Prædiken til 9. søndag efter trinitatis 2007 ved pastor Leif G. Jensen
Salmeforslag: 682, 381, 601, 489, 178
Evangelium: Lukas 16,1-9
Jesus sagde også til disciplene: "Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!"
Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. "Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger."
Pengene og vennerne
Umiddelbart forud for søndagens evangelium fortæller Jesus lignelsen om den fortabte søn. De fleste kender den. En far havde to sønner. Den yngste forlod hjemmet med sin del af arven og skaffede sig mange venner. Men han forspildte alt. Alligevel fik han igen lov at være Faderens søn af nåde, da han vendte hjem og bekendte sit forfejlede liv. Frelsen afhænger altså ikke af, hvor fromt vi omgås penge. Selv om vi har forspildt alt og brugt det til ingen nytte, så er der frelse - frelse af nåde hos Gud. Han kalder os til at vende om til ham og stole på hans godhed og nåde, den nåde Jesus Kristus har købt til os ved sin død.
Men det betyder ikke, at det er lige meget, hvordan vi som Guds børn omgås penge. Gud vil, at disciplene lever som lysets børn, og ikke lever som om de stadig var i mørke og uden de muligheder, som lyset har vist dem og åbnet for dem. Den fortabte søn skaffede sig mange venner ved hjælp af mammon - penge - arven efter hans far. Men vennerne svigtede ham, da pengene slap op. Pengene blev brugt til hans og vennernes eget fordærv. For at vi ikke skal misbruge mammon på samme måde, får vi i dag at vide, at alt det, Faderen betror os, kan bruges til at skaffe os venner, som vi også skal være sammen med i himlen i evighed.
Jesus fortæller om en rig mand, som er en retfærdig og god herre, og om hans ødsle, men samtidig kloge forvalter.
En forvalter er en, som har fået en andens landbrug eller forretning betroet. Forvalteren her skulle arbejde og sørge sin herres gård. Men det kom frem, at han havde været utro i sit kald. Derfor blev han afskediget. Men før hans afskedigelse blev kendt af andre, handlede han klogt med sin herres penge overfor godsets landarbejdere og underståtter - alle, som skyldte herremanden noget. Og forvalteren blev rost af godsejeren for sin evne til at sørge for sin fremtid ved at skaffe sig venner.
1. Med hvad skal man skaffe sig venner?
Vi ved godt, at man ikke får venner, bare fordi man ser nogen i Brugsen eller hilser på gaden. Der skal mere til. Man skal opleve noget sammen. Man skal være sammen. Man skal være noget for hinanden. Venner bliver man kun, hvis man går ind i hinandens liv, åbner sig for hinanden, betror sig til hinanden og er villige til at give og modtage i tillid og forventning.
Hvordan kan mønter og sedler, som er i alles lommer, bruges til at få rigtige venner med? Det kan de, for det første, fordi vore penge er på en måde er en del af os selv. De er resultat af vores arbejde. Månedslønnen er en frugt af en måneds hårdt arbejde. Penge, som vi har tjent på ærlig vis, er på en måde en del af os selv. Og bruger vi dem på andre mennesker, arbejder vi på en måde for dem. Derfor er penge ikke i sig selv et onde. Alligevel kalder Kristus mammon for "den uretfærdige mammon". Mon ikke han gør det, fordi økonomisk overflod ofte bruges på en uretfærdig måde, nemlig til at pleje os selv. Men denne “uretfærdige mammon” kan og skal bruges til noget så stort som at skaffe sig venner, man kan være sammen med “i de evige boliger”, dvs. i Himmelen efter døden. Det kan mammon også hjælpe med til. Så store ting får vi lov at investere i med vores mammon!
2. Hvem skal man gøre til sine venner?
Kristus svarer: "Mennesker, som kan tage imod jer i de evige boliger."
Først skal vi lægge mærke til, at det er ikke Gud, man gør til sin ven ved hjælp af penge. Overfor Gud står vi derimod som den utro forvalter i lignelsen. Hvem af os har ikke været med til at spilde og misbruge det, Gud betroede os. Ligesom forvalteren ikke havde nogen mulighed for at snakke sig fra det, sådan også med dig og mig. Vi kan ikke komme udenom, at vi skal aflægge regnskab for alt det dårlige, vi har gjort. Alligevel blev den utro godsforvalter ikke kastet i fængsel. Hans herre var mild i en grad, at vi må undres. Og endnu mere må vi undres over, at vi kan få venskab med Gud. Her er en stråle fra evangeliets lys! Guds evangelium forkynder for os. at vi får fællesskab med Gud ved, at Guds Søn sætter sit liv til for os. "Mens vi endnu var afmægtige, led Kristus da tiden var inde, døden for os, som endnu var ugudelige" (Rom.5). Menneskets eneste udvej i dommen er, at Gud viser barmhjertighed. Vores Herre og Skaber har betalt den største pris for os! Han sendte sin søn, som købte os med sit blod. Det fortæller apostelen Johannes os i epistelteksten: “Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder” (1 Joh 2,1-2).
Den utro forvalter var ikke blot utro, men også klog. Han var klog på den måde, at han satte al lid til sin herres mildhed, den, som blev vist ham, da han var afsløret. Han blev jo ikke kastet i fængsel straks. Her mærkede han sin herres barmhjertighed. I tillid til denne barmhjertighed, besluttede han at risikere alt. Før andre vidste om hans afskedigelse, eftergav han dem meget af det, de skyldte, og gjorde sig ven med dem. Og lignelsen slutter med at fortælle, at hans herre ikke senere straffede den utro tjener, men tværtimod roste ham. Tjeneren havde altså ikke taget ikke fejl af sin herres mildhed! - Også du må stole på, at Gud er mild og nådig mod dig! Det skal være baggrunden, når du så søger at skaffe dig venner blandt mennesker med den uretfærdige mammon, venner, som kan tage imod os i Himlen. Brug Guds barmhjertighed og nåde i dit forhold til andre. Lad dem mærke, at din Herre er barmhjertig mod både dig og dem. Sådan vender Gud deres hjerte om, så de tror på Jesus Kristus.
Det er helt særlige venner! Det er ufatteligt stort, at mennesker kan hjælpe hinanden på vejen til den evige salighed. Vi kan ikke hjælpe hinanden i himlen, men vi kan hjælpe hinanden på vejen derhen. Vi kan hjælpe med til at evangeliet bliver forkyndt, så mennesker kan høre og komme til tro. Vi kan styrke hinanden i troen ved at dele evangeliet med hinanden. Og her kommer den uretfærdige mammon ind i billedet. Den kan bruges.
"Men jeg kan ikke gøre mig til venner med andre mennesker", siger du måske, "og da slet ikke ved hjælp af penge." Nej, det er svært at få venner. Og det er særligt svært at skaffe sig venner blandt dem, som har nok i sig selv og ikke mangler noget. De har ikke brug for dig, dit besøg, din tjeneste eller dine penge. Sådanne mennesker havde Jesus heller ikke let ved at få lov at blive venner med. Men måske vi kan få lov at være venner med nogle af dem, som Jesus opsøgte og blev venner med, da han levede iblandt os: ven med dem, som var i nød først og fremmest, med fattige og nødlidende af alle slags, med ensomme, med dem, som er bange, dem, som ikke har venner, og dem, som ingen vil investere deres tid og kræfter på. - Men også dine nærmeste kan du "investere" i: Brug penge til en lille fest, til en blomst og et nyt gardin på børneværelset . Du giver jo noget af det, du har tjent eller fået, videre gennem din gave og opmærksomhed! Pengene bliver til personlige gaver.
Det betyder helt konkret for os: Brug ikke den uretfærdige mammon på at sætte dit eget privatforbrug op. Brug det ikke dit økonomiske overskud på yderligere forbrug. Men lad Jesus vise dig, at hvor du kan tjene dine nærmeste. Men også mennesker, som måske ikke står dig nær, men som er nær nok til, at du kan hjælpe dem. Og træf så en hurtig beslutning, som forvalteren gjorde det. Udsæt det ikke til næste år. Støt mission ude og hjemme! Støt den menighed, du er med i. Her er der brug for, at du bruger dine penge på den kloge måde. * Giv mammon til åndeligt hjælpearbejde og kærlighedsarbejde! Spar en månedsløn sammen - og giv den til et børnehjem. * Giv til nødhjælp af alle slags! * Besøg ensomme og syge! * Brug tid til at blive venner med dem, som ingen venner har! Brug to dage om måneden. Det er ikke overdrevet meget! * Og brug din tid på dem, som tror på Jesus Kristus. Besøg hinanden i menigheden. Brug tiden i hjemmet til andagt med dem, som er døbt. Og hold søndagen hellig. Investér penge og tid på den kloge måde!
