Prædiken på 1. søndag e. trinitatis, 18. juni 2017 i Martinskirken. LGJ
Prædiketekst: Luk 16,19-31
Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i hades (=straffens sted), hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."og Esajas 58,5-12:
Tror I, det er den faste, jeg ønsker, / at mennesket spæger sit legeme, / hænger med hovedet som et siv / og ligger i sæk og aske? / Er det det, I kalder faste, / en dag til Herrens behag? / Nej, den faste, jeg ønsker, / er at løse ondskabens lænker / og sprænge ågets bånd, / at sætte de undertrykte i frihed, / og bryde hvert åg; / ja, at du deler dit brød med den sultne, / giver husly til hjemløse stakler, / at du har klæder til den nøgne / og ikke vender ryggen til dine egne. / Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, / og dit sår skal hurtigt læges; / din retfærdighed går i spidsen for dig, / og Herrens herlighed er bag dig. / Da kalder du, og Herren vil svare, / da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg! / Hvis du fjerner åget / og holder op at pege fingre og tale ondt, / rækker den sultne dit brød / og mætter den forkuede, / så skal dit lys bryde frem i mørket / og dit mulm blive til højlys dag. / Herren vil altid lede dig, / selv i øde egne vil han mætte dig. / Han vil styrke din krop, / så du bliver som en frodig have, / som et kildevæld, / hvis vand ikke svigter. / Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, / du skal rejse tidligere slægters grundvolde. / Du skal kaldes den, som tætner revner, / den, som gør det nedrevne beboeligt.
I. HVEM SKAL DENNE PRÆDIKEN HJÆLPE?
1. Vil Jesus hjælpe Lazarus og andre fattige med denne prædiken? Lazarus var jo elendig, syg og fattig her i livet. Men han blev hjulpet i døden. Englene bar ham hjem til evig herlighed. Derfor er det ikke ham, der har brug for hjælp. Navnet Lazarus betyder i øvrigt også "Gud har hjulpet". - Er det så den rige mand, som skal hjælpes med denne prædiken? Nej, det er det heller ikke. Jesus siger jo ligeud, at der ikke er nogen hjælp mulig for ham, efter at han er død. Der er nemlig lagt en dyb kløft mellem det sted, hvor Lazarus er og hvor den rige mand er efter døden.
Nej, dem, Jesus vil hjælpe med denne tekst, er den rige mands fem brødre, altså os, som lever her på jorden. Den rige mand siger jo: ”Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested.” - Men hvilken hjælp giver Jesus dem og os?2. Den rige mand ønsker, at Lazarus bliver sendt som missionær fra frelsens sted til brødrene på jorden. - Måske forestiller han sig, at Larzarus skal ligge udenfor brødrenes hus som en genopstanden, fattig tigger? Han tænker, at Lazarus vil få dem til at høre efter, når han fortæller om det forfærdelige pinested og himlens herlighed. Da måtte de vel indse, at de lever på samme løgn, som deres afdøde bror: i overflod, i velstand, i selvnydelse.
3. Det er sikkert, at det ville gøre stort indtryk på os, hvis et menneske, som vi vidste var død, pludselig kom tilbage til os. Men ville det føre til omvendelse til den levende Gud? Ville det føre til at vi bekendte vore synder? Ville det føre til, at vi søgte Guds nåde? - Det svarer Jesus på i teksten. Og meget overraskende svarer han ”NEJ!” Han siger jo: De har Moses og profeterne. Dem kan de høre. … Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.
4. Sådan peger Jesus på det, som kan hjælpe os til omvendelse og tro: nemlig Moses og profeternes ord. Dér hører vi et budskab, som giver frelsende tro. Vi møder det, som er stærkere og mere betydningsfuldt, end hvis en fattig tigger døde og kom tilbage til os og fortalte os om frelsen og fortabelsen!
Og søndagens læsning fra Esajas 58 kan hjælpe os til at forstå, hvorfor. Profeten Esajas’ bog er nemlig en bog om folkets overtrædelse og et kald til omvendelse og tro på Herrens tjener, som ved sin død blev sit folks frelser. Hør Esajas 1,4: Ve, det syndefulde folk, et folk læsset med skyld, en slægt af forbrydere, børn, der volder fordærv, de har svigtet Herren og vendt ham ryggen. Og Esajas 1,18: Kom lad os gå i rette med hinanden. Er jeres synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne. Og Esajas 53: Han blev knust for mit folks overtrædelse.
SAMMENFATNING: Moses og profeterne kan gøre to ting for de 5 brødre og for os: afsløre vore synder og give os retfærdigheden i Kristus. Det kan ydre mirakler ikke. De rører ikke ved samvittigheden og fører ikke til omvendelse. Men det gør budskabet om vores skyld og om vores Frelser!
II. PROFETENS ORD AFSLØRER VORE SYNDER!
5. Lad os derfor lytte til profeten Esajas 58! Her beskrives, hvordan folket faster, når de vil gøre indtryk på Gud. De hænger med hovedet. Men svigter samtidig deres næste! I den situation har de ikke brug for ydre imponerende mirakler, men for høre, hvad Esajas siger: Forkynd mit folk dets overtrædelse, og Jakobs hus dets synder. Mig søger de dag efter dag … som et folk, der øver retfærdighed og ikke svigter sin Guds bud. … De ønsker at være Gud nær. ”Hvorfor ser du ikke, når vi faster, og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.” (Es 58,1-3a). Og Gud svarer sit folk gennem profeten: På fastedagen driver I handel, og jeres arbejdere jager I med. I faster i kiv og strid. Når I faster, som I nu gør, bliver jeres bøn ikke hørt i himlen. Tror I, det er den faste, jeg ønsker? (Es 58,3b-5a).
6. Og da viser Gud dem, at de skal hjælpe den fattige, nøgne, syge, ensomme, skyldige. Han viser dem den Lazarus, Jesus taler om i evangeliet. Han siger: Den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne (Es 58,6-8). I dit medmenneskes lidelse ser du dine egne svigt. Du ser din skyld hos dine børn, som du svigtede, hos din nabo, som du vendte ryggen til, hos en fremmed, du afviste, og hos en tigger, du gik forbi, selv om han lå lige udenfor din dør.
7. Esajas uddyber dette på mange måder i Esajas afsnittet fra kap. 53 til 59. Han siger: Din retfærdighed og dine gerninger kan ikke gavne dig, når du råber om hjælp! (Es 57,12). Og: Deres planer er ondskab. Derfor er retten langt borte fra os. Vi har brudt med Herren og fornægtet ham, vi har vendt vor Gud ryggen. Retfærdigheden holder sig langt borte. … Herren så, at der ikke fandtes ret. Han så, at ingen kom til stede, og han undrede sig over, at ingen greb ind.
SAMMENFATNING: Jo, Profeterne og Jesus kan fordømme os og vise os vor skyld! Også denne tekst om den rette faste! Det kan føre os til at indse, hvordan vi har været og er. Vi har brug for sådan et ”indre” mirakel! Det er hjælpen til de 5 brødre. Det er hjælpen til dem, Jesus holdt denne prædiken for. Og det er hjælpen til os.
III. PROFETENS ORD TILGIVER OS ALLE VORE SYNDER!
8. Men Moses og profeterne gør det, der er endnu vigtige: De bringer os retfærdigheden, som frelser! Profeten siger i 58,8: ”Din retfærdighed går i spidsen for dig!”. Hvad er det for en retfærdighed, som går foran – ja, i spidsen for dig? - Hele profetbogen handler om denne retfærdighed. Hør f. eks.: Herren så, at ingen kom til stede. … Da skaffede hans arm ham sejr, og hans retfærdighed støttede ham. … En løskøber kommer fra Zion og til dem i Jakob, som vender sig fra synd, siger Herren (Es 59,7-20). Og hør det måske klareste ord om den retfærdighed, som går foran. Det er i Esajas 53: Min tjener bringer retfærdighed til de mange og han bærer på deres synder. (Es 53,11) … Foragtet, opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. (Es 53,3).
9. Når vi hører disse ord om Jesus, ser vi et usselt menneske, nedværdiget og fornedret som Lazarus var fornedret! Hundene slikkede han sår. Vores retfærdiggører ligner Lazarus. Han var foragtet, ringeagtet og døende på et kors! Esajas fortæller: Det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar … Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyd ramme ham! (Es 53,4-7). Dette er ikke kun et ”ydre mirakel”, men også et ”indre mirakel”. Det er et under, som skete FOR OS. Det er et under, som giver os syndernes forladelse.
10. I læsningen fra Esajas 58 står: Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges, din retfærdighed går i spidsen for dig og Herrens herlighed er bag dig (Es 58,8). - Når Gud har gjort dette for dig, da går hans retfærdighed foran dig. Det betyder, at din retfærdighed er udenfor dig, foran dig. Du er retfærdig på grund af din frelser. Og derfor ser du nu din næste i det lys, som skinner fra ham. Han viser os både os selv og hinanden i et nyt lys. Det lys bryder frem! Du ser mennesker, som han døde for. Du ser mennesker, som er elsket af ham. Du ser hvor kostbare de er, også selv om de er tiggere, syge, ensomme og skyldige … Det skyldes hans offer til os! Hvad andet kan du nu bruge dit liv til end til at vise barmhjertighed?
11. Alt dette ved vi fra Skrifterne, som fortæller os om en korsfæstet mand, som blev forkastet for vor skyld, men som opstod igen. Hvis en hvilken som helst anden tigger kom og sagde, at han var opstået fra de døde, ville det ikke nytte os det mindste. For han var jo ikke død for for vore synder. Vores samvittighed ville ikke blive bevæget, selv om vi måske troede på sådan et ydre mirakel, at tiggeren var opstået fra de døde. Det ville ikke ændre vores sind og føre til omvendelse. - Men nu hedder den ringe tigger Jesus. Og han blev ringe for vor skyld. Han er vores retfærdighed. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: HER ER JEG! (Esajas 58,8).
SAMMENFATNING: Det er hjælpen til de 5 brødre og til os. Gud blev menneske. Gud sendte sin søn, for at kalde os tilbage til sig ved EVANGELIET om det, han har gjort for os. Det gør livet nyt. Det kalder os til tjeneste her på jorden, ikke for at vi skal frelse os selv, men for at vi må være til hjælp med den frelse, som vi har i Jesus Kristus. Amen.
Lagt på www.vivit.dk 21.06.2017. post@vivit.dk