Mens Jesus taler sådan ... 4. søndag e. påske (2. række) Prædiketekst: Evangelium: Johannes 8,28-36 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: "Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie." De svarede ham: "Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?" Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.” 1. Vi tror, fordi Jesus taler sådan! Evangeliet fortæller: Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Og vi får også at vide, hvad det særligt er i Jesu ord, som gjorde, at de kom til tro. Jesus havde sagt: "Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er." De kom tril tro, fordi de hørte, hvem han er, og hvad de ville gøre med ham: "I skal forstå, at jeg er den, jeg er … når I får ophøjet Menneskesønnen.” Vi kommer til tro på samme måde. Apostlen Paulus siger i Romerbrevet 10,17, hvordan det går til: ”Troen kommer af det, der høres. Og det der høres kommer i kraft af Kristi ord.” Og Jesus forklarer os i dagens evangelium, at det er særligt de to ting: Hvem Jesus er, og hvad man gjorde med ham. Det er grunden til, at jeg tror. De to ting har vi også i trosbekendelsen. a) Det første er, hvem han er: Vi tror Jesus Kristus, på Guds enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden og født af jomfru Maria. Mennesket Jesus er Guds søn fra evighed til evighed. Og samtidig er han Menneskesønnen, undfanget af Helligånden og født af jomfru Maria. Og han er Herre, og endda min Herre. Han har al magt i himmel og på jord. Han er Herre over alle ting og bruger sin magt i omsorg for os! Det er jo, hvad Jesus sagde: I skal forstå, at jeg er den, jeg er. De havde spurgte ham: ”Hvem er du?” (Joh 8,25). Og han havde svaret: ” Jeg er den, jeg har sagt jer fra begyndelsen … Jeg er den, jeg er.” (Joh 8,25 og 28). Og d e genkendte ordene! Det var jo samme svar, som engang lød ud fra en brændende tornebusk, dengang Moses skulle gå til Farao og befri Guds folk fra trældom i Egypten. Moses spurgte Gud, som talte til ham: ”Hvis dit folk spørger mig, hvem der har sendt mig, hvad skal jeg da svare?” Og Gud sagde: ”Du skal sige, ”JEG ER” har sendt mig.” (2 Mosebog 3) Jesus brugte dette navn om sig selv. Han sagde det her i samtalen i søndagens evangelium Og han forklarede i slutningen af kapitlet: ”Før Abraham blev til ER JEG!” Det var disse jøder kommet til tro på. Det er også min tro og jeres tro. Og vi hørte for to søndage siden, at Jesus sagde: ”JEG ER … den gode hyrde!” Og ”Jeg og faderen, vi er ét”. Når Jesus taler sådan, tror jeg ham. Hvordan kan jeg andet, når jeg også ved det andet, Jesus siger, nemlig, hvad man gjorde med ham? b) Det andet er, hvad de gjorde med ham. Jesus sagde: "Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er.” Trosbekendelsen nævner kort og klar, hvad man gjorde ved Jesus, og hvordan man ophøjede ham: Pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet. Det gjorde man ved Jesus. Man pinte ham, korsfæstede ham og dræbte ham. Jøder og hedninger var lige gode om det. De slagtede ham, sådan som man slagter et offerlam. De fik ham ophøjet på korset. Men efter han var opstået fra de døde kom han tilbage til sine disciple og viste dem mærkerne fra sin korsfæstelse. Da forstod de, at han netop var død for deres synder og var blevet tilregnet alle deres overtrædelser, så de kunne få Guds tilgivelse. Og da forstod de, hvem Jesus egentlig var: Marias søn født her i tiden i Betlehem, og Guds enbårne søn, født af Faderen i evighed. Jesus fortalte om sin ophøjelse til Nikodemus ” Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh 3:14-16). Disse ord har givet millioner af mennesker troen på Jesus. Jøderne kom til tro. Og vi er kommet til troen.
