Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Barnet, som frelser os

Prædiken over Lukas 2,1-14 og salmen ”Et barn er født i Betlehem”, 24.12.2020, LGJ

LINK til gudstjenestefolder (i forkoret udgave, så gudstjenestens varighed er ca. 30 min)

Når et barn bliver født til verden er det næsten altid grund til glæde. For barnet er de voksnes fremtid. Børn og forældre hænger sådan sammen, at forældre ne passer på børnene, når børnene er små, og børnene sørger for forældrene, når børnene bliver unge og voksne og forældrene bliver gamle og svage. Sådan er generationerne indbyrdes afhængige af hinanden. Menneskeheden ville dø og gå til grunde, hvis der ikke var børn.

Men nu er det sådan, at børn ikke altid er til glæde. For ikke alle kan få børn. Og børn kan blive syge og dø, så forældrene står der uden børn. Eller børnene kan – når de bliver voksne – svigte deres forældre og ikke tage sig af dem. Det er en sorg. Derfor er et barns fødsel i sig selv ikke menneskehedens redning.

Men ét barns fødsel kan det, som ingen andre børn kan: Kristi fødsel kan glæde og skal glæde os i disse dage, ja alle dage og altid.

1. Et barn er født i Betlehem, Betlehem, thi glæde sig Jerusalem! Halleluja, halleluja!

Det barn, som er hele slægtens frelser er født i Betlehem. Ikke i Bagsværd eller Bogense men i Betlehem. Barnet er Davids Søn. Det er ham, som profeterne talte og skrev om.

Og Jerusalem er hovedstaden i landet. Dvs. at hele landet har grund til glæde pga dette barns fødsel. Jerusalem er også Guds by og dermed betegnelsen for de mennesker, som tror på Gud. Alle kristne ved, at det barn, som bliver født i Betlehem er grund til glæde.

”Thi glæde sig”. ”Thi” kan betyde ”fordi”. Forklaringen på, at de glæder sig er, at Kristus er født! Eller det kan betyde ”derfor”. Altså at når barnet er født, da har de lov til at glæde sig, ja, de bør glæde sig. De gør det måske ikke, som de ellers havde grund til. Sådan lever vi som kristne i en dobbelthed. Vi er glade, fordi vi kender Jesus Kristus! Eller barnet i Betlehem er født, men vi glæder os ikke rigtigt, fordi så meget andet fylder os med uro og sorg. Derfor denne julesalme nødvendig at høre og synge.

2. En fattig jomfru sad i løn, sad i løn, og fødte Himlens kongesøn. Halleluja, halleluja!

Det barn, som der synges om i salmen, er et særligt barn. Det blev født af en jomfru uden en mands sæd. Undfanget af Helligånden. Han er jomfru Marias søn og derfor menneskesøn. Men han er også Himlens kongesøn. Han har eksisteret, før han bliver født. Han er født af Faderen i evighed, som der står i bibelen og i en af vore trosbekendelser. Men nu træder han ind i vores verden. Barnet er Guds egen søn. Og jomfruen er fattig.

3. Han lagdes i et krybberum, krybberum, Guds engle sang med fryd derom. Halleluja, halleluja!

Fordi jomfruen er fattig, fødes drengen også i fattigdom. Han blev lagt i en krybbe som vugge. Han var rig, men blev fattig for vor skyld, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige (2 Kor 8). Alligevel, eller rettere netop derfor synger engle derom med fryd. ”Ære være Gud i det højeste og på jorden” ”Og fred til mennesker med Guds velbehag.” Det er til Guds ære, at han sender sin Søn og lader ham blive en af os. Her ser du, hvor højt han elsker mennesket. Ham tilkommer al tak og ære. Og Fred og Guds velbehag – at Gud synes om os – det er grund til stor glæde.

4. Og Østens vise ofred der, ofred der, guld, røgelse og myrra skær. Halleluja, halleluja!

Her fortælles om dem, som kommer til Kristus med gaver og tilbeder ham. De første, som kom, var hyrder på Betlehems marker. Deres gave var, at de fortalte, hvad englen havde sagt til dem. Fattige mennesker, svage mennesker kan vidne om Kristus. Derefter kom vismænd fra Østerland, rige og vise mænd. De bringer kostbare gaver til den fattige Kristus-familie. Her bliver tydeligt, at barnet ikke kun er frelser for Jerusalem eller for indbyggere i Betlehem, men for mennesker i hele verden. Den kristne tro er universel.

Nu synger vi om, hvad alt dette betyder for os:

5. Forvunden er nu al vor nød, al vor nød, os er i dag en Frelser fød. Halleluja, halleluja!

Salmen nævner AL VOR NØD. Al den nød, du kan komme i tanke om. Og ikke kun andres, men vores. Den er ”forvunden”. Ikke forsvundet, men forvundet. Forvundet betyder overvundet. Kristus har vundet over al din ulykke. Han er kommet for at frelse dig med hud og hår, med legeme og sjæl, din legemlige lidelse og sygdom og den psykiske smerte og angst, du kender. Og al vor synd og skyld, fordi vi svigtede og levede forkert.

Det viser hans liv. Han blev født, voksede op i en familie hos Josef og Maria. Var lydig mod sine forældre. I evangelierne møder vi ham særligt som voksen. Han levede i ægte kærlighed og godhed. Han helbredte mennesker fra deres sygdomme, gav blinde synet, opvakte fra de døde, tilgav de skyldige. Nævn en nød og se, om ikke den findes i evangeliet, og om Jesus ikke overvandt den! Og på korset bar han vore synder og døde i vort sted. Og overvandt selve døden påskemorgen. Overvundet er nu al vor nød!

Og næste vers fortæller, hvad der sker med os personligt:

6. Guds kære børn vi blev på ny, blev på ny, skal holde jul i himmelby. Halleluja, halleluja!

Gud lod sin Søn blive menneskebarn, for at alle menneskebørn skulle blive Guds børn ved ham. Vi er fortabte uden ham. Men vi bliver Guds børn, Gud føder os ved troen og dåben. Genfødslen sker i dåben, når vi døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Vi genfødes I sakramentet. I GT ved omskærelsen. I NT ved den hellige dåb.

Da skal vi holde jul i Himmeby. Allerede her på jorden findes himmelbyen, når vi er i Guds hus, er i Guds favn. Og når vi dør, dør vi ikke, men sover ind i Kristus og vågner i den himmelske by hos Kristus.

7. På stjernetæpper lyseblå, lyseblå, skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Her fortæller om livet som kristne: Vi går derhen, hvor evangeliet lyder. Vi følges med andre kristne derhen, hvor evangeliet lyder. Og hvad får vi så lige ud af det?

8. Guds engle der os lære brat, lære brat, at synge, som de sang i nat: Halleluja, halleluja!

Herrens engel talte til hyrderne. De fik at vide, at Herren, Kristus, var født på deres egn. Og de fik et sikkert tegn: at han var svøbt i et tæppe og lå i en krybbe.

Sådan har Gud også givet os to tegn: Dåben og nadveren. I dåben svøber Gud os ind i Kristus. Han klæder os på med Kristus og gør los til sine børn. Det er et sikkert tegn på, at Kristus er hos dig. Og når du finder brødet og vinen ved alteret i kirken og hører, at det er Jesu legeme og blod, da er du kommet til krybben, hvor Kristus er.

Vi har brug for sådan en vished og glæde. Sådan lærer vi at synge, som englene sang. Da kan vi synge os gennem hårde arbejdsdage, gennem sorg og tab, ja, også gennem døden. Sådan kan vi fortsætte vores arbejds- og familieliv med håb i tro efter jul, ligesom hyrderne gjorde.

9. Da vorde engle vi som de, vi som de, Guds milde ansigt skal vi se. Halleluja, halleluja!

Der skete noget afgørende med hyrderne. De var for altid præget af at have set Jesus.

Sådan sker der også noget med os, når evangeliet kommer ind i vore liv og vi synger. Vi ”vorder” som englene – vi bliver som dem. Vi formes om med Kristus. Paulus siger: ”Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig. Og det liv jeg nu lever i kødet, lever jeg i troen på Guds søn” (Gal 2). Men det sker først fuldt ud, når vi opstår fra graven ved Jesu genkomst. Apostlen Johannes siger: ”I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Men vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive som han. For vi skal se ham, som han er” (1 Joh 3). Når vi ser Jesus i evangeliet, former det os og knytter os tæt til ham.

10. Ham være pris til evig tid, evig tid, for frelser bold og broder blid! Halleluja, halleluja!

Glæden er uden ophør. Den kommer til os fra evangeliet. Jesus Kristus er en frelser bold, dvs. modig og stærk. Og en broder blid: mild og med stor forståelse. Det er ham, der er født. Derfor fejrer vi hans fødsel med glæde og bliver ved til evig tid, fordi Evangeliet holder os fast hos ham. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk