe

Lukas 2,16-17: De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem.

Hyrderne fandt Kristus i krybben. Der holdt gudstjeneste. De delte evangeliet med hinanden i stalden, og også bagefter. De fortalte Josef og Maria om barnet. Og mon ikke også Maria fortalte hyrderne, hvordan Gabriel havde vist sig for hende, og hvad han ni måneder forinden havde fortalt om dette barn? Og Josef var fuld af glæde. Måske han også fortalte, hvordan Herrens engel havde sagt til ham, at barnet var undfanget ved Helligånden, og at det skulle frelse ham og hele folket fra deres synder. De fortalte hinanden, hvad Gud havde sagt til dem hver især. Og sådan blev deres tro styrket.  

-   Sådan må vi også dele evangeliet med hinanden i sang og bøn under julegudstjenesten og bagefter. Det er en stor gave at have kristne brødre og søstre, som deler deres frygt og tro med os. Kristus er virkelig kommet til os. Og vi kan finde ham her i kirken, fordi han er hos os i Evangeliet og i Nadveren.

Amen .

Den evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk