Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Det, der sker med os, og det, vi selv gør. Kristi fødsel sætter alt i et nyt lys. Evangelium: Lukas 2,1-14
Livet kan deles ind i to dele: Det, som sker med os, og det, vi selv gør. Hvad med alt det, som sker? Er det tilfældigt? Eller afhænger det af, hvordan vi opfører os? Eller er det Gud Fader, Jesu Kristi Fader, som står bag? Jo. Det er det sidste! Det forkynder evangeliet om Kristi fødsel stærkt for os. Og mens det forkyndes for os, forvandles det, vi selv gør på samme måde, som Josef, Marias og hyrdernes liv blev forvandlet. 1. Josef fik Maria og en familieJosef og Maria var trolovet og skulle have hinanden. De havde planlagt fremtiden, hvor de skulle have hinanden. Men da skete noget, som de ikke havde forberedt. Josef mistede kontrollen. Med ét lå hans planer i ruiner. For han blev klar over, at hans kære Maris var gravid. Han blev ramt og dybe såret, og han besluttede at skille sig fra Maria i stilhed. Men da kom Herrens engel i en drøm. Og Josef fik at vide, hvad sandheden var. Maria skulle føde Guds Søn og var blevet gravid ved Helligåndens indgreb. Hun havde ingen anden mand. Derfor tog han Maria til sig sammen med barnet, som hun fødte. Alt det var noget, som skete for ham! Og han tog imod det i tak til Gud. Her lærer vi noget afgørende om det at have familie: Det er noget, som sker med os. Vi fødes ind i vores familie. Vi har ikke selv bestemt det. Og når man stifter familie, er det også vigtigt at lytte til Herren, for at vi kan få den familie, som han har bestemt for os. Josef kunne have afvist i ulydighed, men tog imod i tillid til Gud. Sådan må vi også takke for, at vi blev født i den familie, vi blev født i. Her i juletiden samles mange i familien. Og vi kan takke Gud for hinanden og også siger hinanden tak. 2. Josef og Maria måtte rejse til BetlehemDet næste som skete, skete på befaling af kejser Augustus. Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Derfor var Maria og Josef tvunget til at rejse. Det skete med dem. Igen bliver vi mindet om, at ydre forhold ikke er noget, vi selv bestemmer over. Vi afgør ikke selv vore livsvilkår, helbred og livssituation. Vi bestemmer heller ikke, om der er krig eller fred i Afghanistan og i Europa. Vi kan gøre vort daglige arbejde og påtage os de opgaver, Gud kalder os til og giver os helbred til at udføre. Men resten ligger udenfor vores magt og kontrol. Det, som sker med os og for os, kan gøre os små og magtesløse. Ofte blev vi ydmyget og måtte indse: jeg klarer ikke mit liv. Da kommer Gud og fortæller os, at han er vor hjælper og frelser både i dagliglivet med de mange bekymringer, og når det gælder de store linjer. Jesus spørger os: "Hvis Gud, jeres Far, giver fuglen mad og klæder markens liljer, mon han så ikke vil sørger for jer med den lille tro?" Og hvis vi frygter for krig og de store tyranner i verden, da trøster Gud os igen, når han fortæller, at der ikke findes nogen øvrighed, uden den er indsat af Gud (Romerbreet 13). Verdenshistorien styres af Gud, vor almægtige Skaber og Fader. Det bliver trindrende klart, når englen siger om Jesus: ”Han er Kristus, HERREN.” Alle indbyggere i Romerriget skulle tilbede Kejseren og kalde ham for Kyrios, dvs. Herre. Men evangeliet siger noget helt andet, nemlig at Jesus er ”Kristus, HERREN, KYRIOS.” Han stillede stormen på søen, helbredte de syge og tilgav de skyldige. Han er Herre. Og han bruger også det, der sker i verden, til vort gavn. 3. Nu bliver deres og vores frelser fødtIgen siger juleevangeliet, at Gud lader ting ske: Mens de var der, kom tiden, da hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte og svøbte og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. Havde de selv kunnet bestemme, havde de valgt et andet tidspunkt og et andet sted. For var det noget at byde Guds Søn? En krybbe, en stald. En kong Herodes, som ville dræbe ham. Vi har alle været i samme situation: vi blev født; det skete med os. Livets begyndelse var ikke i vore hænder. Hvordan kan vi da tro, at livet nu er i vores hænder, så det er vores gerninger og planer, der skal gøre os lykkelige. Nej, er derimod vores lykke, er, at Guds Søn er født ind i vores verden og ind i vore liv, hvor vi slet ikke var forberedt, og hvor tingene gik skævt for os. Dér er han. Hér er han. Og mens vi lytter, går han ind i hjertet ved Ordet. Dér sker det også, at han giver dig sit legeme og blod i nadveren sådan en søndag, hvor tingene er gået skævt. Hvad har du at byde på? Ikke meget. Men han kommer alligevel. Det sker for os. Og vi kan bare tage imod og takke. 4. Det skete for og med hyrderne, og det sker for og med osI den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. De er det perfekte eksempel på mennesker, som ikke havde forberedt noget. De havde ikke planlagt eller regnet ud, at Messias, Frelseren, skulle fødes på deres egn. Måske de fra barndommen af, vidste, hvad Gud havde lovet ved sine profeter i Den hellige Skrift. Men hyrderne selv var aldrig blevet til noget særligt. De havde ingen uddannelse, ingen formue og ingen ære. De forventede ikke, at der skulle ske noget særligt i deres liv ved det, de gjorde. Men da sker det vigtigste, som nogen sinde er sket for menneskene. Og hyrderne blev de første til at høre om det. Han vil være hos os, med os, om os og i os. ”Herrens herlighed strålede om dem.” Hyrderne blev meget bange. Stor frygt. Sådan som vi også kan gribes af stor frygt – for døden, for det, der vil ske, for om livet vil lykkes, for dommen over vore synder. Men da lyder det fra lyset: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren." Det har Gud gjort for dem. Det sker for dem. Men også med dem: For englen siger: ”Og dette er tegnet, I får. I skal finde et barn som er svøbt og ligger i en krybbe.” Uventet, at de skulle have denne opmærksomhed: at der var en gave til dem. Og gavens indhold. En frelser. Frelser fra synden, fra døds-frygten og fra livs-frygten. Og de kom på benene og fandt barnet. Herren var hos dem. Det er sket også for os. Gud er trådt ind i vore vilkår, ind i vores livssituation. Han lader vores kår bestemme over sig, for at træde os helt nær og for at vi skal lære ham at kende i hans kærlighed og i frelsen. Nu bliver vi stille. Vi mærker, at lykken ikke afhænger af, hvad vi gør, men af, at han er hos os. Og vi opsøger ham i den stald, hvor han siger, at han er: i den kristne kirke. Og vi fortsætter ud i livet med Jesus, ligesom Josef og Maria gjorde, og som hyrderne gjorde. Der lå mange vanskelige dage foran dem. Og der ligger også mange svære dage foran os. Men Gud er med os. Amen.
|