3. Hvem skal gøre det? Hvem skal høre dette kald?
Jesus svarer i vor tekst: Det skal børnene, lysets børn, Guds børn, dem, som selv har lært Guds barmhjertighed at kende. Altså enhver af os, som er døbt og tror på Jesus Kristus som vor Frelser og Broder.
Egentlig er alle mennesker forpligtet til at være hinandens venner. Vi er af samme slægt. Ingen har lov til at lukke sig til for andres nød eller at lukke sig til for andres glæder i ligegyldighed eller misundelse. Sådan har menneskeheden fået kald fra Gud til at leve i næstekærlighed. Men vi, som har lært frelsen at kende, har fået en dobbelt grund til at være ven-lige. Vi bliver jo overøst af Guds kærlighed, godhed og nåde. Derfor har vi ufatteligt meget at vidne om og give videre. En kristen har altid noget at tilbyde andre. Det er os, som Jesus særligt siger til: “Skaf jer venner!” Brug dit liv til at skaffe dig venner for evigt. Det skal bruges på denne side af dommens dag. Brug den mammon, du har fået betroet af Gud, dertil. Brug din styrke og din tid dertil.
4. Hvad skal få os til at bruge mammon på denne nye måde?
Vi skal gøre det, fordi det er Jesus, der siger, at vi skal. Han er jo din bedste ven. Når han vejleder dig, får du den bedst tænkelige vejledning. Han ved, hvad du trænger til. Han ønsker det bedste for dig. Derfor skal vi tage hans råd til os. Når det gælder mammon, lytter vi jo gerne til en bankrådgiver, hvis vi ved, at han er dygtig og både kender vor situation og er rede til at arbejde til gavn for os. Der, hvor han foreslår os investere vore penge, der er vi tilbøjelige til at sætte dem. Når han råder eller fraråder til at købe et hus eller en bil, så lytter vi også og tager imod hans råd. Jesus er din bedste rådgiver! Og så er det forresten også ham, som ejer alt, hvad vi har. Vi er blot forvaltere. Derfor skal vi gøre, hvad han siger. Vi er højt betroede tjenere. Det er grunden til, at Jesus også har ret til at bestemme over os. Ja, han er den eneste, som har ret til det. Han er HERRE.
Den anden grund til, at vi skal handle sådan, er verdens eget eksempel. Jesus siger: “For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.” Mennesker, som ikke kender Gud, er ivrige efter at bruge de jordiske goder til egen fordel. Men kristne er sløve og langsomme og tænker ikke nok på, om deres mammon bliver brugt til velsignelse for andre. Det gælder altså ikke blot dig. Han tager alle kristne med under ét. Det er beskæmmende! Det er til skam for kristenheden, at Jesus må klage sådan over os alle. Alligevel er han en barmhjertig og tålmodig mester for os. Han vil hjælpe os skridt for skridt.
Den tredje og sidste grund, som skal hjælpe os til at skaffe os venner, er den evige velsignelse, som følger deraf. Jesus siger jo, at de kan tage imod os i de evige boliger. Et andet sted siger Jesus: “I min faders hus er der mange boliger. Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer” (Joh 14,1f) . Det er altså ikke op til os at reservere plads for andre mennesker i Guds rige og i himmelen. Det har Jesus gjort. Alligevel betyder vort venskab med andre uendeligt meget. Dem, som vi med vore betroede midler var med til at sende evangeliet - på missionsmarken og herhjemme - dem vi indbød, og som tog imod, om dem gælder det, at vore penge blev midler til deres frelse!!
Afslutning
Hvad er det så, der redder os i dommen? Det er alene Herrens nåde mod os, ligesom det var forvalterens redning, at Herren var nådig mod ham. Sådan kan vi endnu mere stole på Guds store barmhjertighed mod os og tillidsfuldt de penge, vi tjener, til gavn for evangeliets udbredelse. Det vil skabe venner, som kan tage imod os i de evige boliger. Amen.
Lagt på www.vivit.dk 31.07.2007