Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

12 Jeg elsker jer - uden diskussion! Juleaftens dag 2021 i Kbh og Aarhus (LGJ). Salmer: 76, 85, Kom alle kristne, 110. ”Jeg elsker jer!” siger Herren. I spørger: ”Hvordan elsker du os?” (Malakias Bog 1,2) og Juleevangeliet Lukas 2,1-20 (læses i løbet af prædikenen) Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser! Amen 1. ”Jeg elsker jer!” siger Herren. I spørger: ”Hvordan elsker du os?”. Malakias’ profetbog 1,2.Man kan næsten høre bebrejdelsen i spørgsmålet. Og nytter det så at komme med forklaringer, hvor man opremser, hvad man har gjort for den, man elsker? Nej, forklaringer er ikke meget værd, når det handler om kærlighed. Når vi diskuterer med hinanden om kærligheden, fordufter den. Vi diskuterer og forklarer os længere væk fra hinanden i ægteskab, venskab, familieliv og menighedsliv. Hvem har ikke erfaret det? ”Jeg elsker jer!” Det var Gud, der sagde sådan til sit folk gennem profeten Malakias, den sidste profet før Kristus kom. Folket kunne ikke se, at Gud elskede dem. Hvor var Gud i deres liv? De så ikke Guds gaver, at havde givet dem et land, frugtbarhed, så de kunne få brød på bordet og dele med den fattige. De så ikke templets betydning med offerdyr, som fortalte om Guds nåde og tilgivelse. De glemte, hvad Gud havde gjort for dem, og at han ville sende Messias. Det var også folkets situation, da Jesus 450 år senere blev født i Betlehem. Mange havde opgivet troen på Gud. Ikke mindst præsterne. De sørgede for sig selv og svigtede tjenesten i templet. De underviste ikke folket, som de skulle, men vildledte. De fær­re­ste fortalte om Messias med håb. Og ydre leve-vilkår var håbløse. Det var i de dage, at kejser Augustus befalede, at alle Romerriget skulle tælles, så han kunne vise, hvem der bestemte, Derfor var det ikke let at se, at Gud var deres Herre, himlens og jordens skaber. Juleevangeliet fortæller også om de fattige hyrder. De havde et hårdt arbejde, som ikke var regnet for meget af andre jøder. Hvordan kunne de tro at Gud elskede dem? Og vi kan selv spørge på samme måde: Hvis Gud elsker os, hvorfor gør han det så ikke? Livet er tungt. Vi oplever sygdom og død. Pandemien regerer over os. Kun få tror på Bibelens Gud. Og der er så meget ondt. 2. Hvad stiller Gud op med vore spørgsmål og bebrejdelser? Diskutere han med os? Forsvarer han sig selv? – Nej, han gør det, han har lovet. Han gør det bare. Han fortæller enkelt og lige ud, hvad der skete i de dage. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. Da døden første gang ramte os mennesker, afgav Gud et løfte: Han lovede, at han ville komme og blive et barn hos os og knuse Djævelen (1 Mosebog 3)! Senere lovede han Abraham: ”Én i din slægt vil blive til velsignelse for alle mennesker, også for alle danskere og afghanere og alle i Asien og Afrika. Alle.” (1 Mosebog 12 og 15. Det fortalte Gud mange gange og på mange måder op igennem Israels historie (Hebræerbrevet 1,1-3). Profeterne skrev det ned: Et barn er givet os, på hans skuldre skal Herredømmet hvile. Han skal give jer fred. Han skal være af Davids slægt. Han skal fødes i Betlehem. … Men I vil forkaste ham og korsfæste ham. Men se, sådan vil han bære deres skyld og synd, dø for dem og påskemorgen knuse døden og djævelen (Esajas 7; 9; 53 og Mika 5). Det fortæller og forkynder Gud os i Nye Testamente. Guds kærligheds-bog. Det står ikke til diskussion. Samtidig sagde Gud gennem Moses og profeterne, hvordan de og vi skal leve: at vi skal elske hinanden og tro på Gud! Men det gjorde de ikke dengang. De tænkte mest på sig selv og handlede imod den samvittighed, som Gud havde givet dem, og imod de 10 bud, som er både sande og gode. De svigtede. Og vi svigter. Vi kan godt prøve at snakke udenom. Men det står ikke til diskussion. 3. Hvordan går det så til, at fattige hyrder tror, at Gud elsker dem? Og hvordan får vi troen på, at Gud elsker os? Det første, som sker med hyrderne er, at det bliver grebet af stor frygt: I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Gud bragte dem i en situation, hvor de ikke mere kunne kritisere ham og klage over deres elendige liv i fattigdom, men hvor de måtte frygte for livet, for døden, og måske også for dommen. Sådanne erfaringer behøver vi også: at vi kun er mennesker, og at kritik af andre og af Gud må ophøre, og at vi lytter til, hvordan vi selv er. – En dag går det op for dig at du har svigtet. svigtet i familien, svigtet vores mor, svigtet i ægteskabet, eller i et venskab. Og at vi havde vendt det døve øre til Gud, når han ville minde os om vores pligt og skyld. Og vi bliver syge og mærker, at livet hænger i en tynd tråd. Hvor er du Gud? Derefter giver Gud sit store svar til hyrderne, når han fortæller, hvad der er sket: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren." Nu er han blevet menneske. Han går ind under alle de forpligtelser, vi kender, men mange gange frasiger os eller flygter fra i forhold til vor næste, til vore børn, til ægtefælle og til forældre. Jesus, Guds Søn, påtog sig det. Det gjorde han for at gøre det, vi burde have gjort, men ikke gør. Han er en frelser og redningsmand – vores frelser! Det er han - uden diskussion. Fortællingen om Jesus er ét langt svar på, at Gud elsker os. Han tog og tager af de syge, de elendige, de ensomme, børnene, spedalske og døende.I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. 4. Hyrderne fik denne tro den første jul. De fik troen, fordi Herrens engel fortalte dem om Jesus. Og de fik at vide, hvor de kunne finde ham: ” Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Det så ikke ud af meget, nej, men det var meget. Sådan er det med kærligheden. Den praler ikke. Den diskuterer ikke. Den gør bare, hvad der er brug for. Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: «Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.» De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Hyrderne fandt barnet og dets mor og Josef i stalden. Og de vidste, at det barn var deres Frelser. Det fortalte de til Josef og Maria og alle andre. Og de vendte glade tilbage til deres arbejde. Gud taler også til os og har givet os to tegn, så vi kan finde ham: dåben og nadveren. I dåben gør Gud gør os til sine børn på ny, renser os, tilgiver os. I nadveren giver han os Jesus åndeligt og legemligt med tilgivelse og frelse. Sådan kommer han til os her i kirken. Derfor kan vi gå glade videre i livet, også selv om der er meget trist og svært. For Herren Jesus er hos os. Særligt her i hans menighed og ude på markerne, hvor vi arbejder. I dag er der født os en frelser! Han er vore Herre. Gud elsker os – uden diskussion. Det ved vi, fordi han er blevet menneske. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk