Prædiken på fastelavns søndag i Løsning og Århus menigheder ved pastor Leif G. Jensen.
Salmer: 150, 49, 174, 176, 175
Lukas 18,31-43
Han tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi." Da råbte han:"Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: "Davids søn, forbarm dig over mig!" Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: "Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se." Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende, din tro har frelst dig." Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.
I toget
Jeg så en en blind i toget forleden. Hun var født blind. Havde kun ét øje. Det andet var overvokset med hud. Hun kom ind i det overfyldte tog og gik gennem gangen, hvor jeg stod med min taske. Det var lige ud for damen med service-vognen med kaffe, aviser og blade. Den blinde købte ingen avis. Heller ingen blade. Hun gik ind i næste kupé. Dejligt at se, at en passager rejste sig for hende og gav hende plads. - Hvordan mon en blind oplever livet? Hvis et menneske er blindfødt, ved det jo ikke, hvordan det er at se, og er ikke klar over, hvad det går glip af. Det ved kun, at det på nogle områder har et mere besværligt liv, end de, som fortæller, at de kan se. Det er underligt at tænke på.
I optoget
Sådan har det også været med den blinde mand ved Jeriko, som evangeliet fortæller om. Han var ikke blot blind, men også tigger. En stakkel. Ligesom man kunne let kunne tænke om kvinden i toget. Hun var på en måde en stakkel. Hun var måske den eneste i toget, der var blind. Alle vi andre kunne læse "Ud at se med DSB"-bladet. Det kunne den blinde ikke. Men hun kom dog med.
Den blinde og os andre
Men hvem ser egentlig mest? Jesu egne disciple eller den blinde? Disciplene følte nok, at de kørte på "første klasse". De så Jesus og følte ham på nært hold. De havde lært så meget af ham. Alligevel fattede de ikke noget af det, han fortalte dem. Lukas fortæller det. Johannes og Matthæus indrømmer det. Markus beskriver det også i sit evangelium. - Det er en udbredt blindhed i toget. Ikke kun den blinde har svært ved at se. Særligt de på "første klasse" har problemer. Hvor er de på vej hen? Ser de det? Hvor fører Politiken, en dejlig romanbog (mange læste den dag "Ringenes Herre" den dag), Billedbladet og en kryds og tværs os mennesker hen? Hvor kan man komme hen på en togbillet? Vi havde alle betalt vores billet. Også den blinde kvinde. Vi var alle med toget. Hvorfor fattede disciplene på "første klasse" da ikke noget af det hele?
Et tog på vej mod lidelse og død
Jesus sagde: "Se, vi går op til Jerusalem." Det er dér, vi skal hen. Vi skal til påskefest, festen for udfrielse af fangenskabet i Egypten, en genløsningsfest, en fest for sejr over lidelse, gudløshed og dom. Og Menneskesønnen skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.
Toget går til Jerusalem med Jesus i spidsen. Han går ind i lidelsen. Endda forrest. Han ved, hvilken lidelse han har foran sig på "endestationen". Alligevel tager han flere med i toget og leder det selv. I Jerusalem bliver han overgivet til hedningerne. De håner og mishandler ham. Det ender på en måde med en frygtelig togulykke. De skal piske ham og slå ham ihjel. - Han, der styrer det hele, lider selv ondt og dør. Det er han i gang med at undervise om på første klasse. Han underviser sine disciple. Han underviser os.
Hvem løser billet til et dødstog?
Undervisning i lidelse og død. Men hvem løser billet til sådan en undervisning? Nej vel? Det er hverken sjovt eller underholdende. Det er vanskeligt og rystende. Det er ikke dér, vi havde tænkt os at køre hen. Det er vist det forkerte tog .... dødstoget ... lad os komme af. Men vi kan ikke komme af dette tog. Alle mennesker er på vej i et dødstog, alle uden undtagelse. Også selv om man køber "Se og Hør" eller sætter ørerpropperne i og hører den dejligste musik. Derfor er det godt, ja, frelsende nødvendigt, at Jesus er steget på. Det er hans tog - hans optog - og han vil have os med.
