Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Han og hele hans husstand kom til tro

21. søndag e. trinitatis
Prædiken 24. oktober 2021 i Martinskirken og Gratiakirken (LGJ)

Evangelium: Johannes 4,46-53 (54)
Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: "Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke." Den kongelige embedsmand svarede: "Herre, kom med derned, før mit barn dør." Jesus sagde til ham: "Gå hjem, din søn lever." Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: "I går ved den syvende time forlod feberen ham." Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: "Din søn lever." Og han og hele hans husstand kom til tro. Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.
Evangeliet viser os, 1) at troen er for hele husstanden, 2) at troen kommer, når familien er i krise og en far opsøger Jesus, og 3) at Jesu ord giver os troen.

1. Troen er for hele husstanden

Evangelisten fortæller: Jesus kom nu atter til Kana, hvor han havde gjort vand til vin (4,46). Her helbredte han en kongelig embedsmands søn, som boede i Kapernaum. Og fortæller: Han og hele hans husstand kom til tro. Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa (4,54). Her bliver vi mindet om Guds hjælp midt i ægteskabet, og om Guds hjælp i hele husstanden. Hjælpen blev givet ved Jesus, Guds Søn. Her gjorde han sine første to tegn: ved et bryllup og i en husstand.

Hvad betyder det for to, som er blevet gift? At de må blive ved med at tage imod velsignelsen fra ham, som var med til deres bryllup, JESUS! Tilgive hinanden, ligesom Kristus har tilgivet dem; tage imod børn fra Guds hånd, døbe dem og lære at holde alt, hvad Jesus har befalet os. Og hvad betyder det i en kristen familie? Bla at en kristen mand ligesom spejle den kongelige embedsmand må bringe sin families nød og lidelse til Kristus og dele Jesu ord med den.

Vi ved, at kristne kvinder ofte er gode til at se og bære dette ansvar for børnene. Paulus skriver jo til Timotheus: ”Jeg husker den oprigtige tro, som du havde, og som allerede din mormor Louis og din mor Eunike havde, og som jeg er vis på, at du også har” (2 Tim 1,5). Derimod var Timotheus’ far var græker og nævnes ikke i forbindelse med troen, selv om han måske sørget godt for sin familie materielt. Vi mærker også, at Paulus særligt nævner fædres ansvar: Og fædre, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning (Ef 6,4). Der er skræmmende eksempler på, at Jesu egne disciple overså børn og helst var dem foruden. De bad voksne om ikke at forstyrre Jesus med deres børn. Da blev Jesus vred på dem. Den kristne tro er ikke specielt for mænd, som sidder i en kreds og drøfter teologi. Troen er for hele familien!

Har mænd da en særlig fristelse til at løbe fra ansvaret i familien, sådan at de ikke engang selv opdager, at de har svigtet? På syndefaldets dag, hvor Djævelen kom og fristede Eva, står der, ”at Adam stod hos hende”. Men at han var tavs. Han hjalp ikke sin kære Eva, selv om det var det ham, som havde fået buddet direkte af Gud. Han kendte det. Men sagde ingenting. Ikke før Gud spurgte ham. Da svarede han: ”Kvinden, som du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jer!” Hun fik skylden – og ansvaret. Sådan kan fædre også være påfaldende tavse og overlade ansvaret til børnenes mor eller til børnene selv. Sådan skal det ikke være. Mænd må ikke gøre troen til en privat ting, som de dyrker selv. Troen er fælles i hele familien.

Apostlen Paulus skriver til Timotheus om hele familien: … Men hvis en enke har børn eller børnebørn, skal disse lære at leve gudfrygtigt inden for deres egen familie og gøre gengæld mod deres gamle; for det er værdsat hos Gud.. … Også det skal du påminde dem om, for at ingen skal kunne udsætte noget på dem. Den, som ikke sørger for sine egne, og særlig for sin egen husstand, har fornægtet troen og er værre end en vantro (1 Tim. 5,1-8.).

Vi læser også, hvordan hele husstanden blev døbt: Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: «Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér.» Hun nødte os til det (ApG 16,14-15). Her opstod en menighed i en husstand.

Og der fortælles om en fængselsbetjent i Filippi, at han sørgede for hele sin husstand med dåb: Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud (ApG 16,34).

Nu presser det på at få at vide, fædre og mødre, bedsteforældre og unge kan bære dette ansvar? Et enkelt svar er: Brug missionsbefalingen! Gør dem til mine disciple, idet I døber … og lærer dem at holde det, Jesus har befalet os. . [Men hvad så med al den tid, du taber med andagt og gudstjeneste og oplæring? Jesus svarer: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!” Det er ikke et tab, at Jesus er i din familie.] – Og har vi brug for et mere praktisk svar, får vi det i dages tekst:

2. Troen kommer, når familien mærker nøden og en far opsøger Jesus

Faderen i evangeliet var kongelig embedsmand. En mand med værdighed og ære. Høj stilling. God løn. Hvad tager han sig af? Af sit syge barn. Der er stor krise i familien. Og han tager ansvar. Han lader alle andre opgaver og pligter og fornøjelser ligge. Han forsømmer alt andet for at redde sin søn, som lider og er ved at dø.

Når vi indser, hvad vores familie behøver: tro på Gud og omsorg, kærlighed og tryghed, da kan vi ikke slå os til tåls med, at barnet jo klarer sig godt i skolen, og at jeg har et godt arbejde og sørger for at I både har god bolig og dejlig bil og har planlagt en god ferie, og at der er ældrepleje på plejehjemmet. Der bliver kaldt stærkt på os! - Gud lærer os midt i livet om vores og vores families afmagt, når vi rammes af lidelse i familien.

Og i Bibelen afslører han desuden kriser, som vi ellers ikke kunne se, og at der er hjælp, hvor vi ellers ikke forestillede os at der var nogen hjælp mulig. Hør, hvad evangelisten Johannes skriver: ”Den, der ikke bliver født af vand og Ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd” (Joh 3,5-6). - Hvordan går det mig og mine børn, hvis vi ikke fødes af vand og Ånd? Da fører døden os i evig ulykke. Jesus har jo lært os: ”Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv!” (Joh 3,16). Hvor vigtigt er det da at min familie tror på Jesus? Eller hør et andet ord: Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn (Joh 20,30-31).

Der er krise i enhver familie, hvis man har lukket munden på Gud og lagt Guds ord væk. Da den på vej mod døden, også selv om der er god indtægt og fed underholdning og oplevelser i verden. Da må en kristen far reagere ved at rejse derhen, hvor vi ved, at Jesus er, og trygle ham om hjælp. Det må du gøre som far! Det må du gøre som mor! Det må vi gøre sammen i vore familier. Og da må vi vide, hvor vi finder ham! I Den hellige Skrifts helligdom. Paulus forklarer, at en kristen menighed er Guds husstand / familie, som er bygget på profeternes og apostlenes grundvold. (Ef 2,19-20).

Og da er vi ved det tredje og afgørende.

3. Jesu ord giver os denne tro

Jesus sagde til ham: "Gå hjem, din søn lever." Manden troede Jesus på hans ord og gik; Hvor fik manden troen fra? Fra Jesus’ ord. Jesus sagde, at sønnen levede, selv om faderen vidste, at sønnen led og var ved at dø. Men når Jesus sagde, at han levede, ændrede alt sig hos denne far. Han vidste, at sønnen nu havde det, som Jesus sagde. Ligesom da Gud skabte himmel og jord: Gud sagde: Der skal være lys, og det var lys. Gud sagde at der skal spire grønne planer frem. Og så spirede der grønne planter frem. Gud sagde: Vandet skal vrimle med levende væsner … og det skete. Sådan virkede Jesus’ ord dengang. Og manden troede.

Det kan evangeliet. Han siger det også til os. Han siger, at dåben genføder. Og du døber dit barn. Da er dit barn Guds kære barn ved vand og Ånd. Han siger: Mine får hører mit ord og jeg giver dem evigt liv. Og du læser og genfortæller Johannesevangeliet i jeres andagt, da giver Herren din familie troen i hjertet. Du sidder hos din gamle mor eller bedstemor, som er ensom, syg og bange for at dø. Og da fortæller du hende om røveren på korset, hvad Jesus sagde, og at Jesus også sagde: ”Det er fuldbragt!” Du fortæller hende: ”Vær ikke bange. For Jesus døde for dine synder. Jesus opstod fra graven. Du er døbt til at tilhøre ham. Han vil ikke slippe dig og ikke forlade dig! Det har han lovet.” Da får hun det, som du fortæller i ordet. Og hendes præst vil komme og give hende Herrens legeme og blod. Sådan kommer Herren til hende i Evangeliet og Sakramentet.

Og sådan også med os selv. Vi er det, vi hører. Vi bliver det, vi lytter til. Derfor skal der her i kirken prædikes Evangelium, så vi må få det som evangeliet siger. Og du hører hans tilgivelse, og hvad han lover en synder som dig, og hvad han lover din husstand. Og det tør du tro, fordi du kender Jesus Kristus i Ordet. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk