Sult

Midfaste søndag (II) i Løsning og Århus. Pastor Leif G. Jensen
Læsninger: Sl.122,1; 2.Mos.16, 11-18; 2.Pet.1,3-11; Joh.6,24-37
Salmer: 44 - Mange folk vil høre på - 496 - 418 - 430 - 432

Johannesevangeliet 6,5-11 og 35-39

Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?" Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: "Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver." En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: "Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?" Jesus sagde: "Få folk til at sætte sig." Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have.

Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag."

I. Legemets sult

Fem tusind mennesker manglede mad. En lille dreng havde fem bygbrød og to fisk. Disciplene vurderede: "Hvad er det til så mange?" Men Jesus tog fisk og brød, takkede og delte ud. Og der blev nok. Jesus mættede menneskene gennem en lille drengs gave. Gud bruger fisk og brød, når han mætter os. Han bruger det liv, han har skabt i havet og på markerne og i luften, fisk, planter, dyr og fugle. Tænker vi efter, er det slet ikke nogen selvfølge, at vi kan leve af at spise en fugl eller en rodfrugt. Men Gud har talt ind over naturen og ordnet det på den måde. Han har lagt sin velsignelse ind over skaberværket, så vi kan spise og opretholde livet. Gud bruger også en lille dreng, når han gør andre mætte. Han bruger mennesker, når han mætter og giver liv til andre mennesker, Når vi har været på arbejde og fået vores løn, vil Gud, at vi lægger det i hans hånd til gavn for andre. Og de gange, vi tjener mere end det, vi selv har brug for til at leve af (og det sker ikke så sjældent), er det hans vilje, at vi tjener andre dermed.

Den vilje-løse natur og menneskene

Men her går det ikke så let, som når Gud bruger den viljeløse natur. Planterne lader sig uden videre bruge, så mennesker får næring. Men vi mennesker tænker og overvejer, og derpå er vi ofte tilbøjelige til at holde igen og ikke dele ud og lade Guds velsignelse nå til andre. Derfor er det nødvendigt, at Gud hjælper os til at se og fornemme sulten hos andre. For "de andres sult" mærker vi ikke uden videre,. Vi overser den let. Derfor stiller Jesus et spørgsmål til sine disciple og til os: "Hvor skal vi købe brød, så alle disse kan få noget at spise?" Han vil, at de ser og overvejer andres nød. Men disciplene svarer: "200 denarer er ikke nok." Og lidt efter siger en af dem: "Fem brød og to fisk, hvad er det til så mange?" Sådan tænker og siger vi ofte: "Hvad kan vi udrette? Hvad kan det nytte at tage sig af det?" Når vi ser på os selv og vores evner og muligheder, er vi tilbøjelige til at give op på forhånd og nøjes med at sørge for os selv. Men da tager Jesus de små midler i sine hænder, så disciplene - og vi - får at se, at det går an at hjælpe med det, man har, nemlig når det lægges frem for Gud i tak og bøn.

To forudsætninger

Der er derfor to forudsætninger, når Gud skal stille andres sult gennem sine disciple: Den ene er, at vi ser og mærker nøden. Den anden er, at vi tror på Guds velsignelse. Jesus vil give os begge dele: Når vi ser på hans liv, ser vi et menneske, som på sin egen krop og sjæl mærkede andres lidelser. Andres sult og smerte var hans sult og smerte. Det gjorde ondt på Jesus at mærke menneskers lidelse og sult, både den legemlige og åndelige. Det kan sammenlignes med, når en mor mærker sit barns lidelse og smerte som sit eget hjertes smerte. Derfor er han selv blevet menneske og er kommet til os. Og derfor kan han ikke lade os være alene i vores sult. Guds Søn kom til jord for at hjælpe, lindre og frelse. For ham er både legeme og sjæl værdifuld og kostbar. For ham er hvert menneske kostbart. Ethvert menneske. Det er Herren, som har sat nødhjælpsarbejde i gang i den kristne kirke: herberger, børnehjem og hospitaler. Det er også ham, som står bag, når et menneske standser op og bøjer sig over sit lidende medmenneske for at hjælpe. Den kristne kirkes mission i verden er udtryk for, at Jesus arbejder gennem kirken, der er hans legeme. Han arbejder midt i verdens sult. Og overalt, hvor der bliver ørenlyd for hans spørgsmål til os, begynder vi at mærke andres sult og lidelse. Vi mærker på ham, at han står midt i den for at velsigne og hjælpe. Og det giver genklang i vores liv; så vore dårlige indvendinger overvindes. Da lægger vi vores liv og gaver ind under hans velsignelse til gavn for andre end os selv.

Troen på Guds velsignelse er nu ved at vokse i os. Den vokser hos os, når vi ser, hvordan Gud velsignede Jesus! Han stod så ene og alene overfor sult, lidelse, død og vantro i verden. Alligevel var han stærk. Han overgav sin sag til sin himmelske far. I nogle situationer gav han helt afkald på at bruge sin gud­dom­melige magt. Andre gange tog han den i brug, men altid sådan, at han viste mennesker, at velsignelsen og styrken kom fra Faderens godhed og kærlighed. Sådan kalder han os til at leve i tro og tillid. Han lærer os at vente på Guds hjælp i Guds time. Som den lille dreng overlod nogle fisk og brød til Jesus, må vi også overlade de gaver, han har lagt i vore hænder, til ham. Sådan arbejder vi for, at andre kan blive mættet.

II. Sjælens sult

Men Jesus stiller ikke kun den legemlige sult, også den åndelige sult. Han var jo ikke færdig, da han havde bespist de 5000 i ørkenen. Han talte bagefter til dem om livets brød, for at de kunne blive hans disciple. Men her var det, at han blev mødt med modstand og afvisning af de fleste. Den legemlige sult i verden kan være vanskelig at høre om. Den er ubehagelig, fordi den forstyrrer os i vores ro, så vi ikke kan nyde vores overflod med god samvittighed, når andre er i nød. Men endnu værre er det, når Jesus giver os mennesker indsigt i åndelig sult og nød hos os selv og hos andre. Den åndelige sult er rædselsfuld og endnu frygteligere virkelighed end den legemlige sult. Den hærger og huserer overalt, også der, hvor den legemlige sult er stillet. Jesus siger til de jøder, som havde oplevet underet i ørkenen: "Jeg er livets brød. Den som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. Men jeg har sagt jer det: I har set, og dog tror I ikke."

Vantro og falsk mæthedsfølelse

Den åndelige sult består først og fremmest i vantro. Det er en sult, man kan gå med uden selv at erkende den. Når et menneske afviser, at det har brug for Jesus som sin Frelser og Herre, er det, fordi det går rundt med en falsk mæt­hedsfølelse. Som når et barn skal have aftensmad, men har drukket saf­te­vand og spist så meget slik, at det ikke er sultent og derfor ikke vil spise. Sådan er det med vores åndelige sult. Åndelig sult kan overdøves af så meget nytteløst og ligegyldigt og så mange religiøse og åndelige erstatninger, som ikke hjælper eller frelser os. Hvad gør vi, for at mærke den åndelige sult? Her i fastetiden kaldes vi til at faste, give afkald, gå ind i stilhed og overvejelse, læse Jesu lidelseshistorie, læse salmer i salmebogen, læse og bede de syv bibelske bodssalmer og gå til fasteandagt. Der er megen hjælp at hente her i tiden op til påske. Gør det! Få hjælp! Jesus brugte altid ordet, prædikenen, undervisningen, når han hjalp mennesker til at se deres åndelige sult, og når han derefter mættede dem. Det ser vi også i evangeliet i Joh.6. Han talte til jøderne. Han forkyndte for dem om vantro og om livets brød.

Åndelig sult er en realitet

Åndelig sult er ikke noget, præsten står og opdigter og bilder folk ind, de har, for at få dem i kirke. Åndelig sult er faktisk noget, alle erkender findes, om end man ikke altid erkender, hvor alvorlig den er. Alle mennesker - både kristne og ikke kristne - kender jo til sult i sjælen i form af meningsløshed, frygt, skyld og skam. Hvis vi prøver at overdøve denne sult, kommer den blot igen med endnu større styrke. Og det bliver vanskeligere og vanskeligere at bedøve den, så man må finde stærkere og stærkere former for underholdning, forbrug og nydelse, for at få dæmpet meningsløsheden, frygten, skylden og skammen.

Jøderne havde set et stort under i ørkenen. Men det var ikke nok for dem.. De ville have mere og sagde til Jesus: "Hvilket tegn gør du så, for at vi kan se det og tro dig? Hvilken gerning gør du? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: 'Brød fra Himmelen gav han dem at spise." De ville have flere beviser, mere "slik og sodavand". Men når Jesus gav dem livets brød og beskrev deres vantro og åndelige nød, vendte de sig fra ham og gik deres vej.

Jesus vil ikke, at vi skal nøjes med slik og sodavand. Han vil give os livets brød med de grundstoffer, som giver evigt liv. Grundstofferne er fællesskab med Jesus Kristus, det er tilgivelse og evig salighed. Ved troen på Jesus mættes vi og får stillet den åndelige sult. For hvad kan give os mennesker mening i livet og tage frygten fra os og fjerne vores skyld og skam? Det kan alene Jesus Kristus!

Livets brød

Når du mærker sulten i din sjæl og skriger efter mening, tilgivelse og fred, svarer Jesus med dette fantastiske ord: "Gud frelser dig!" Han gør det ene og alene. Gerningen er hans! Han gør det ved at føre os til Jesus. For Jesus siger: "Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. ... Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort." Det er evangeliet til os i vores åndelige sult. Når han har ladet dig mærke sulten og nøden i din sjæl, og når du derfor søger Jesus i bøn og råber til ham om hjælp, da er du indbefattet i det, Jesus fortæller og taler om. Faderen har nu givet dig til Jesus. Og du er i tryghed og salighed hos ham. Han sørger for dig til legeme og sjæl og fører dig til evigt liv. Amen.