Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

De onde, den stærke og den stærkeste

Prædiken på 3. søndag i fasten, 12.3.2023, LGJ
Salmer: 40,1-4; Jesus tænk på mig; 132; 461; 183.

Evangelium: Lukas 11,14-28:
Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: "Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne." Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: "Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første." Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: "Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!" Men han svarede: "Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!"

SAMMENFATNING:
* Prædikenen indledes med at Jesus i 11,1-13 underviser om bøn. "Når I som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, vil jeres Fader i himlen så ikke give Helligånden til de., der beder ham derom?"
* Derefter beretningen om, at det onde også kommer fra den Onde, Satan, Beelzebul, de onde ånder fyrste. Og den Onde er stærk.
* Men Jesus er stærkere of tager den Ondes våben fra ham og redder os.

1. De onde - os

Hvad er værst? At gøre andre ondt, eller at være ond? Det er slemt at gøre andre ondt. Men man kan jo holde op med det. Derfor er det værre at være ond. For det, man er, kan man ikke holde op med. Jesus siger lige forud for vor tekst: Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, 12 eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? 13 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!» (Luk 11,11-13).

Det, du er, er du, også selv om du giver dine børn gode gaver. For gode gaver ændrer ikke ved vores personlige problem: at vi er onde og behøver genfødsel, tilgivelse og frelse. Derfor siger Jesus Bed jeres Fader om at give jer Helligånden!

Og hvad er det lige, at Helligånden gør? Han gør Jesus herlig for et menneske. Han viser os Frelseren, så vi får troen og bliver med i den kristne kirke. Han giver os de helliges fællesskab, hvor vi får syndernes forladelse i dåben, skriftemålet og nadveren. Han oprejser legemet fra graven og giver os evigt liv. Det er, hvad kristne bekender: Vi tror på Helligånden, en hellig almindelig kirke, de helliges fællesskab, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv!

 

2. Det onde fra de onde ånders fyrste

Derpå uddriver han en dæmon. Han viser sine disciple og os, at vort problem ikke kun kommer indefra os selv, men også udefra: fra de onde ånders fyrste, Beelzebul, Satan eller Djævelen.

I nyhederne mindes vi dagligt om krig, vold og undertrykkelse. Vi ser billeder af huse, som er blevet til ruindynger, og mennesker på flugt. Årsagen er både onde mennesker og den Ondes magt i verden.

Løsningen er ikke, at vi anstrenger os og forbedre os, men at Gud griber ind både overfor det onde i os og omkring os. Og det gør han gennem sin Søn Jesus Kristus. Og det forkyndes for os, så vi sætter vor lid til ham, stoler på ham og råber: ”Herre, forbarm dig over os!” ”Giv os din Helligånd!” Og det gør han så.

Jesus uddriver en dæmon, og i samtalen med jøderne, som ser det, fortæller han dem om sig selv, så de ved Ordet kan få Helligånden! For det er sådan det onde i os og omkring os får sit knæk: ved Ordet om Jesus, og ved Helligånden, som virker gennem evangeliets ord. Det fremhæver Jesus selv for os i slutningen af dagens evangelium: ”Javist, salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.”

 

3. Den stærke (Djævelen) og den stærkere (Jesus)

Evangelisten giver os nu Guds ord, som viser os, at Jesus er stærkere end den stærke onde åndsmagt i verden. Hør: Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: "Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne." Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham.

Nogle troede, at han havde uddrevet en stum ånd. Men de forklarede det med, at Jesus gjorde brug af Beelzebuls hjælp (=Satans hjælp). Andre så, at den stumme igen kunne tale, men bad om et ekstra tegn fra himlen.

Heraf ser vi, at det ikke er miraklerne i sig selv, som gør os kristne. Ja, ikke engang at mennesker selv gør undere, gør dem til kristne. Jesus siger jo i Matthæus 7,22-23: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”

Hvad gør os da til kristne? Jesus forklarer: Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Vi bliver kristne, når der kommer en, som er stærkere end ”den stærke”, dvs stærkere end denne verdens fyrste, Djævelen, og gør det af med ham.

Apostlen Johannes skriver i sit første brev kap 3: Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger. (1 Joh 3,8).

Katekismen derfor: Jeg tror, at Jesus Kristus har genløst mig fortabte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra dødens og djævelens magt. Jesus redder mig onde og fordømte menneske fra alle synder, fra dødens og djævelens magt. Og det gør han, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død.

Vi bliver kristne, når denne stærke mand kommer og tager vores ondskab på sig og overvinder den Onde djævel.

 

4. Jesus tager alle den stærkes våben fra ham.

Satans våben, som han kan holde os fangne med er særligt tre:

1) Første våben er, at vi er onde.
Den synd, ugudelighed, ligegyldighed og vantro, som sidder så dybt i os, minder Djævelen os om. Og da hører du argumentet: ”Når du er sådan, kan du vel ikke være Guds barn? Du er ikke blevet meget bedre siden sidst! Du har ikke mange ydre tegn på, at du er Guds barn! Nej.”

Men nu kommer den stærkere, Jesus. Jesus har båret alle dine synder og døde i dit sted. Han bad for sine fjender, for dig. Han tog en røver med i Paradis uden en eneste forbedring. Når vi hører evangeliet, fylder det os med håb. Så er jeg ikke kun et menneske med et ondt hjerte, men også med et tilgivet hjerte.

2) Han andet våben er fristelser.
Fristelser bruger han imod os, for at vi skal vendte tilbage til at leve uden troen på Gud.

Men igen er Jesus stærkere. Jesus er stærkere end dig, der fristes af dit eget begær. Og han er stærkere end Djævelen, som sætter ild til dit begær og din vrede og selviskhed, så det blusser op. Evangeliet fortæller om Jesus i ørkenen, hvordan han blev fristet og sejrede. Du ser Jesus i Getsemane, Jesus blev fristet til at give op, men bad og sejrede. Og det var for dig! Jesus tog tre af sine nærmeste apostle med og gav dem til hinanden og sagde: ”Bed om ikke at falde i fristelse.” Men de faldt alle i søvn. De bestod ikke prøven.

Sådan har han givet os hinanden i fristelsen, og ikke mindst, når vi er faldet og ramt af syld og sorg. Da kan vi åbne os for hinanden og tale om, at Jesus led for vore synder, mens vi svigtede. Vi kan minde hinanden om, at Jesus tilgav Peter, da han faldt i fornægtelsens fristelse! Og han sagde til Peter: ”Når du omvender dig, da styrk dine brødre!” Sådan må vi også styrke hinanden i de helliges fællesskab, i kirken. Fristelsen afsløres og knækker, når der bliver om den i bøn til Jesus. Den visner, når du bekender det for en anden kristen, og når I sammen ser Jesus på korset. Den visner, når du med håndspålæggelse hører ”Dine synder er tilgivet”. Den visner, når du knæler ved nadverbordet.

3) Og det tredje våben er lidelsen .
Den Onde kan påføre os meget ondt her i livet. Og det gør han, fordi Gud tillader det. Tænk fx på Jobs lidelser. Og når det onde rammer dig i form af sygdom, ulykker, forkrænkelighed og død, da vil Djævelen have dig til at tænke at alt håb er ude, og at Gud har forladt dig.

Men sandheden er, at det var Gud, der førte Adam og Eva ud i lidelsens verden med smerte og slid og død. Og samtidig gav Gud dem løftet om ham, som er stærkere, barnet, der skulle fødes og frelse dem og os.

Hvad skal da lidelserne til for? Vi forstår det ikke. Men vi ved, at de tjener noget godt, og Gud vil fri os til sidst ved opstandelsen fra de døde.

Da Paulus var fængslet i Rom og skulle halshugget skrev han: Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! … Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. (2 Tim 4,18 og 6).

Med dette håb, mister de onde ånders fyrste sit sidste våben. Jesus fratager ham det med sin opstandelse fra døde. Og han lover os evigt liv.

Derfor afhænger alt af, at Gud giver os Helligånden ved sit ord. Som Jesus siger til sidst i vor tekst: Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. - Lad os høre det og bede Gud om at bevare os i troen på hans ord. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk