Forside www.vivit.dk


17 min

Rig alene eller rig hos?

Prædiken 1. søndag e. trinitatis 2020 i Martinskirken 13.6. og Gratiakirken 14.6. (LGJ)

Salmer: 674: Gak ud min sjæl; 178: Skriv dig Jesus; 35: Lille Guds barn; 601: Du skal i denne verden ej; 427: O Jesus, på din alterfod; SOS 86: Se liljen

Evangelium: Lukas 12,13-21
En i skaren sagde til Jesus: "Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig." Men han svarede: "Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?" Og han sagde til dem: "Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod." Og han fortalte dem en lignelse: "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud."

SITUATIONEN
To brødre havde mistet deres far. Han var død. Nu havde de kun hinanden og arven, han havde efterladt. Men på grund strid om arven, var de ved også at miste hinanden. Ham, som var ved at gå glip af arven, kendte Jesus som en retfærdig mand og forelagde ham problemet: Han sagde til Jesus: "Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig." - Vi får ikke at vide, hvad der var problemet. Men måske var arven en slægtsgård, som skulle sælges, for at de begge kunne få hver en andel. Og hvad nu, hvis den ene bror boede og arbejdede der. For at dele arven, måtte han så gå fra gården og begynde helt på ny. Derfor var det slet ikke så let at skifte arven med broderen. Sådan kan penge og arv give store problemer. Den ene føler sig uretfærdigt behandlet. Men det gør den anden også.

Der er tider i vort liv, hvor vi blev dårligt behandlet og måske led et stort tab. Hvis det var en af dine nærmeste, som gjorde det svært for dig, gik der måske noget i stykker mellem jer? Apostlen Paulus skriver om det i 1. Korintherbrev 6: 1 Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige? … 7 Det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret? Hvorfor lider I ikke hellere tab? 8 I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre! ( 1 Kor 6,1 og 7-8). Paulus spørger: Hvorfor lider I ikke hellere uret? – Men hvorfor skal vi finde os i at lide tab, hvis nogen handler uretfærdigt. Må vi ikke føre en retssag mod andre kristen, hvis de handler uretfærdigt.

Spørg Jesus, hvad han fik ud af at finde sig i at blive uret­færdigt behandlet og dø på et kors! For han fik virkelig noget ud af det! Han udrettede meget. Han var så overbevisende, at vi er blevet kristne og Guds børn pga det uretfærdige, der skete med ham. Han tog min skyld og straf på korset. Derfor er jeg kristen!

Måske kan det også have en stor værdi, hvis du finder dig i et tab for ikke at miste en nabo, din ægtefælle og en kristen bror i menigheden. Du er i din såkaldt ”gode ret” til at føre en retssag. Men hvad får du ud af at holde på din ret? Du får måske følelsen af retfærdighed og nogle penge. Men du mister en ven, en søn, en far! Hvorfor ikke hellere lide uret?

Men hvordan kan jeg vide, om det nytter? spørger vi måske. Men det kan vi heller. Men tænker vi på Jesus, er det et godt sats at lide uret. Én ting er i hvert fald sikker: Det medmenneske, som har gjort dig uret, er mere værd end de 200.000 kr., du måske har mistet. Vi er alle mennesker, skabt i Guds billede, og som Jesus Kristus døde for!

Prædikerens Bog giver os denne livsvisdom: Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige. Og eksemplet i dag er en far, som har to sønner. Deres far har gjort det godt her i livet. Han holdt nok af sine sønner. Men nu ødelægger sønnerne hinanden efter faderens død. Hvad er så al hans flid og opsparing værd?

Brødrene havde brug for hjælp – ikke til at få ret, men til ikke at miste hinanden. Den hjælp gav Jesus dem, og han vil give den til os i dag.

HJÆLPEN
Første del af hjælpen er en advarsel: ”Se jer for og vær på vagt overfor al griskhed!” Han siger det i flertal. ”Jer!” Han taler til begge brødre og tager ikke parti. Og han tager os med, som lytter. Han taler om ”al griskhed”, dvs alle former for griskhed, både at ville have, for at drive gården videre i faderens ånd, og at ville have for at få halvdelen af gården udbetalt i kontanter.

Her skal vi overveje den form for griskhed, som ligger os nærmest. Vi skal tænke efter, hvor vi har været griske og sat penge og ting højere end andre men­ne­sker. * Vi gjorde det måske ved undlade at hjælpe, hvor der var brug for hjælp. Sådan opsparede vi rigdom. * Eller vi gjorde det på den ”fromme” måde. Vi var langt mere godgørende end de fleste, som næsten intet gav. Du var stolt og glad for dig selv. Du opsparede egen-retfærdighed og -ære. Men den form for opsparing er måske endnu farligere end opsparet rigdom? Jesus fortæller jo et sted om en farisæer og tolder, hvor farisæeren fortæller Gud, hvor meget han har givet. Her er en farlig form for griskhed, der ser from ud. Det er slemt at opspare egen-retfærdighed.

Jesus begrunder, hvorfor vi skal tage os i agt for alle former for griskhed: FOR livet afhænger ikke af hvad man ejer … heller ikke selv om man har overflod. Har Jesus ret i, at livet ikke afhænger af, hvad vi ejer? Ja, for vi kan dø i morgen. Vi kan dø bort fra det vi ejer. Vi kan miste det ved et uheld, eller vi kan blive franarret det. Mister vi dermed livet? Nej, vi mister kun muligheden for at købe nye ting og nyde dem. Sådan er det.

Jesus hjælper os ved at fortæller om en rig bonde, som haft en god høst. Og er der noget galt i det? Nej. Det var sket helt ærligt. Ja, man kunne endda betragte det som Guds velsig­nelse! Men det gjorde den rige bonde ikke. Han talte ikke med Gud om sin rigdom, men kun med sig selv. Tre gange hører vi bonden tale med sig selv om sig selv og til sig selv. ”Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre. … Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro.” Han var sin egen ven og spurgte sig selv til råds. Det er virkelig at være ensom. Og Jesus fortæller, at Gud havde planlagt noget helt andet: nemlig at denne mand skulle dø, før han nåede at nyde den rige høst. Han mistede livet.

RIG HOS
Anden del af hjælpen er at vi hører om at være rig hos Gud. ”Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud." Jesus hjælper os til at være ”rig hos”. At være rig på penge og ensom er fattigt. Men at være rige hos hinanden og rige hos Gud, det er den virkelige rigdom. Rig hos sin bror og ven, sine børn og nabo, og rig hos et fattigt og elendigt menneske. Og det var Jesus! Han var rig hos Gud, og han delte denne rigdom til alle, når han gav dem tillid til Gud.

Hvem er rig hos Gud?

Det er for det første den, som ikke kun taler med sig selv om sin rigdom, men taler med Gud om sin rigdom. Han ser Guds velsignelse. Han ser, at livet ikke afhænger af overflod, men af Gud, som velsigner. Han ser, at Gud giver overflod, for at vi skal dele ud af den her i verden – i kærlighed. Hos Gud får vi gode råd til at hjælpe og give videre. Og når Gud giver os gode råd, må vi bruge Guds velsignelse i gavmildhed, godgørenhed og hjælpsomhed.

Når vi er rige i Gud, mister penge og ejendom deres absolutte værdi for os. Penge er ikke vores gud, men er vores tjener. Ja, vi koster rundt med vore penge, så de kan blive brugt bedst muligt. Den, som har mange penge, har et stort ansvar, og den, som har få penge, har et mindre ansvar. Men kristne har Guds omsorg og ansvar for andre uanset hvor rige de er på penge.

Både den økonomisk fattige og rige kan være rig i Gud, nemlig når de kender ham som deres kære Far, der sørger for dem. Gud ligestiller os ved at gøre os rige i nåden, tilgivelsen, håbet, tålmodig­heden og kærligheden. Men det er alt sammen gaver fra Gud Fader, som gav os Jesus Kristus.

At være rig hos Gud forklarer Jesus i de efter­følgende vers, hvor han fortæller om fuglene og blomsterne og Guds omsorg. Er I ikke meget mere værd end de? Når Gud sørger for dem, vil han så ikke også sørge for jer? Det har vi sunget om i ”Lille Guds barn, hvad skader dig!” Og vi skal synge om det i søndagens sidste salme. Det gør os rigere og rigere, når vi hører dette evangelium og synger om det. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. www.vivit.dk. post@vivit.dk