Discipel, også efter påske!1. søndag e. påske, 19. april 2020. Ordinære gudstjenester aflyst på grund af corona-smittefare. Her kommer en prædiken fra pastor Leif G. Jensen, skrevet til Martinskirken og Gratiakirken og til læsere på www.vivit.dk. Læsninger: Forslag til salmer og husgudstjeneste: Kollekt Johannes 21,15-19 Evangeliet fortæller om dengang, da Jesus hjalp Peter til at tro på, at han kunne være discipel og have en tjeneste her i livet, også selv om han havde svigtet ikke kun lidt, men totalt. Det trøster og hjælper os. Når vi hører det, er der to frugter: Bøn: Kære Gud! Giv os tryghed i din tilgivelse. Og giv os nye kræfter til tjeneste. Amen 1. Det, Jesus gjorde for os tidligere, gør han stadig for os – om end på en ny måde! Evangelisten fortæller som øjenvidne, at Jesus kom til sine 11 disciple efter sin opstandelse. Han var kommet til dem to gange tidligere i Jerusalem. Nu var det tredje gang. Og denne gang mødte han dem i Galilæa ved Tiberias-søen (Joh 21,1 og 14). De havde været ud at fiske om natten. Nattefiskeri. Men uden fangst. Garnene var tomme og arbejdet havde været forgæves. Men stod Jesus på søbredden og råbte ud til dem: ”Børn, har I noget at spise?” Og de råbte tilbage: ”Nej!” Da sagde han, hvad de skulle gøre. Og de fangede 153 fine fisk. Da de kom i land, havde Jesus mad til dem: nogle fisk og nogle brød. Hvilke gode minder, det gav dem. Fem brød og to fisk. Den tid, hvor Jesus havde vandret sammen med dem i Galilæa var forbi. Men hans velsignelse og nærvær var ikke forbi. (Joh 21,1-14) Det er også gode ord til os. Jesus, vor Herre, er hos os, som han var hos sine apostle efter himmefarten. Han er hos os som Herre ved Faderens højre hånd. Vi får fisk og brød. Vi har hans klare ord i evangeliet, og vi har dåb og nadver, hvor han tager og helt ind til sig og giver os sit legeme og blod. Det er vores virkelighed denne søndag, ligesom det var disciplenes dengang.
2. Skal Peters og vores fortid begraves og forties? Men vi slæber jo fortiden med os, ligesom Peter og de andre apostle gjorde. Og det kan gøre os forsagte. Peter havde ikke glemt, hvad der var sket, da Jesus blev taget til fange og ført bort natten til langfredag. Peter var fulgt efter. Efterfølgelse! Hvor var han dog modig og stærk! Men kun indtil en tjenestepige spurgte, om ikke også Peter var en af Jesu disciple. Og andre ved et bål af kulild i ypperstepræstens gård spurgte ham også. Og til sidst blev han spurgt af en, der mente at han havde set Peter i Getsemane sammen med Jesus. Men alle tre gange havde Peter nægtet, at han kendte Jesus. Han havde på en måde været til svendeprøve tre gange. Og han dumpede hver gang. Var det ikke slut nu? Jesus havde tændt et bål af trækul til at lave mad på. Og han spurgte Peter om hans forhold til Jesus, tre gange! Måske ville Jesus minde Peter om det, der var sket natten til langfredag, for at hjælpe ham dybere ind i tilgivelse og tjeneste og efterfølgelse. Jesus vil ikke, at vi går alene med vore bange tanker og spørgsmål. Han vil ikke, at vi bare begraver nederlagene. For det kan føre til, at vi opgiver livet og tjenesten og glemmer omsorgen for hinanden og andre. Vi tænker, at vi ikke kan bruges længere. Og ingen tør spørge os, hvordan det går, for de har ikke svar og hjælp. Men Jesus tør. Og han gør det. Han spørger os, når vi lytter til evangeliet og hører en kristen prædiken.
