Derfor skal vi høre Guds ord
Prædiken 3. søndag i fasten, 27. marts 2011 i Martinskirken og Gratiakirken, LGJ.
Salmer: 695 – 258 - Sl62 fra bibelkor – 132 // 564 – 365 – 430 - 295v1-2.
Læsninger: 5. Mosebog 18,9-15 og Efeserbrevet 5,1-9Evangelium: Lukas 11,14-28
Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, - og folkeskarerne undrede sig. - Men nogle af dem sagde: "Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne." - Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: "Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første." Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: "Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!" Men han svarede: "Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!
Ingen af os gør jo noget ret længe, hvis der ikke er nogen grund til det. Jo, måske for en kortere periode, hvis det er sjovt, eller hvis man kan være sammen med andre om det. Men ellers ikke. Vi bliver ikke ved at gøre noget på egen hånd, hvis det ikke giver mening.
Derfor er det også et spørgsmål, hvorfor kristne skal lytte til Guds ord igen og igen. Hvorfor høre bibelhistorie, ikke bare som barn, men også som voksen? Hvorfor høre evangeliet om søndagen, når vi jo har hørt det før og kender det ud og ind? Hvorfor læse dagligt i bibelen? Hvorfor høre og bevare Guds ord?
Det svares der på i dag med den kendte sætning: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.” Og svaret bliver sat i relief, når vi hører, hvor den kendte sætning opfordring oprindelig stammer fra. Altså sammenhængen. For her forklarer Jesus, hvad der er på spil.
1. JESUS havde udrevet en ond ånd af et menneske. Den var stum. Forestil dig, at du er låst inde. - Det var situationen for den stumme mand. - Ingen kan komme ind til dig. Andre kigger måske ind af dine vinduer. Råber til dig. Men du er stum og kan ikke svare. Din stemme virker ikke. Den er besat. Der er ingen mulighed for at komme i kontakt med omverdenen. Du er stum. Kan ikke tale. Du kan ikke udtrykke det, som bor i dig.
Sådan havde dette menneske haft det, men var nu befriet. Og så stod tilskuerne til underet nu rundt om Jesus. Mange undrede sig. Nogle tænkte ét, andre noget andet. Da er det, at Jesus griber anledningen og fortæller dem, at almindelige mennesker, som ikke er besat, kan gå tomme rundt. Og da er de modtagelige for det, der er syv gange værre end en besættelse. Han beskriver tomhedens store risiko. Og her er det indledende svar på, hvorfor vi skal høre Guds ord og bevare det: nemlig for at Guds Ånd må bo hos os og fylde os.
2. Ondskaben i verden er altså ikke blot et problem hos dem, som er direkte besat, så de ikke selv ved, hvad de gør. Også hos dem, som føler, at de har styr på deres liv, som kan kommunikere, snakke og forklare, kan der være ond indflydelse, som er endnu farligere end besættelse. For måske er det meste af det, man snakker om, tomt! Bare tomt. Tom snak. Tomme ord. Tomme ord i bussen, i hjemmet, i pausen, i avisen, på internet, på facebook.
Og det tages op i epistlen, som vi hørte fra alteret: Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; … For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk - det er det samme som en afgudsdyrker - har lod og del i Kristi og Guds rige. (Ef 5). Tre af tomhedens temaer er utugt, urenhed og griskhed. Er det temaer i dine tanker? Er det underoverskrifter i dit liv, eller måske endda noget, som nærmer sig hovedoverskrifter? Utugt, dvs. seksuel selvtilfredsstillelse snarere end kærlighed og hengivelse til din ægtefælle, hvis Gud har givet dig en? Og griskhed, altså ønske om at blive tilfredsstillet ved at købe nye ting, stadig nye ting. Griskhed. Apostelen siger, at det er det samme som afgudsdyrkelse. Så er det altså langt fra ufarligt. Er det et hovedtema?
Den mand, som var besat af en ond ånd, var ikke dårligere stillet end mange af tilhørerne, som følte sig frie, kunne snakke og gøre, hvad de havde lyst til. Hør, hvordan apostelen beskriver vores situation i samme brev (Ef 2): I var døde i jeres overtrædelser og synder, som I forhen vandrede i, ledede af denne verdens tidsånd og af herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn.
Når tidsånden leder os, er det ikke ufarligt. Direkte besættelse sætter det enkelte menneske ud af spillet. Det er slemt. Men tidsånden inddrager os og får os med på den, ”med i spillet”, så vi er den ondes medspillere. Og er det ikke endnu værre? Infiltrering.
Paulus forklarer, at tidsånden har direkte forbindelse til herskeren over luftens rige, djævelen. Han er virksom i mennesker, som lever uden Guds ord. Selv om vi mennesker er ved deres fulde fem og lever pænt og anstændigt, så kan Djævelen dog være vores Herre. Derfor har vi brug for ord, som ikke er tomme, men som kommer fra ham, som er Skaber og Frelser! Guds ord!
