Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Når sønnen får gjort jer frie Evangelium: Johannes 8,28-36
1. Hvad skal vi med frihed, hvis vi er frie?Jesus siger: ”Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.” Hvordan hører vi det? Vi er jo ikke i fængsel. Vi er ikke bundet. Hvad er det for en sandhed, vi har brug for at lære at kende, så vi kan blive virkelig frie? Kun den, som er bundet eller fængslet, kan høre det som en glæde. Andre finder det overflødigt og ligegyldigt. Hvad skal de med det? – Det var de jøders reaktion, som var kommet til tro. De svarede ham: "Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?" Men man taler jo også i dag om, at mennesker har brug for frigørelse, selv om de lever et almindeligt liv udenfor fængslerne. Frigørelse fra normer og regler, som man havde i gamle dage. Seksuel frigørelse. Frigørelse fra traditionelt familieliv med far og mor og børn. Frihed til at leve, som man har lyst til. Man taler også om frihed fra afhængighed: afhængighed af stoffer, alkohol og rygning. Men også frihed fra afhængighed af at tjekke nyheder og bruge sin mobiltelefon i timevis. Frihed fra sociale medier, så man igen kan mærke hinanden i virkeligheden, mærke naturen og besøge hinanden. Man kan også blive afhængig af sit arbejde, så man ikke formår at holde fri, ikke fordi man har brug for pengene, men fordi arbejdet er blevet en del af en selv. Man er blevet bundet til arbejde også om søndagen, så man ikke holder hviledagen hellig i hjemmet og i Guds hus. Når vi hører om sådan en afhængighed, er vi måske tilbøjelige til at tænke på andre, hvordan de er afhængige, men ”jeg er jo ikke sådan rigtig afhængig; jeg kan godt styre det.” Et af problemerne med afhængighed er, at vi netop ikke mener, at det er noget problem for os selv. Vi tænker og siger ofte som jøderne sagde det til Jesus: ”Vi har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?” Og da svarer Jesus dem og os: ”Enhver, som gør synden, er syndens træl.” Når vi lever i strid med Guds gode vilje og bryder de 10 bud, er problemet, at vi ikke kan frigøre os ved en hurtig beslutning. Synden binder os og gøre os afhængige, så vi gentager det forkerte og onde. Synden hindrer os i at elske og tjene vor næste, og den holder os borte fra bønnen og gudstjenesten. Vi er trælle for synden. Vi er syndens slaver. Jesus taler om frihed fra synden. Og han rammer alle. Os alle. For alle har syndet og mangler herligheden fra Gud. Alle i din familie. Alle i din menighed inkl. præsten, organisten, kordegnen, dem, der gør rent, dem, der underviser børnene, og dem, som har kort eller langt til kirke. Vi behøver alle at blive befriet fra syndens slaveri.
2. Sandheden om migHvad kan befri os fra slaveriet for synden? Jesus svarer: "Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie." Svaret er: ved at lytte til Jesus, høre hans ord og blive i hans ord. Sådan kommer sandheden ind i os og bliver sandhed i os. Hører vi ikke Jesus’ ord, lærer vi ikke sandheden at kende, og vi forbliver i slaveriet. Befrielse fra syndens slaveri begynder altså med at vi hører sandheden om slaveriet og ser, hvad det er for en afhængighed, der har ramt os, og som vi har sagt ja til. Og det er ikke nogen rar erkendelse. Vi har vore forsvarsmekanismer og afværge-systemer. Det første er, at vi benægter og siger: ”Jeg er ikke afhængig; jeg er ikke slave af noget; jeg er fri. ” Det næste er, at vi måske indrømmer, at der nok er noget om det, men at det ikke så alvorligt. Lidt afhængighed. Lidt synd. ”Jo, jeg har nok et par meget små husguder, afguder; jeg bruger nok heller ikke bønnen, som jeg burde hver dag; og jeg holder heller ikke hviledagen hellig; jeg har ikke adlydt mine forældre og æret dem; ikke sørget for min næstes ve og vel, som jeg burde; og jeg må også indrømme nogle svigt i forhold til min kone / min mand. Jo, der er noget om, at jeg ikke elsker og ærer, som jeg burde.” Nu er sandheden ved at komme frem. Du lytter til de ti bud. Og ikke nok med det, du bliver også i Jesu ord. Du øver dig ligefrem i de ti bud. Sandheden kommer frem. Den kommer ind i hjertet. Dér, hvor du skubbede den til side og fornægtede det, der må du nu indrømme, og måske også bekende det for din ægtefælle, dine børn, dine forældre, din menighed og overfor Gud. Men hvad mener Jesus så med, at ”sandheden skal gøre os frie”? Sandheden om mine svigt hjælper mig så lidt. Den løfter mig ikke, men gør mig bare mere nedtrykt og mismodig. Den hjælper ikke ud af afhængigheden. Den hjælper ikke ud af misbruget og mismodet. Den sætter mig ikke fri. Derfor er vi i stor fare for at give op og derefter undertrykke sandheden, fordi vi ikke kan holde den ud.
3. Sandheden om JesusDerfor er det befriende, at Jesus ikke gør sandheden om os og vore synder til hele sandheden. Ja, den er kun baggrunden for sandheden. Sandheden, som sætter fri, er SØNNEN, Jesus Kristus. ”Sønnen skal gøre jer virkelig frie” siger Jesus. Det er, som han sagde i søndage: ”Jeg er vejen, sandheden og livet.” (Joh 14,6). Jesus forklarer det i dag sådan: "Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er …" Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Vores tro har to dele: a) Troen på, hvad Jesus Kristus har gjort for os, og b) troen på, hvem Jesus Kristus er. a) Første del af sandheden: ”Når I får ophøjet Menneskesønnen.” Med det henviser Jesus til sin korsfæstelse. Hedninger og jøder korsfæstede ham og dræbte ham, den eneste syndfrie og hellige. De ville af med ham og ville ikke høre sandheden om dem selv. Det har vi også ufatteligt svært ved. Og da de dræbte ham på korset (eller rettere sagt: da de og vi dræbte ham på korset), da blev han ophøjet til at være vores Frelser. Han døde for vore synder. Han led straffen, vi havde fortjent. Han blev ”ophøjet”. Det er den befriende sandhed, som vi skal høre. Den sandhed hjælper os til at indrømme, at vi er syndere, slaver at synden, ja, faktisk fanger, som sidder på dødsgangen. Vi kan vi holde ud at høre, at det er sådan med os, fordi Jesus er død i vort sted! Og han er opstået påskemorgen. Og han er vores befrier. Kun meget få erkendte det langfredag, da han døde. Men pinsedag og siden gik det op for mange, når evangeliet blev prædiket for dem. Da skete det med dem, som Jesus siger i evangeliet: ”da skal I forstå, at jeg er den, jeg er.” Og det sker også med os lige nu. b) Det er anden del af sandheden, som gør os fri og frelser, at Jesus er den, han er. Den sandhed om Jesus forstod disciplene påskedags aften, da han kom til dem og viste dem sine hænder og sin side. Jesus var deres HERRE og Frelser. Ugen efter bekendte Thomas: ”Min Herre og min Gud!” (Joh 20). Og apostlen Johannes skrev i sit evangelium, hvad Jesus havde sagt: ”Jeg er den gode hyrde” (Joh 10). Han sagde dermed: ”Jeg er jeres Herre og Gud, som ledte jer af Egypten til det forjættede land. Jeg er Israels Hyrde.” Også den del af sandheden skal vi blive i, så den bliver sandhed i os. Og da opstår bønnen til Jesus, så vi beder: ”Herren er min hyrde. Jeg frygter ikke ondt. Han er med mig i dødens dal.” (Sl 23). Jeg er fri fra synd og død, når jeg er hos ham. Fri. Virkelig fri.
4. Bliv i denne sandhed!Som kristen må du holde fast ved disse to dele af sandheden: a) at Menneskesønnen døde for mine synder! Og b) at Menneskesønnen, Jesus, er Guds Søn, din Hyrde og Herre. Og for at kende denne sandhed, må og skal du høre og blive i hans ord. Og hans ord bliver i dig. Da kan vi sige med Paulus i 2 Kor 5: at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem. Du er stadig en synder. Du må bekende det, og du gør det. Men du er en tilgivet synder. Og du lever ikke mere for dig selv, men for ham, som døde og opstod for dig. Amen.
|