3. Peter var stadig discipel hos Jesus – og det får vi også lov til at være Kan man være discipel, hvis man dumper tre gange på træk og endog fornægter sin Mester? Ja, det viser Jesus os ved den måde, han tager Peter tilbage på. Men samtidig bliver det også soleklart, at sådan en discipe aldrig kan blive Mester, hverken troens mester eller kærlighedens Mester. Men derfor har vi jo også Jesus. Han er vor Mester. Og derfor forbliver vi lærlinge hos ham hele livet. Jesus siger det jo også i Missionsbefalingen: ”Gå hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber … og lærer dem alt det, jeg har befalet jer.” Og han slutter ikke med: ”Og se, I bliver mestre og kan klare alt!”. Nej, han slutter med: ”Og se, jeg er med jer alle dage!” Målet med, at vi hører Guds ord, er ikke at vi når til det punkt, hvor vi mestrer det og ikke længere behøver tilgivelse og nåde og frelse. Målet er, at vi forbliver disciple hele livet. Derfor mindede Jesus Peter om, hvordan han var dumpet til svendeprøven i påsken. Men samtidig tog Jesus Peter helt tæt ind til sit hjerte. Peter kunne jo bare se på fisk og brød, som Jesus gav dem der ved søen. Og han kunne tænke på den store fangst, de havde fået efter en håbløs nat på søen. Og at Jesus havde kaldt dem alle ”børn” (Joh 21,5). I den situation stillede Jesus det mest intime spørgsmål af alle til Peter: ”Elsker du mig mere end de andre?” ”Elsker du mig?” ”Har du mig kær?” Og Peter huskede sit overmod og fald og blev bedrøvet. Vi bliver også bedrøvede. Det er svært og tungt. Men det er godt at blive bedrøvet hos en Mester, som vil være Mester for os, også når vi er faldet, har fornægtet og gjort onde ting i vores familie og menighed og samfund. Når du har svigtet og har tomme fiskegarn, står Jesus inde på bredden med mad og kalder dig og dine medkristne for ”Børn!” Og han har maden klar. Peter svarede Jesus: ”Herre, du ved, at jeg har dig kær!” ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær!” ”Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær!” Peter taler ikke stort om sig selv, men stort om Jesus. Peter ved kun lidt. Jesus ved alt. Peter tør ikke bruge ordet ”elske” i forhold til Jesus, men blot: ”har kær”. Dermed siger han: ”Jeg kan ikke undvære dig!” I vores forhold til Jesus Kristus er det Ham, der står med kærligheden. Peter og vi står med skammen. Alligevel hører vi sammen, Peter og Jesus og dig og Jesus. Når vi kommer i kirke, siger vi ved nadverbordet før vi spiser: ”Kære Herre Gud, jeg er et armt syndigt menneske … og er uden undskyldning … Men jeg tror på din enbårne søn, som er død for mine synder.” Og vi modtager tilgivelsen af nåde. Derefter får vi brød og vin, som er Jesu legeme og blod. På den måde glemmer vi ikke, at vi er syndere. Men vi husker også på, at vi ikke er mestre og udlærte disciple, som kan klare os uden Gud. Vi kommer for at få tilgivelse og få nye kræfter og hjælp til at leve.
4. Jesus fornyede Peter og fornyer os i vores tjeneste Hvis Jesus skulle have gengældt Peter efter fortjeneste, burde han have sendt ham bort og sagt: Jeg kan ikke bruge dig længere, det kan du da nok forstå. Men i stedet sagde han: ”Vogt mine lam!” ”Vær hyrde for mine får!” ””Vogt mine får!” Peter var klar til at få dette store kald nu, hvor han havde mistet troen på sig selv. Nu havde han i stedet troen på Jesus. Det er denne tro, som gør, at vi tjener Jesus og vor næste i stedet for at tjene os selv. Vores tro på Jesus er ikke et middel til, at vi får fremgang og ære her i verden, så vi bedre mestrer livet. Nej, den kristne tro er fællesskab med Jesus som vor Frelser og Herre. Og ligesom Jesus selv brugte sit liv for andres skyld og mistede sit liv i denne tjeneste, sådan får vi også lov til at tjene ham og sætte livet til for hinanden. Meningen med livet er at blive brugt og at blive slidt midt i tjenesten. Og en dag er tjenesten forbi, og da tager Herren Jesus os hjem i herlighed. Jesus sagde til Peter: ”Vogt mine lam!” Og det siger han til alle præster, alle, som har fået magt og myndighed i kirken. Vær hyrder, ikke for selv at få fremgang, men for at hjælpe lammene og fårene. Og husk, at I også selv har en hyrde, Jesus. (Peter skriver om det i sit første brev kapitel 5 vers 1-4). Men Jesus siger det også til alle kristne, uanset hvilken tjeneste vi har i menighed, familie og samfund: ”Det, som I har gjort imod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig!” (Matt 25,40). Og han fortæller, at disse små brødre var nøgne, sultne, forfulgte, fremmede, syge, i fængsel. - Det skal også være vores prioritet: De små skal der først og fremmest sørges for. Og Jesus slutter med kaldet: ”Følg mig!”. Det er ikke et kald til ,at vi går forrest, men bagerst, bagefter Jesus. Han er hos os alle dage indtil verdens ende. Han giver os modet tilbage og fornyer os i den tjeneste, han har givet os i familie, samfund og menighed. Amen.
SANG til 1. søndag efter påske Garnet var ved at briste, da de på Jesu ord, Frygt ikke - frygt ikke!
Kom og følg mig, kom og følg mig! 2. Da de var midt på søen, og vinden var imod, Frygt ikke - frygt ikke!
Tro og tvivl ej - tro og tvivl ej! 3. Peter han fulgte efter, da Jesus blev ført bort Frygt ikke - frygt ikke! Tro, bekend dig - tro, bekend dig! 4. Jesus han åbenbared' sig for disciplene. Frygt ikke - frygt ikke! Jeg er med jer - jeg er med jer. Tekst: Birthe Sloth Jensen. Melodi: Jens Bendix Jensen
|
