Juleaftensdag 2003 i Gratiakirken og Løsning lutherske Frikirke ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 76, 85, 110.
I dag er der født jer en frelser i Davids by. Han er Kristus, HERREN.
Den mørke tid her i december passer godt til baggrunden for juleevangeliet. For den er mørk. Kejserens påbud om en folketælling var udtryk for mørke og undertrykkelse. Det var en tid, hvor fremmede magter bestemte over Guds folk. De fremmede satte dagsordenen. Afsted med jer!
Når man selv har planlagt en rejse, rejser man med glæde og i forventning. Men hvis man rejser på ordre, rejser man mere utrygt. Og særligt hvis det slet ikke passer ind i vore egne planer, men forstyrrer og tilmed slår i stykker. Da virker det hele så meningsløst, og livet bliver tungt og vanskeligt at leve. Da føler man sig umyndiggjort. Man er bare et nummer, som blev udtrukket af andre - af tilværelsen - af skæbnen.
Sådan erfarer vi nu og da på en særlig måde, at vi ikke bestemmer ret meget i vores liv, selv om vi mange gange næsten troede, at vi gjorde det - eller forsøgte at gøre det. Pludselig kommer en ordre fra andet sted. En ordre, som vi ikke kan modsige eller diskutere med. Det kan være sygdom hos os selv, eller hos andre. Eller andre forandringer, som du ikke har den ringeste indflydelse på. Eller et menneske i familien eller på arbejdet. Du kan hverken gøre fra eller til. Og du kan ikke sige dig fri for den nød, der nu rammer dig. Det kan gøre tilværelsen mørk og vanskelig.
Flere af begivenhederne omkring Jesu fødsel er af en sådan slags. Også på det personlige plan. Og vi kan se noget af vores eget liv og af os selv i deres liv og i deres måde at reagere på. Begrundelsen for at lytte til juleevangeliet på den måde er, at disse begivenheder er Guds budskab til os, og at Gud netop derigennem lader lyset skinne for os og giver os tro og griber ind og frelser os. Det folk, der vandrer i mørket skal se et stort lys; lyset skinner for dem, som bor i mørkets land (Es 9,1).
Josef og Maria var trolovet til hinanden. De skulle have hinanden. Mon ikke deres forældre stod bag. Sådan var det bestemt. Og det var trygt og godt. Men det blev ikke så enkel og let en lykke, som de måske havde forestillet sig, ligesom vores lykke heller ikke former sig efter vore planer og tanker.. Deres forhold kom i dyb krise på grund af ting, de ikke havde indflydelse på: Maria var blevet gravid og ventede et barn. Disse to unge var ikke deres egne herrer og bestemte ikke i eget liv.
Maria mødte det største kald, noget menneske nogen sinde har fået. Englen Gabriel kom og forkyndte: Du skal blive mor til Guds egen Søn. Maria lyttede og sagde til sidst til Gud: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Det skal ske mig, som han har sagt." Netop da hun erfarede, at ikke hun, men Herren, som var hendes Frelser, bestemte over hendes liv i nåde, da kom lys og håb ind i hendes verden. Og lyset og nåden kom til hendes Josef, til hendes folk - og siden også til os. Hun sang en lovsang. Og vi har god grund til at synge med.
Senere havde Josef en lignende erfaring. Han følte sig ydmyget og svigtet, da det gik op for ham, at Maria var gravid. Det her liv blev slet ikke, som han havde planlagt. Det blev bedre. Men det vidste han ikke endnu. Gud sendte siden sin engel og åbenbarede ham, hvordan det hang sammen: "Frygt ikke, Josef, for at tage Maria til dig! For det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder."
Lyset bryder frem i deres mørke tilværelse samtidig med, at det for alvor går op for dem, at de ikke er herrer i deres eget liv. Gud er deres herre og tager ansvar og vil bruge dem.
Hyrderne: Det andet eksempel på frygt og frelse giver hyrderne os. De passede deres arbejde på markerne, holdt nattevagt over deres hjord. Det var mørkt. Lille løn. Ringe arbejde. Og der i mørket blev de grebet af stor frygt. Herrens herlighed strålede om dem. De erfarede, at evigheden og den almægtige Skaber trængte ind på livet af dem. Deres liv var omstrålet af hans herlighed. Og hvem var de selv? Hvordan så deres liv ud i hans lys? Hvordan havde de levet deres liv? De blev grebet af stor frygt.
Når livet ikke bliver, som vi kunne tænke os, skyldes det ikke altid fremmede magter udefra. Det kan også være syndens fremmede magt i os selv. At du selv handlede imod den kærlighed, du godt vidste, at du var forpligtet på. At du handlede imod Guds bud og vilje, skadede din ægtefælle og forældre og børn og menighed og ødelagde det for dig selv og andre. Blev fattig. Det blev mørkt. Og du gribes af stor frygt.
Vi er hyrderne. Vi er Josef. Vi er de mennesker, som står under tilværelsens magter og er bundet til at leve i en verden, som også kan vise sig fra sin mørke side. Og vi kan vise os fra den mørke side. Vi må arbejde, slide for føden, føde børn og opdrage dem, mærke sygdom og se på, at døden kommer. Og nu forkyndes til os: Frygt ikke! Frygt ikke! For se, tilværelsen er ikke styret af tilfældigheder og fremmede magter. Herren ... Herren over liv og død ... Herren over din hverdag ... over dit liv ... din familie ... dine synder ... din evige skæbne .... han hedder JESUS. Se, jeg forkynder jer en stor glæde. I dag er der født jer en frelser.
Dermed bliver Josefs og Marias vanskelige rejse, som var påbudt af kejseren, forvandlet til et kald fra Gud. Han siger: Rejs på mit løfte. Jeg vil lyse for jer! Og han gjorde det. Og hyrdernes mørke og besværlige hverdag med hårdt arbejde og ringe løn, bliver nu underordnet denne store glæde, at Gud er deres Frelser. Frelseren valgte en krybbe som sin vugge. Fra da af var krybber ikke mere usle fodersteder, men vidnesbyrd om Frelserens nærvær. Sådan som brød og vin i nadverens sakramente er meget mere end brød og vin, nemlig Herrens eget legeme og blod.
Julebudskabet kommer til os og sætter stille og stærkt både os og andre mennesker ind under Guds herredømme. Gud griber ind som vores Frelser. "I dag er der født jer en Frelser, han er Kristus, HERREN!" Jeres herre!
Josefs og Marias liv blev ikke af den grund fritaget for et vanskeligt liv. De skulle stadig lade sig registrere af de fremmede magter. De må rejse. Hyrderne fik heller ikke mere i løn eller mindre besvær med deres får, efter at de havde fået barnet i krybben som deres Frelser og Herre.
En kristens liv er ikke i det ydre lettere end en ikke-kristens liv. Som kristne skal vi også betale skat, på arbejde, føde børn, mærke sygdom og engang dø. Men vi er i Guds hånd! Ved dåben og troen på Jesus Kristus er vi Guds børn. Vi er sørget for. Og vi ser hen til ham: til hans tilgivelse. Nu ved vi og tror vi, at syndens magt er underlagt Jesus Kristus. Tilgivelsen er stærkere end syndens ødelæggende magt. Derfor er der håb. Opstandelsen overvinder døden. Lyset overvinder mørket.
Sådan kommer juleevangeliet igen i år med lys midt i mørket! Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys. For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør.
Lad os sammen finde Kristus i morgen i den hellige nadver - i kirkens krybberum - og i de kommende dage høre og synge hans pris af hjertet. Amen.
