Tre årsager til kristen glæde og tak

Marias Bebudelsesdag 18.3.2018 i Aarhus. LGJ
Salmer: 106 - 178 - 89 - 63 - 430 - 107.

Evangelium: Lukas 1,46-56
Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid.
Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

I dag hører vi Jesu mor, jomfru Maria, bede til Gud i glæde og tak. Vi kalder det ”Marias lovsang”.

I denne prædiken vil vi lede efter grunden til, at hun er glad og siger tak. Og vi vil søge svar i, *hvad englen Gabriel sagde til hen­de i Nazareth, og i, *hvad Elisa­beth sagde til hende, da Maria kom til hende, og *i Marias lovsangen. Formålet er, at også vi må kunne sige som Maria.

 

1.

Første grund til at Maria taler til Gud i tak, er, at Gud har udvalgt hende. Lukas fortæller jo: Englen Gabriel blev sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jom­fru­ens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: ”Herren er med dig, du benådede!” Hun blev for­fær­det over de ord og spurgte sig selv, hvad de skulle betyde! (v26-29). Maria bestemte ikke selv, at hun skulle være mor til Guds søn. Hun vidste ikke om det. Hun kunne ikke regne det ud. Det var ufortjent – af nåde. En pige i Nazareth blev udvalgt til at være mor for Guds Søn. - På samme er de store ting i vores liv – at vi lever – forældre – ægtefælle – børn – evner – opgaver – også noget, Gud vælger til os! Det er trygt.

Maria var dog ikke helt uvidende, selv om hun var overrasket. For hun vidste, at Gud ville blive menneske! For det havde han lovet. Guds folk ventede på et barn, på Messias. Vi ved det fra Moses og profeterne: På syndefaldets dag lovede Gud, at ”kvindens afkom skal knuse slangens hoved” (1 Mos 3,15). Maria vidste, at et barn en dag ville overvinde død og synd og Djævel! Det var også løftet til Abraham: Du skal få en søn – og alle mennesker skal blive velsignet i ham. Og Esajas havde profeteret: Jomfruen skal blive med barn og føde en søn. Og hun skal give ham navnet Immanuel (Es 7,14). Og ”Et barn er os født, en søn er os givet. På hans skuldre skal herredømmet hvile. Han skal kaldes … vældig Gud … Fredsfyrste. (Es 9,5). Derfor var der al mulig grund til at håbe på Guds frelse. - Vi har de samme løfter . Derfor kan vi håbe, som Maria håbede på Gud.

Men nu havde Gud udvalgt Maria til at være mor til Frelseren. Englen kaldte hende ”Du benådede!” (v28). Hun synger om det: ”Herren har set til sin ringe tjenerinde. Herefter skal alle slægter prise mig salig!” (v48). Årsagen var ikke at hun fortjente noget, men at hun var benådet og blev Herrens tjenerinde. Det gør hende så glad, at hun må sige Gud tak. - Og læg mærke til, at hun nok også er klar over, at livet frem over ikke bare bliver let. Hun kan vel forestille sig, hvad folk i byen vil sige, og hvor ensom hun kan blive. Og hvad med Josef, vil han tro på hende? Eller vil han forlade hende? Men det ligger i Guds hæn­der. Hvis han har udvalgt mig, da vil han også sør­ge for mig og styrke mig. Derfor takker hun Gud.

Dit liv ligger også i Guds hænder. For han har valgt dig, og døbte dig. Gud har i dåben sluttet pagt med dig om at være din Far og bruge dig til noget stort: Det store at være menneske, at Jesus ved troen vil bo i dit hjerte, og at du må bære ham med dig gennem hele dit liv. Det er grund til lovsang hver morgen. Guds søn blev menneske for din skyld – og for alle andre menneskers skyld. OG Jesus sagde: ”I har ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer!” (Joh 15). Gør det dit liv lettere end andres? Egentlig ikke. Nogle gange vanskeligere og tungere. Men hvem er hos dig? Det er JESUS KRISTUS. Du bærer ham i hjertet, ligesom om du var gravid. Gravid i troen. Du bærer ham i hjertet. Og hvordan ser andre på din tro og dit håb og det, du gør? Nogle vil ringeagte dig. Men du ved, at du er døbt.

 

2.

Anden grund til, at Maria synger, er, at Gud har fortalt hende det om det, der skal ske med hende og for hende.