3. Tilhørerne var jo jøder, som burde vide, hvor vigtigt det var at lytte til Guds ord – til Moses og Profeterne. Og når Jesus nu stod foran dem som en profet, sendt fra Gud, og som gjorde alle ting vel for elendige mennesker, hvorfor tog de da ikke imod ham?
Jesus forklarer Satans strategi overfor dem og overfor os: Han er stærk, og han vogter over mennesker, for at de ikke skal få troen. Hans våben er åndelige. Han forsvarer sit bytte med midler, som er lagt dybt ind i vore hjerter. Fristelserne appellerer til din selviskhed og iboende gudløshed.
Der er grunden til, at vi – ligesom jøderne – nok hellere vil have mirakler og tegn, som kan underholde os. For de sætter ikke personlige spørgsmålstegn ved os og gør os på ingen måde til syndere, der har brug for frelse. Men det gør Guds ord, når Gud kalder os til ansvar og gør os skyldige. Og da får vi samtidig redningen: at Gud ved ordet rækker os tilgivelse ved Jesus Kristus, som døde på korset.
4. Men hvordan kan Gud erobre os tilbage til ham, så vi får troen, hvis ikke vi vil høre eller ikke kan høre længere? Det er tomhedens svøbe. Hvordan vinder en general over en befolkning, som er vildført, så den lever i bedrag og ikke ønsker den frihed, den behøver? Han kan jo ikke bare bombe løs, for så rammer han dem, som er forført, og som han vil redde. Det lyder som en umulig opgave for en hvilken som helst øverstkommanderende.
Men Gud formår det. Han sendte sin Søn, som kom ind i vores by. Han færdes i vores gader og huse. Og han træder ind i vore hjerter ved ordets prædiken. Og i evangeliet i dag viser han os sin almagt og barmhjertighed. Men det koster ham livet. Han bærer skylden for vores utugt, urenhed og griskhed. Det prædiker Gud om for os.
Er det ikke også din erfaring, at det netop er i selskab med Jesus, at der sættes spørgsmålstegn ved, om utugt, urenhed og griskhed er godt for os? Og er det godt for andre? Er det godt for nogen over hovedet? Gør tomheden os ikke stadig mere tomme, så vi fyldes af håbløshed?
I den situation hjælper det intet menneske at få endnu et tegn fra himlen. Ligesom han ikke gav dem sådan et tegn dengang, giver han det heller ikke til os. Men han gav dem – og han giver os – noget, der er meget bedre. Tegnet, som virkelig kan hjælpe os, er det tegn, Gud gav langfredag: at han tilregnede sin Søn din gudløshed - din synd. Tegnet fra himmelen indeholder magtesløshed, fornedrelse lidelse og død. Det er ikke tiltrækkende for os, når vi gjort seksualiteten og tingene i verden som vort største gode. Men det er en ufattelig stor gave for os, som kender mørkets kræfter i os, og ønsker hjælp. Og sådan erkender vi, hvor nødvendigt det er at høre Guds ord og bevare det i hjertet.
5. Jesus sagde det sådan: ”Javist, salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.” Han sagde det til en kvinde, som havde overværet det hele. Hun udbrød: ”Saligt det moderliv, som bar dig, og de bryster, som gav dig mælk”. Og mon han ikke da kom til at tænke på sin mor, Maria. Og hun var jo netop en kvinde, som havde hørt Guds ord og bevaret det. Der fortælles om hende, at ”hun gemte alle disse ord i sit hjerte.” ”Hun grundede over dem.” Hun tog dem med sig. Ordene om hendes søn. Englenes ord. Hyrdernes ord. Simeons ord. Jesu egne ord. Maria bliver på den måde også et menneske, som fortæller os, hvorfor vi skal høre Guds ord og bevare det. Fordi vores liv elles er åbent for tomheden, tidsånden, utugt og griskhed, og fordi vi har fællesskab med Jesus Kristus gennem hans ord.
Og hun besvarer måske også et andet spørgsmål, som der ikke er plads til i dag: nemlig ”hvordan hører jeg Guds ord og bevarer det?” Et godt spørgsmål at tænke videre over. Overvej, hvordan I kan hjælpe hinanden mand og kone, forældre og børn, unge og unge, og unge og ældre. For vi længes jo alle efter, at bibellæsning, andagt og gudstjeneste blomstrer hos os. Læg et ord fra Gud på morgenbordet og del det ved aftensbordet. Send hinanden en sms med Guds ord. Hils hinanden med Guds vilje og Guds tilgivelse. Det beskytter mod tomhed, og Guds Ånd bliver i os og hos os. Amen.
