Du må fødes af vand og Ånd!

Trinitatis søndag, 31. maj 2015. København. LGJ.
Salmer: 312, 9v1-3, 397, 126, 360, 11

Evangelium: Johannesevangeliet 3,1-15
Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: "Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham." Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." Nikodemus sagde til ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden." Nikodemus spurgte ham: "Hvordan kan det gå til?" Jesus svarede: "Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menne­skesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham."

Nikodemus var en af de mange, der havde set de tegn, Jesus gjorde, og han havde lyttet til Jesu undervisning. Det henviser han til, da han en nat opsøger Jesus: ”Rabbi, vi ved, at du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.” Måske også evangelisten Johannes var til stede den nat. Vi ved jo, at disciplene og Jesus fulgtes ad dag og nat, selv om Jesus af og til trak sig tilbage alene. Så måske Johannes var med som lyttende vidne. Men vigtigst lige nu er, at vi er med som lyttende vidner. Og det er vi.

Evangelisten fortæller, at Nikodemus var farisæer. I vores sprog er ordet ”farisæer” en nedsættende betegnelse om mennesker, som udadtil viser godhed, men som dybest set kun tænker på sig selv. Men "farisæer" på Jesu tid var en ærefuld titel. Farisæere var fromme mennesker. For dem handlede det om at kende Guds vilje i Loven og opfylde den, at være barmhjertige, gode, og retfærdige – med Guds hjælp selvfølgelig.

Nikodemus kom til Jesus ”om natten”. Måske fordi han ikke ønskede, at andre i hans omgangskreds skulle vide, at han talte med denne unge rabbi fra Nazareth. Og den nat blev Nikodemus undervist om Guds rige, om genfødsel, om kød og ånd, om dåben og omvendelsen, om troen, dommen og frelsen.

I.
Jesus sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." Lærere og rabbier vejledte om Loven og om lydighed. Det kunne man jo stille noget op med. Men ”at blive født på ny” - det havde man ligesom ingen indflydelse på. For hvem kan føde sig selv? Her er man sat ud af spillet. Men han lyttede til den unge læremester. For ingen havde nogensinde gjort de tegn, han gjorde. Og det rige, han havde hørt Jesus og Johannes Døber prædike om, måtte han lære om. De havde jo forkyndt: ”Guds rige er kommet nær!” Hvordan kommer jeg ind i det? - det var hans spørgsmål.

Nikodemus var medlem af jødernes råd og havde andres fulde respekt. Men det var ham ikke nok. Han måtte tale med denne Jesus! Sådan også med os: Hvad nytter det at have an­dres respekt, hvis vi for­fejler livet? Hvad nytter det med ære og penge, hvis vi ikke lever, sådan som vi skal? Sådan spørger vi, fordi vi tror, at Gud er til, og at livet har en mening, og at vi skal leve efter hans vilje – ligesom farisæerne mente. Til os – og Nikodemus – siger Jesus nu: "Du kan ikke selv finde vejen til det sande liv, til Guds rige og til frelsen. Det kan man kun fødes til." Nikodemus ønskede at vide mere om denne helt anderledes måde at tale om Guds rige på. Derfor spurgte han igen: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" Han måtte vide, hvad Jesus mente. Det må vi også.

II.
Jesus forklarer: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Han siger her, hvem der ikke kan komme ind i Guds rige. Og det må igen overraske en farisæer som Nikodemus: ikke den, der ikke er god nok; ikke den, der ikke gør tilstrækkelige fremskridt; ikke den, som ikke er oprigtig og flittig, og som satser alt. Nej, det, som udelukker fra Guds rige er ikke alle vore fejl og nederlag, men at vi ikke bliver født af vand og ånd. Og baggrunden er, at det er umuligt at blive det gode menneske, som vi burde være. Det er helt umuligt. Du er fortabt, kære farisæer, kære rådsmedlem, kære højesteretsdommer. Det er også umuligt for jer, I kære kristne. Du kan ikke komme ind Guds rige, hvis du ikke bliver født af ”vand og ånd.”

”Vand og ånd!” Mon ikke det er dåben, Jesus taler om, den dåb, som Nikodemus kendte til? Tusindvis af jøder kendte til Johannes-dåben. Men farisæere brød sig ikke om den måde, den blev praktiseret på. For mennesker med et ringe kendskab til lovens krav, og som slet ikke havde gjort de nødvendige fremskridt, bekendte deres synder og blev døbt til syndernes forladelse. De fik tilgivelse! Og Johannes og Jesus krævede intet andet. Og nu påstår Jesus, at dette jordiske element, vandet, bruges af Guds Ånd, så mennesker bliver født på ny. Er det ikke for let? Er det ikke overraskende?

Men for en klog farisæer som Nikodemus burde det ikke overraske. For sådan frelst Gud gang på gang i Israels historie.
- Sådan frelste Gud de slangebidte israelitter, når de så hen på kobberslangen på en høj stang i ørkenen. De blev frelst ved et jordisk element, fordi Gud havde bundet sin guddommelige frelses-handling til dette element.
- På samme måde frelste Gud sit folk ved lammets blod på dørstolpen, når de strøg det på dørstoplen i Egypten. Et jordisk element og guddommelig indgriben, som Gud havde bundet til dette element.
- Sådan var dåben ved Jordan også Guds frelsende indgriben. Han brugte det jordiske element, vandet, og virkede sammen med vandet, så mennesker kom ind i Guds rige. Gud sendte Johannes for at prædike ”omvendelsesdåb til syndernes forladelse”. Når mennesker bekendte deres synder, ville en farisæer mene, at frelsen måtte bestå i, at mennesket forbedrede sig, altså blev et bedre menneske. Men Johannes forkyndte, at frelsen bestod i, at de blev tilgivet. Beviset var omvendelsens frugter: at man bekendte sin synd! Og straks tilgav han den. Og dermed basta og Amen. Dermed stod det fast.

III.
Jesus forklarer også, hvorfor ingen kunne frelse sig ved egne gerninger og lydighed. Han siger: Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden."

Nikodemus burde have vidst det. Det stod i Gamle Testamente, som han kendte ud og ind.
1 Mos 6,3: ”Min livsånde skal ikke blive i menneskene for evigt fordi de er kød.” [i 1992-oversættelsen står ”dødelige” i stedet for ”kød”. Men i grundteksten står der ”kød”. Kød er i GT betegnelsen for mennesket, som har vendt sig bort fra Gud].
Sl 51,7: ”I skyld har jeg været fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.”
Job 14,1.4: ”Et menneske, en kvindefødt har et kort liv, mættet af uro … Hvem kan gøre det urene rent? Ikke én!”
Det, som kommer fra en uren kilde , kan ikke være rent, men må være urent, fordi kilden er uren. Sådan også med os mennesker. Vi hører sammen i et skæbnefællesskab som syn­dere. Det er den uforklarlige arvesynd, som vi ikke forstår, men som vi erfarer er en virkelighed hos os alle. Ingen er retfærdig. Ikke en eneste! Derfor kan farisæismens frelsesvej gennem gode gernin­ger og opfyldelse af Loven ikke frelse noget menneske. Heller ikke dig.

Og Jesus fortsætter og forklarer, at det er med et genfødt menneske, ligesom med vinden. Du ser den ikke. Men du hører dens susen. Du mærker dens virkning. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden. Det mærkes og høres. Du mærker, at du er en synder. Og det kan høres, når du bekender dine synder. Og du hører tilgivelsens ord. Og der bruges vand, som besegler det, slår det fast. Det er med dåben, som med kobberslangen i ørkenen. Moses forkyndte, at alle, som så hen på kobberslangen, vil blive reddet. De mærkede syndens gift og hørte Guds løfte – og troede – og blev reddet. Sådan er det med enhver, som bliver født af Ånden. Det er af nåde. Du hører dig frelst!

IV.
Nikodemus spørger igen: "Hvordan kan det gå til?" Han bliver ved med sit ”hvordan, hvordan, hvordan”. Han er som en mand, der har fået at vide, at han skal spise for at leve, men tøver og afventer, fordi han ikke kan forstå, at brød og gulerødder skulle kunne gavne noget i en mund. Hvordan skulle det kunne give ham liv? Han vil have forklaringen, før han går med til at spise.

Og da svarer Jesus ham og os: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?" Var der ikke mange eksempler i Gamle Testamente på, at Gud brugte jordiske midler? Og jeg elsker at gentage nogle af dem:
- Gud brugte lammets blod. Men hvordan gik det til? Hvordan? Det fik de ikke forklaringen på. Men når de strøg det på dørstolpen, blev de reddet.
- Og da de blev bedt om at gå gennem Det Røde Hav, hvordan kunne det da lade sig gøre, at havet stod som en mur, mens de gik igennem? Ville det ikke skylle sammen over dem? De fik ikke forklaringen. Men Gud holdt sit løfte alligevel.
- Sådan også med dåben. Hvordan kan vand gøre så store ting? Det er så vist ikke vandet der gør det. Men vandet forbundet med Ordet, og troen, som stoler på vandet, forbundet med Ordet. For uden Guds ord er vandet kun vand og ingen dåb. Men med Guds ord er vandet et genfødslens bad fuldt af nåde og liv (citeret fra Lille Katekismus).

Gør ligesom israelitterne, som nok heller ikke kunne forstå, at en kobberslange skulle kunne redde dem fra slangegift. I tillid til Guds løfte så hen på slangen og blev helbredt. Gud genføder os virkelig ved vand og Ånd.

V.
Jesus siger til sidst, hvorfor han ved noget om Frelse og om det Jordiske og om det Himmelske.”Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menne­skesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham." Han ved, hvad vand og Ånd kan udrette sammen. Han ved, hvad brød og vin og indstiftelseseord kan udrette sammen. Han har jo også fortalt os, at vi ikke skal bekymre os for maden og klæderne. Han har fortalt os, at hvis Gud sørger for markens liljer og for fuglene, hvor meget snarere skulle han så ikke sørge for jer! Han ved hvad han taler om, når han taler om det jordiske liv!

Og han kan også fortælle os om det himmelske , om Guds riges herlighed, om himlen og saligheden, om Guds vilje i Himlen og på jorden, om synden og tilgivelsen, om sin stedfortrædende lidelse på korset, og om forsoningen, dommen og det evige liv. Og det kan han, fordi han steget ned fra Himlen, og fordi han – som menneske her på jorden – dog samtidig er i himlen, i Faderens Favn (Joh 1,18).

Jesus er vores Herre, som ved Åndens ord og Vandet gør det, vi har brug for: Renser, tilgivelse og Frelser os. Amen.