Vi kalder det for Marias bebudelse. Hun fik beskeden om, at hun skulle føde Guds søn gennem englen Gabriel. Sangen stammer fra Guds ord til hende. Det ord, hun har hørt og tror på, er grunden til, at hun er glad i troen. Vi mærker også på hendes lovsang, at hun bruger ord og udtryk, som vi kender fra Salmernes Bog, som var Marias og alle andre troende jøders bønnebog. Lovsangen er en kombination af, hvad hun fik at vide af englen, og hvad hun ellers plejede at bede til Gud. Uden Guds ord, var hendes bøn utænkelig. - Sådan også med os. Vi kan ikke bede til Gud i tillid og med tak, uden at vi først hører Guds ord til os. Men når han siger noget så godt, som han sagde til Maria, får vi grund til at bede.

Englen havde jo sagt til hende: ”Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud! Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige!” (v30-33). – Hendes bøn og sang blev formet af dette løfte. Hun sagde: ”Den Mægtige har gjort store ting mod mig. Han har taget sig af sin tjener Israel og hus­ker på sin barmhjertighed – som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid” (v54).

Når vi måske synes, at vi ikke har noget at synge om, og at glæden ikke er hos os, da har vi hårdt brug for at høre Gabriels ord til Maria som ord til os, nemlig at Jesus er HERRE i vores liv. Han er jo konge over Jakobs hus til evig tid. Alle som tror og er døbt, lever hos ham i hans rige. Hvor vi dog har brug for at høre Gud sige: ”Frygt ikke, Leif, Hans og Carsten. Frygt ikke Christoffer og Jakob. Frygt ikke Judith, Elisabeth og Marie.” For vi kender frygten og har – ligesom Maria – vanskeligt ved at fatte, hvordan Gud kan gøre store ting i vore liv. Hvordan kan han være min herre? Men forkla­ringen er, at han blev menneske som os. Han tog vores natur på sig og trådte helt ind i vores virkelighed. Han kommer her i dag i den hellige nadver og forener sig med jer.

Englen sagde til Maria: ”Helligånden skal komme over dig, og den højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn!” (v35). Det samme sker for os: Helligånden kommer over os ved evange­liets ord og ved dåbens sakramente. Og når du holder dig til Guds ord og dåben ved du, at Jesus er din Herre. Det er grund til sang og glæde. Derfor siger Maria: ”Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjer­tighed – som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid” (v54-55).

Det er godt at synge om, hvad Gud har lovet os. Det styrker troen. Så selv om vi ikke synes, at vi kan synge og bede til Gud, kan vi dog godt nævne Guds løfter, og hvad han har gjort for os i Jesus Kristus. Da er vi ved glædens kilde. – Tænk også på, hvad Maria sagde, da Englen var færdig at tale: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske med mig, efter dit ord!” (v38). Hvis det går dig, som Gud har lovet dig, er din fremtid god og kun god – også selv om den er vanskelig og fuld af opgaver med at sørge for syge, svage, fattige og ringe mennesker eller med at sørge for din gamle far, eller børn, som Gud måske har givet dig. Eller et andet kald, som særligt er blevet dit.

 

3.

Den sidste grund til, at Maria siger de glædelige ord, er, at hun er sammen med Elisabeth, sin slægtning og søster i troen. Hun ventede med at synge denne sang, indtil hun var nået frem til Judas bjergland, hvor Elisabeth boede. Lukas fortæller jo: I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. (v39-40). Det var en stor gave og glæde for Maria, at Elisabeth vidste, at Maria var blevet gravid ved Helligånden. Hun forstod. Hun sagde: ”Salig er hun, som troede, for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse!” (v45). Lukas fortæller os, at det var, da Maria blev modtaget sådan, at hun sagde de ord, som vi kalder ”Marias lovsang!”

Sådan har vi også brug for hinanden, hvis vi skal takke Gud for livet og for det kald og den tjeneste og de opgaver, han har givet os. Det kan være svært uden fællesskab. Vi behøver hinanden. Derfor må vi også opsøge hinanden to og t, ansigt til ansigt, hjerte til hjerte, og i menighedenI andagt, samtale, ved bibelkredse og i gudstjenesten om søndagen. Det er en stor, stor gave.

Sådan giver evangeliet i dag os tre stærke grunde til at bede med Maria: 1) Fordi du - ligesom Maria - er udvalgt af Gud. Han har jo døbt dig og gjort dig til sit barn. 2) Fordi du ligesom Maria har Guds ord, hvor han lover dig alt godt – og kalder dig til tjeneste. 3) Og fordi du har et kristent fællesskab, som du kan dele troen med og tale med om det, andre ikke forstår, og det, som vi også selv har så svært ved at forstå. Derfor fryder vi os over, at Gud er vores frelser! Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 18.3.2018. post@vivit.dk