Men de fattede intet deraf ... selv om de fik det forklaret. Jesus fortalte, at alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes. "Endestationen" er beskrevet udførligt hos profeterne. Den frygtelige endestation. For den er frygtelig. Profeterne skriver om skylden, lidelsen, døden og dommen. Og de siger, at menneskenes sønner og døtre skal komme ud for alt dette. Vi aner af og til, hvad der kan vente os på endestationen. Vi fornemmer det, når vi er til begravelse, når vi står overfor uhelbredelig sygdom, eller når mennesker omkommer under terroristangreb eller ved frygtelige jordskælv. Døden, lidelsen, volden og meningsløsheden kommer ind overalt. Den er med i toget, fordi toget er fyldt med mennesker. Derfor ville vi hellere stige om til et andet tog, hvis det var muligt.
Menneskesønnen forrest i optoget
Se, vi går op til Jerusalem! - Menneskesønnen er med. Han er en helt bestemt person, nemlig Guds søn, den evige og almægtige, som blev menneske. Og han tager sine disciple, Peter, Judas, Johannes og Thomas med på "første klasse". For de går forrest med Jesus ind i Jeriko og ser den blinde, er med palmesøndag, i nadversalen, i Getsemane og i ypperstepræstens gård. En enkelt, Johannes, er også med ved korset, hvor Jesus dør. Judas er tæt på. Og Peter er tæt på. Alligevel går det dem vidt forskelligt, ligesom det også kan gå os vidt forskelligt. Det afgørende er, at vi ikke står af, men bliver i det optog, hvor man om søndagen siger: "Herre, forbarm dig!"
Ud at se - med Menneskesønnen
"Ud og se - med DSB" hedder bladet i toget. Og der står på bladet, at man kan tage det gratis med hjem. Tag evangeliet med hjem! Læs bagerst i salmebogen om ruten. Du finder den under overskriften "Vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie". Det er sådan, vi kommer til Jerusalem - også i år. Se ham på vej ved at høre om, hvem han er, og hvad han gjorde for dig. Da tager han dig med. For troen kommer af det, som høres! Sæt dig i kirken og lyt til prædikenen på søndag. Læs og lyt derhjemme. Sådan kommer du med til "endestationen". Og da vil rejsen ende med opstandelse fra de døde påskemorgen. På turen vil du opleve dig selv, din fornægtelse, dine svigt, ja, hvordan du måske er på nippet til at forråde troen på Kristus og forlade toget og købe dig en billet til et helt andet sted og til en helt anden fest ... Lad ham tage dig med!
Hvem kan komme med?
Det kan netop den blinde. Den blinde ved Jeriko hørte optoget passere og spurgte, hvad det var. Man fortalte, at det var Jesus fra Nazaret. Da råber han: "Davids Søn, forbarm dig over mig!" Han råber, så hele toget hører det. Og de beder ham om at tie stille. Men han råber endnu højere "Lad mig komme med, Herre Jesus! Kyrie Eleison. Herre forbarm dig!" "Eleison!" Det er, hvad der står på græsk. Derfor har vi sunget det så ofte i kirken. "Eleison!" Det er de elendiges bøn. Det er den første bøn i kirken, en bøn for dem på tredje klasse, som trygler om at komme med. Det er tiggernes bøn.
Men hvad med dem på første klasse - og anden klasse - alle dem (os) der kigger på? De synes, at det er noget underligt noget, at toget standser for at tage et elendigt menneske med. Hvad har han ud af at komme med toget? Han kan jo hverken nyde udsigten eller se, hvad der foregår i Jerusalem. Hvorfor standse for ham?
Det gode nødråb!
Men Jesus lader den nye passager komme i centrum. Dette sølle menneske fortæller noget afgørende om dem på første klasse - og dem på anden - og om togføreren: Den blinde ser med troens øjne, at Jesus fra Nazaret er Davids søn. Tænk, det ser den blinde. Og han råber det så højt, at alle må finde sig i at høre det. Sådan bruger Gud kristne børn, syge kristne og ringe kristne mennesker for at fortælle os, der rejser på anden og første klasse i livet, hvad livet dybest set handler om. Den blinde kom med i toget. Han indså, hvem Jesus var. Og Jesus gav ham i tilgift synet som et tegn, der peger frem på det nye liv efter opstandelsen. Tag med kirketoget til påskefest og få del i opstandelsen ved troen på Jesus Kristus. Amen.
