Rig hos ...
Søndag d. 10. juni 2012. Gratiakirken og Løsning ev.-luth. Frikirke. LGJ.
Salmer: 674 – Tillæg 1 – 601 – 427v1-6 – 427v7-10 – Tillæg 2
Tekster: Prædikeren 5,9-19 og 1 Timoteusbrev 6,6-16
Oplæg til samtale over søndagens tema og tekster
Evangelium: Lukas 12,13-21
En i skaren sagde til Jesus: "Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig." Men han svarede: "Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?" Og han sagde til dem: "Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod." Og han fortalte dem en lignelse: "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud."
Prædikeren 5,9-19
Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. ... Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige. ... Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn.
Når nogen ser noget vigtigt og afgørende, er det dejligt, hvis de vil dele det med os. Sådan er det med de bibelske forfattere. De har set det, Gud har åbenbaret for dem. Og de deler det med os. Hver gang vi læser i bibelen og lytter til Guds ord er det Gud selv, der viser os noget, vi har brug for at se. - I dag er der en, som har set to ting:
I.
Prædikeren har set, at opsparet rigdom er et slemt onde: Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige. (Præd 5). Men det er vel ellers godt? Er det ikke det alle gerne ville have: Rigdom – opsparet rigdom. Hvordan kan det være et slemt onde?
Prædikeren forklarer: Denne rigdom kan gå tabt ved et uheld, og får han en søn, bliver der ikke noget til ham. Ja, dette er et slemt onde; ganske som han kom, går han bort. Det kan være ondt og svært at se, at man har spildt sit liv på ingenting. Hvad udbytte har han af at slide for vinden? Han æder alle sine dage op i mørke og stor kval, i lidelse og ærgrelser.
Apostelen uddyber og forklarer: Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er en rod* til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter (1 Tim 6). Han taler om dem, der vil være rige. I jagten efter at få ting og luksus, falder man let i baghold og fristelse, siger han. Det kommer bag på en. Man havde ikke regnet med det. Kærligheden til penge, kan den ikke slå omsorgen for hinanden i stykker? Kan den ikke kvæle ønsket om at hjælpe mennesker i nød og at give til Guds rige?
I lignelsen om den rige bonde siger Gud til den rige bonde: ”Du tåbe, i nat kræves dit liv af dig!” Jesus fortæller om en mand, der har opsparet til mange kommende år, men så pludselig dør. Herved sættes rigdommen i relief. Hvad er opsparet rigdom og ting, vi har købt, i sammenligning med vores åndedræt, hjerte, varmen, fællesskabet med andre mennesker?
Når vi lytter til baggrunden for at Jesus fortæller om den rige bonde, ser vi det hele lidt tydeligere: En mand i skaren kommer til Jesus med et personligt problem af den slags, som kan ramme enhver kristen: nemlig at man bliver uretfærdigt behandlet mht. penge. Og han beder Jesus om at hjælpe ham til sin ret. Og Jesus hjælper. – Men ikke, som Kurt ønskede det. For nu kalder vi manden for Kurt. Og hans bror hedder Benny.
Lad os sige, at deres far havde et firma, hvor Benny var medejer, mens Kurt havde sit eget arbejde et andet sted. Faderens firma voksede til en værdi af 7 mill. Men så deres far døde forleden. Og hvad gør Benny? Han skal dele med Kurt, men han vil ikke. Det må Kurt da kunne forstå. Men Kurt vil have sine penge. Der skal skiftes. Arven skal udbetales. Kurt beder Jesus om hjælp! ”Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.” Jesus svarer: ”Hvem har givet mig den opgave?” Og derefter hjælper han Kurt og os med ordene: ”Vogt jer for griskhed.” Vogt jer for at stræbe efter rigdommen i sig selv og at have den for jer selv. Og da er det, at han fortæller om den rige bonde.
Benny er en fornuftig og flittig mand. Det er jo i sig selv en god ting. Men der er noget i hans liv, som er fattigt. Meget fattigt. Han er alene med sin rigdom. Og han deler den ikke med Kurt. De er ved at miste hinanden, hvis de ikke allerede har mistet hinanden. Og det Kurt er i gang med, vil ikke hjælpe Benny tilbage til fællesskab, men blot sikre, at Kurt får lige så meget som Benny har. - Hvordan skal man hjælpe Benny og Kurt?
Den afgørende sætning er den sidste sætning i evangeliet: "Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud." Jesus er kommet for at vi skal være rige – ikke alene i ensomhed – men hos. Hos Gud! Og hvad siger vores Herre Jesus Kristus? Han siger: ”Tjen hinanden i kærlighed!” ”Vær rige i gode gerninger!” ”Vær rige i tak og pris!”
II
Og så er vi tilbage ved det andet, som Prædikeren så: Det er, hvad jeg har set: At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud. De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet. - Prædikeren og Jesus kritiserer hverken rigdommen eller glæden. Tværtimod. Rigdommen og glæden er en gave fra Gud! Ja, det er ligefrem godt at nyde rigdommen – bruge den. Prædikeren siger jo: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn. Gud giver menneskene rigdom og formue … Gud giver menneskene mulighed for at nyde den og glæde sig i deres slid. De skal ikke altid tænke på, at det, de har fået, forgår, men nyde det i nuet. De skal ikke altid tænke på, at livet ende, for da forsvinder jo glæden.