2. Vi bliver bevaret i troen, fordi sandheden i hans ord bevarer os og gør fri fra synd og alt ondt! Til dem, som var kommet til tro på ham, sagde han: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal frigøre jer.” Og han siger det også til os. To ting nævnes her som det afgørende: Og hvad følger så deraf? At din tro bliver så stærk, at du er sikker på at blive frelst? At du bliver et bedre menneske, så du kan undgå alt det, som er farligt og forkert? Er det det, Jesus siger? Nej, han siger noget helt andet: ”og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal frigøre jer.” Det er ikke troen, men den sandhed, vi tror på, der frigør os. Det er den sandhed, som er i Jesu ord, der gør, at vi er hans disciple og at vi bliver ved med at være det. Illustration: Det kan måske forklares med denne sammenligning: Forestil dig, at du er meget syg og opsøger en læge. Lægen finder hurtigt ud af, hvad du fejler, og han har en behandling, som lige passer på din sygdom. Du får at vide, hvad du behøver, og du får den medicin, som du har brug for. Hvad skal du så gøre for at blive rask? Tage medicinen. Hvad så, hvis lægen siger til dig før du går ud af døren: ”Jeg har lige et meget vigtigt spørgsmål til dig: Tror du på, at medicinen virker?” Da vil du måske blive lidt forundret og svare. ”Jo, hvad ellers. Jeg stoler bare på det, du siger. Og jeg vil da holde mig nøje til recepten. Du sagde jo: to piller tre gange om dagen i 14 dage.” Men forestil dig så, at lægen og spørger: ”Men tror du det også?” Da vil du måske blive lidt underlig tilpas og spørge: ”Men virker det kun, hvis jeg tror? Er det måske kalktabletter? Er det placebo du giver mig, så de kun virker, hvis jeg tror? – Er det det, du prøver at fortælle mig?” Er det sådan med den kristne tro? Er det styrken i din tro, som frelser dig? Eller er det sandheden i Jesu ord, som redder dig? Det er det sidste! Jesus siger jo til os, som er kommet til tro tro på ham: ”Bliv i mit ord, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie!” Når vi har hørt evangeliet skal vi forkusere på, hvad han har sagt og bruge det. Det, som redder os, er ikke troen, men hvad han siger til os, og sandheden i ordet, ligesom det er lægens ord og indholdet i den medicin, han giver dig, der gør dig rask. Tag det. Spis det. Brug det, sådan som han har sagt. Og hvis du kommer i tvivl, da brug det alligevel. For det virker. Det er ikke placebo. Det afhænger ikke af, om du tror på det eller ej. Tag det. Og tager du det med din lille tro på Jesus, da virker det uanset, hvor lidt eller meget du tror. Sådan er det med Jesu ord og sakramenterne, dåben og nadveren. Det er sandheden i dåben og nadveren og i evangeliets ord, der redder os. * Vores redning er Jesu ord til os. * Når han siger, at vi må fødes på ny af vand og ånd, så lad dig døbe, hvis du ikke allerede er døbt. * Og når Jesus siger, at vi får hans legeme og blod i nadveren som bekræftelse på, at vi er blevet tilgivet ved hans offerdød på korset, så bliv i det ord og modtag brødet og vinen. Du får hans legeme og blod. Det er hans ord, som virker og gør det. ”Sandheden skal gøre jer fri!” Nu er du fri fra synden, fordi du er tilgivet. Og han er din Herre, så du i ham har hjælp mod alt ondt og alle fristelser. Sådan er det at være kristen! Vi har det som røveren på korset. Til ham sagde Jesus: ”Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i paradis.” Forinden havde røveren hørt Jesus bede: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Røveren fik troen på Jesus, mens Jesus talte sådan. Og han blev i dette ord fra Jesus, da han bad Jesus om at huske på ham i Paradis. Og Jesus tog ham med ind i Paradis. At være kristen og tro på Jesus er at blive i Jesu ord, at tage imod sakramenterne i tillid til, at de er virksomme, for det er de. Din tro gør ikke frelsen mere sand eller stærk, end den allerede er. Din tro gør ikke dåben til dåb og nadveren til nadver. Det er ligesom med den gode medicin. Den er god uanset om du tror eller ej. Din tro kan sammenlignes med den tillid, som patienten har til lægen, så han tager medicinen. Det er ikke troen, som gør ham rask, men den medicin, som han tror på. Sammenfatning
|
