Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

17 ”Nedtur og optur” 1. søndag e. påske 24. april 2022, LGJ Salmer 368, Tillæg, Tillæg, 388, Ren og retfærdig, 431, 326. 33v5 Johannes 21,15-19 Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?" Han svarede: "Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vogt mine lam!" Igen, for anden gang, sagde han til ham: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig?" Han svarede: "Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vær hyrde for mine får!" Jesus sagde til ham for tredje gang: "Simon, Johannes' søn, har du mig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: "Har du mig kær?" og han svarede ham: "Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil." Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: "Følg mig!!" Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. 1. Kærlighedens nedtur Jesus spørger tre gange til Simons kærlighed. Og han svarer og bliver til sidst bedrøvet. Det er en nedtur. Første spørgsmål: ”Elsker du mig mere end de andre gør?” Andet spørgsmål: ”Elsker du mig?” Tredje spørgsmål: ”Har du mig kær?” dvs ”Har du brug for mig?”. Det var en nedtur, som mindede Simon om en anden nedtur, nemlig nedturen, efter at han Skærtorsdag havde sagt til Jesus: ”Selv om de andre svigter dig, så gør jeg det ikke.” ”Jeg er rede til at gå med dig i døden!” … Og hvordan endte det lige? Det endte med, at Peter nægtede, at han kendte Jesus. Og det gjorde han tre gange. De skete ved et bål i ypperstepræstens gård, mens Jesus blev forhørt. - Hvorfor skulle Simon have denne oplevelse? Hvorfor skulle han ydmyges? Hvis man ser bort fra teksten, vil nogle svare: Jesus forsøger at få Simon Peter tilbage til den kærlighed, som er nødvendig for enhver kristen. Skal du være sikker på, at du er en kristen, må du kunne sige, at du elsker Jesus over alt andet. Og hvis han skal kunne bruge dig som sin tjener, må du først kunne sige ærligt: ”Jeg elsker Jesus!” Og ud fra sådanne tanker og overvejelser, tænker man måske, at det er evangeliets mening, at Jesus ville hjælpe Simon Peter til at få denne kærlighed. Men det handler teksten netop ikke om! Simon Peter får derimod en nedtur. Han står tilbage og er bedrøvet over sig selv. Han når jo ikke frem til at kunne sige de store ord: ”Ja, jeg elsker dig!” Han siger bare: ”Jesus, jeg kan ikke undvære dig!” Evangelisten viser os, at Simon ikke noget godt at sige om sin egen kærlighed til Jesus. Det, som betyder noget, er Jesus’ kærlighed. Simon pralede før langfredag af sin egen kærlighed. Og den for­svandt. Men Jesus blev ved at elske mig. Overskriften den aften, de spiste påskelammet sammen, var: ”Han elskede dem til det sidste!” Vi læste Joh 13,1-15 om fodvaskningen. Her mente Simon Peter også, at han skulle vaske Jesu fødder. Men Jesus sagde til ham: ”Hvis jeg ikke vasker dine fødder, har du ikke lod og del med mig.” Det, Jesus lærte Simon Peter og de andre ved søen, sammenfatter apostlen Johannes i sit første brev: Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. (1 Joh 4,10). For Jesus handler det ikke om at få os derhen, hvor vi bliver sikre på vor egen kærlighed til ham, så andre mennesker kan se Jesus i os, sådan at Jesus kan bruge os. Nej, nej, nej. Det handler om det modsatte: Om at tage alt vort eget fra os, så vi ikke længere stoler på noget hos os selv, men på Jesus alene. 2. Tjenestens optur Jesus ventede ikke med at kalde Simon Peter til tjenesten, indtil han havde hørt ham sige: ”JA, jeg har dig ikke kun kær, jeg elsker dig og vil gøre alt for dig!” Jesus kom ham derimod i forkøbet de tre gange, han spurgte til kærligheden, og sagde hver gang: "Vogt mine lam!" ... "Vær hyrde for mine får!" ... "Vogt mine får!" Og samtidig mindede Jesus sin discipel om, at han kun havde ét sted at hvile: hos sin kære Herre: ”Herre, du kender alle ting, du ved, at jeg har dig kær!” Du er min Frelser. - Dét var udgangspunktet for apostlenes tjeneste, og det er grundlaget for enhver kristens tjeneste: at vi kender Kristi kærlighed og at vi ikke kan undvære ham. Hør igen ordet fra 1 Joh 4: Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. (1 Joh 4,10-11). Johannes døber sagde det sammme med lidt andre ord: Han skal blive større, jeg skal blive mindre (Joh 3,30). Johannes Døber blev fængslet og senere halshugget. Han blev mindre, ja han blev taget bort, og Jesus voksede. Sådan går det med alle, som Jesus bruger i sin tjeneste. De bliver mindre og Jesus bliver større. Fordelen ved at de bliver små, er, at de ikke står i vejen. Hvem skulle Simon Peter og de andre apostle hjælpe? Lammene og fårene. De skulle leve FOR Jesu får og lam og være hyrder for dem. Og først og fremmest for de små, de gamle, de svage, for Lammene. Men også for de stærke, for Fårene. De svage kan blive overset og glemt. De behøver trøst. De stærke tror måske på sig selv (som Peter gjorde), de skal også vogtes og hjælpes til at stole på deres Frelser og på hans kærlighed. Jesus kalder lammene og fårene for ”mine lam og mine får”. Det betyder, at de tilhører Jesus. Enhver, som blev døbt og tror på Jesus her i menigheden, er Jesus’ lam og får. Han ofrede sig for dem som den gode hyrde. Det giver dem værdi! Tænk på det, så overser du ingen, kære Peter! Jesus nævner lammene først. Det betyder, at de små og svage har første prioritet i enhver kristen menighed. De skal være de første, der bliver hjulpet her hos os. - Tjen hinanden! Jesus havde bedt for dem og for os: Hellige dem ved sandheden, dit ord er sandhed. Der skal læses i Skriften og bedes, for at en hyrde kan trøste og formane og vejlede. Derfor skal hyrden leve MED og AF Guds ord og kende det. Hyrden skal kende Jesus i ordet og kende Evangeliet og sakramenternes kraft, og hvordan der skal prædikes, døbes og holdes nadver. Kun sådan kan en hyrde være til gavn FOR den menighed, hvor han er tjener. Vi lever AF Jesu kærlighed. Vi lever MED Ordet og Sakramenterne, som giver os nåden. Og vi lever FOR hinanden. 3. Guds ære De afsluttende ord til Simon Peter er personlige. Også de fortæller om en nedtur og en optur. "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil." Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Ville det så blive bedre engang? Ville Peter på et tidspunkt opnå ære som apostel, fordi han havde været en trofast apostel og undervist og tjent i menighederne? Det siger Jesus ikke noget om. Derimod siger han, at der vil komme en tid, hvor Peter ikke selv kan bestemme over sit liv. Det bliver nedtur, når han bliver gammel. Alligevel bliver det optur, nemlig for Guds ære. Simon Peter ærede Gud ved den måde, han døde på, da han blev henrettet på et kors. Vi ønsker ligesom Simon Peter at have kontrol over vort liv, så vi kan bestemme, hvor vi går hen i livet. Men det fører jo ikke altid til, at Guds bliver æret og andre bliver hjulpet. Men når Gud kalder os til en bestemt livssituation, som vi ikke kan slippe fri af, og dér giver os tillid til, at Gud har magten og elsker os til det sidste, da får Guds ære. Ikke som vi havde planlagt, men sådan som Gud, vor gode Far planlagde det for os. Og er det ikke ren optur? ”For dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.” Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk