Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

18 20 Den, som ikke bliver født af vand og Ånd ... Trinitatis søndag, 30.5.2021 i Gratiakirken, LGJ Salmer: 312, 9, 126, 11 Evangelium: Johannes 3,1-15 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: "Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham." Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." Nikodemus sagde til ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden." Nikodemus spurgte ham: "Hvordan kan det gå til?" Jesus svarede: "Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophø­je­de slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesøn­nen op­højes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham." 1 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. ”Der var et menneske” Det første er at der er et menneske. Et menneske i vuggen. Har ikke navn, har ikke evne til at gøre noget, er afhængig af mor og far og søskende – alle. Der var et menneske. ”En af farisæerne.” Vi mennesker er en af flere. Vi tilhører en gruppe, et fællesskab, en familie. Vi har et efternavn, før vi får et fornavn. Her var det en af farisæerne. Farisæerne var navnet op en gruppe. De mennesker, som ville leve godt og rigtigt – rent. Ville det rigtige, følge Gud bud i alt. Det var et godt parti. Dem, som vil følge Guds bud. ”ved navn Nikodemus” . En af folket, der sejrer. En mand, der blev til noget. Sådan vil forældre også gerne, at deres barn får det godt, får det godt med andre, og ikke lider nederlag her i livet, men klarer sig godt. ”Medlem af jødernes råd” . Nikodemus havde klaret sig godt. Han var blevet højesteretsdommer i Guds folk. Sad i det store råd – det råd, som senere dødsdømte Jesus. Og her forsvarede han Jesus og gik imod strømmen og folkestemningen. Sådan var han. Tiltrukket af Jesus – af retfærdigheden – af visdommen, Jesus havde. På samme måde der det også vigtigt for os at have en god stilling, blive regnet for noget – få betydning – og gå imod strømmen, hvis det er nødvendigt. Gå efter retfærdigheden og støtte dem, som bliver mishandlet. Han kom til Jesus om natten. Ville lære – høre – have hjælp. Men vidste ikke til hvad. Bare hjælpes. 2 Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." Se, hvordan Jesus nu tager ham med tilbage – Højesteretsdommeren – Manden med et navn – Manden som tilhører det gode parti – Manden som allerede er født og lever. Han får at vide, at han må fødes på ny, hvis han skal se Guds rige – dvs. hvis han skal se det, have det, leve i det, ja, leve evigt med Gud. Hvad der er født af kødet er kød. ”Kød” er egl. så positivt og godt et ord. Første gang ”kød” fore­kommer i Skriften er i 1 Mosebog 2,21.23.25: ”Gud lukkede til med kød.” ”Kvinden er kød af mit kød.” ”De to skal blive ét kød.” Vi er kød fyldt af Ånd. Men i kapitel 1 Mosebog 6,3, fortælles, hvordan mennesker levede på Noas tid. Mennesker levede i vantro, for at få sex og for at æde og drikke, for nydelsens skyld. De lod sig styre af deres instinkter som dyr. De havde mistet Guds Ånd. Da sagde Herren: «Min livsånde skal ikke forblive i menne­sket for evigt. De er dødelige [kød] , deres levetid skal være 120 år.». Jesus forklarer: Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneske­søn­nens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og synd­floden kom og udslettede dem alle. (Lk. 17:26f) De levede uden Guds Ånd og lod sig lede af den ånd, de havde skabt sammen i deres ugudelige samfund. Hvem er ramt af det? Det er alle, som er født af kød. Enhver af os. Helt fra fødslen af. Vi kan ikke give Ånden til vore børn. Det altså gå os ligesom mennesker på Noas tid, hvis vi ikke bliver reddet op i Arken. 3 Måske det er derfor, apostlen Peter et nævner Noas ark sammen med at blive født på ny af vand og ånd. Det er i 1 Petersbrev 3,20-21: Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer. Og det siger Jesus også nu: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Når nogen siger, at Vandet ikke kan have nogen betydning, fordi vand ikke kan genføde i hjertet, så svarer vi: Jo da! Vandet har nøjagtig den betydning og kraft, som Jesus giver det. Han siger jo, at vi må fødes af VAND og ÅND. Så er vandet helt afgørende. Men når nogen skiller vandet fra Ånden og siger: Vand kan da ikke betyde noget særligt. Da har de ret, at vandet i sig selv ikke kan betyde noget særligt. Men sammen med Ånden betyder det alt. For Ånden bruger dåbens vand. Det hans middel. Og så taler han samtidig med at mennesket døbes og genføder. Er det så vandet, der genføder? Ja, når Ånden bruger vandet som sit middel og værktøj. Jesus siger 2 gange: Det, der er født af Ånden er ånd (v6) og Sådan er det med enhver, som er født af Ånden (v8). Ånden føder os og gør os til nye mennesker. Men han gør det vand som sit middel. Johannes Døber prædikede ved Jordan: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” (Matt 3,2). De blev døbt af ham i Jordanfloden, i det de bekendte deres synder. At Ånden er kommet ind i os ses af denne frugt: at du bekender dine synder og råber om tilgivelse. Og Ånden genføder ved tilgivelsen, som besegles, slås fast bekræftes ved dåben med vand, som kaldes ”Genfødslens bad” (Titus 3,5). Og den bekræftelse giver Gud én gang – Vi kan holde os til det hele livet. - Men er der ikke noget andet, som er nødvendigt, end at du bliver tilgivet ved Jesus? Og at det besegles med vand? Svaret er NEJ! Da er du født på ny. Da har du fået Helligåndens gave. Har jeg da Guds Ånd, når jeg er tilgivet? Ja. Tilgivelsen er Åndens gerning i os. Og derfra vokser så hele kristenlivet, at vi tilgiver hinanden, hjælper hinanden og gør et utal af gode gerninger på arbejdet, i ægteskabet, i familien, i menigheden. Det vokser alt sammen ud af Tilgivelsen. Og det er Åndens gave. 4 Jesus hjælper Nikodemus med at fortæller om det, der engang skete for Guds folk, da de alle var ved at dø i ørkenen. Det kunne måske hjælpe Nikodemus til at tro, at Vandet som Tegn og Åndens ord hørte sammen og tilsammen kan redde. ”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham." Guds folk mistede tålmodigheden med Gud – de ville ikke mere. Og da sendte Gud slanger. Da kom folket til Moses og sagde: "Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!" Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: "Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet." Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet. Hvordan kunne en slange af kobber redde fra døden? Fordi Gud havde sagt det! Hvordan kan dåbens vand have frelsende betydning? Fordi Gud har bestemt det sådan! Han taler trøsten ind i hjerterne, og vi bliver døbt og døber vore små børn. Da lover Gud at give os og dem evigt liv. Hvis du hører Guds ord om Jesus og om dåben og om nadveren, er det Åndens susen, du hører. Og da skal du ikke undre dig over, at der er NÅDE i luften og TILGIVELSE på vej til hjerterne. Sådan er det med Ånden og med enhver, som er født af Ånden. ”Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden." Sådan er det med dig, som er døbt og tror på Jesus. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk