Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Omsorg og påske
Midfaste søndag Johannes 6,1-15 Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?" Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: "Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver." En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: "Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?" Jesus sagde: "Få folk til at sætte sig." Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: "Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde." Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist. Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: "Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden." Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene. 1. Jesus trak sig tilbage Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: "Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden." Det havde de ret i. Han havde bespist 5000 i ørkenen med en lille drengs brød. Han vist sig som den profet, Moses havde lovet dem. Det var alt sammen sandt. Alligevel tog de fejl. Evangelisten forklarer det sådan: Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge. For dem var brødunderet vejen til magt og herlighed. Det var sådan en magtfuld mand, de havde ventet på, en Messias, som kunne det hele. Det var ham, de ville krone til konge. Derfor trak Jesus sig atter tilbage til bjerget, helt alene. Jesus ville ikke være med til det, de ville bruge ham til. Atter … helt alene. Det var ikke første gang, at Jesus havde trukket sig, fordi disciplene eller folkeskaren ville bruge ham til noget, han ikke skulle bruges til. På samme måde kan vi misforstå og få noget helt forkert ud af Bibelens budskab. Og vores tolkning og bibelbrug kan virke meget from og ”troende”. Vi har måske en stor tro på Jesu magt. Men det kunne jo være, at vi gør samme fejl som de, der ville gøre ham til deres konge? 2. Påsken var nær Men hvorfor ikke måtte drage konsekvensen af underet og gøre ham til deres konge? Han havde jo vist dem, at han havde magt, så det jødiske folk igen kunne triumfere. Fordi påsken, jødernes fest, var nær. Når Gud sørger så godt for dig, hvorfor giver det så ikke dig personlig sejr som kristen i dit liv med Gud? Hvorfor gør han ikke din menighed til en sejrende menighed? Og hvorfor lader han ikke den kristne tro triumfere i samfundet, så vort land igen får en kristen kultur? Fordi han vil have os med til påskefesten. Når du mærker, at du ikke kan leve op til det, som du håbede, og at dine og andre kristnes planer falder til jorden, får vi brug for at holde påskefest. Tænk også på, hvad Jesus sagde til Pilatus, da han i påsken blev spurgt: ”Er du en konge!” Og Jesus svarede ”Ja.” Og ”Mit rige er ikke af denne verden!”. Der ved påskefesten erfarede disciplene, at de havde brug for en korsfæstet konge. Det samme lader han også os erfare, når vi lider nederlag og ikke er de sejrrige kristne, som vi gerne ville være. Det viser sig i familie, ægteskab, i menighed og på arbejde. 3. Jesus forbereder os til påske Efter underet i ørkenen var det ikke kun Jesus, der var alene. Også hans disciple var alene. Jesus lod dem være alene med deres drømme. Evangelisten Johannes fortæller, at de sejlede hjem over søen – alene (Joh 6,16ff). Og det blev stormvejr. De blev bange. Hvorfor havde Jesus trukket sig? Hvordan gik det til, at de det ene øjeblik oplevede et under i ørkenen, og i næste øjeblik var ved at drukne på søen? Når vi sætter dagsorden i kirken ud fra tanker om magt og herlighed, vi ønsker os, da lader han sit kirkeskib komme ud for storm, så vi, der er i båden, råber ham om hjælp. Og da kommer han til os, vandrende på søen. Han lod os kun være alene et øjeblik. Og da de kommer i land sammen med ham, underviser han dem om den kommende påske: At han giver sit kød til liv for verden. Det er jo påskens indhold og betydning. Jesus Kristus er den Almægtige, men han er også Guds Lam. Begge dele. Ikke kun som den stærke konge, men også som den tornekronede konge, der bærer verdens synd! Jødernes påske var nær. Når påsken er nær, skal påskelammet udvælges og snart slagtes. Lammet. Evangelisten minder os ofte om det i evangeliet. Joh døber sagde: ”Se Guds lam, som bærer verdens synd!” (kap 1). Jesus sagde til Nikodemus: ligesom kobberslangen blev rejst til frelse for de slangebidte, sådan skal Menneskesønnen ophøjes for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes (kap 3). 4. Jesus er påskelammet Jo. Jesus er vores konge. Med al magt i himmel og på jord. Evangeliet forkynder om hans omsorg for 5000, hvor han bruger en lille drengs 5 brød, så alle får mad. Det er et stærkt vidnesbyrd om, at han også vil sørge for os. Når han velsigner brødet, minder han os om, at vi rører ved Guds gode gaver, hver gang vi handler ind i supermarkedet, og når vi sætter det på bords for at spise. Kyllingen, ægget, brødet. Han sørger virkelig for os. Og samtidig sørger han for vore synder ved at blive vort påskelam. Påsken er nær! Natten, hvor han om aftenen havde indstiftet nadveren, blev påskelammet fanget i Getsemane have. Peter og de andre forsøgte at forhindre det. Men Jesus forhindrede dem i det. Og han helbredte Malkus, der fik hugget sit øre af. Han blev således ført bort til slagtning som et lam. Evangelisten skriver i slutningen af evangeliet: Jesus gjorde også mange andre tegn, som ikke er nedskrevet i denne bog. Men disse er skrevet ned, for at I skal tro at, Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn (Joh 20,31). Det er formålet: At vi skal tro på ham og have livet i hans navn. Formålet er ikke, at vi skal imponere verden med vores tro. Formålet er, at vi tror, at det, han gjorde, gjorde han for os i kærlighed. Både brødunderet, helbredelsen af den lamme, at han gjorde vand til vin - det vidner alt sammen om hans omsorg. Amen.
|
