Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Han åbenbarer sin herlighed, så vi kan tro på ham! Prædiken 2. søndag e. hellig tre kongers dag 2021 LGJ Johannes 2,1-11 Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer." Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu." Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Nåde være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser! Jesus åbenbarede sin herlighed. Og disciplene troede på ham. Vi vil alle gerne have et herligt liv. Det ønsker vi selv. Og det ønsker Gud også for os. Men hvordan bliver livet så herligt? Er det ved at vi selv skaber herligheden? I skriftlæsningen fra 2 Mosebog 33 beder Moses: ”Herre, lad mig dog se din herlighed!” Han havde set, hvordan folket havde taget sit liv i egne hænder og selv ville sørge for herligheden. De havde smeltet deres guldsmykker om til en guldkalv. Den tilbad de og kaldte den for deres gud. Moses vidste, at det var ude med folket, hvis ikke Gud tilgav folket. Og derfor sagde han til Gud: ”Lad mig dog se din herlighed!” Han havde forinden bedt Gud om at tilgive sit folk. Og nu bad han om at få lov at se Guds frelsende herlighed. Gud svarede: ” Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil." Og derpå gav Gud to ting for Moses og folket. Han gav dem en helligdom, tabernaklet, teltet, som var deres kirke på ørkenvandringen og senere i deres land. Her blev ofret et lam stedfor­træ­dende, så de kunne vide, at Herren viste nåde og forbarmede sig over sit folk. Og han gav dem også manna fra himlen, så de hver eneste dag havde nok til livets ophold. Sådan åbenbarer Gud sin herlighed for os og sørger for dagligt brød med tilgivelse. Men vi lever ofte, som om Gud ikke var til. Hvor vi dog behøver, at han åbenbarer sig for os! I. TROEN FÅR VI VED ÅBENBARING Hvordan åbenbarer Gud sin frelsende herlighed for os, og hvordan kommer vi til tro på Jesus? Evangeliet fortæller: Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndel­sen på sine tegn og åbenbarede sin her­lighed, og hans disciple troede på ham (Joh 2,11). Og evangelisten Johannes fortæller i slutningen evangeliet, at vi får troen på samme måde: Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn (20,30-31). Helligånden giver os troen, når vi hører det, Jesus gjorde dengang. Ikke ved mirakler, som mennesker gør i dag, men ved de tegn, som Jesus gjorde dengang. Vi skal ikke eftergøre hans gerninger for selv at tro eller for at andre kan tro. Vi skal høre, hvad der står skrevet. ”Salige er de, som ikke ser, men alligevel tror.” Sådan sagde Jesus til Thomas. Og han siger det også til os. Gud har åbenbaret sin herlighed for os i evangeliet. Sådan skaber Gud troen i vore hjerter. II. TROEN VENTER Jesu ord til Maria: ”Hvad vil du mig kvinde? Min time er endnu ikke kommet!” Maria hørte det som et løfte. Jesus vil gøre noget på et tidspunkt. Han vil hjælpe brudgom og brud i rette tid. Han vil hjælpe gæsterne, så festen ikke skal ophøre brat. Og det gjorde han. Hun ventede på ham, fordi hun troede på ham. Sådan må vi også vente på Gud. Ventetid kan være en vanskelig tid, men også en god tid. Men når noget skal modne, må vi vente. Sådan er det med børn. De skal være voksne før de kan bære tunge byrder. Sådan er det med forlovelse. Forholdet mellem to unge skal modnes, før de trygt kan sige JA i ægteskabet – JA, jeg vil elske og ære, indtil døden. Også i alderdommen er der meget ”ventetid”. Der er brug for tålmodighed. Gud modner os for evigheden. Og midt i livet med arbejde og familieliv. Hvis vi tænker, at livet afhænger af os selv, bliver det fyldt med hovmod, når det går godt, og frustrationer, når vinen slipper op. Vent på Guds hjælp! Vi bliver jo ikke snydt, når vi venter i tillid til mennesker, som elsker os. Skulle vi da blive snydt, når vi venter på den Gud, som gav os sin Søn? Skulle vi vente forgæves på den Gud, som lod sin søn bære skylden i vores familie og i hele verden og lod ham opstå fra de døde? Mon han vil snyde os? Vi må vente på Guds time, når han velsigner os – i ungdom – ægteskab – i uddannelse – i alderdommen. III. TROEN HØRER EFTER Og der er Marias ord til tjenerne: ”Gør hvad som helst han siger!” Det er jo kristen etik kogt ned til en enkelt sætning. Hvordan skal jeg leve? ”Gør hvad som helst han siger!” Ja, men hvis det virker urimeligt. Da undersøg, om du har misforstået ham. Spørg en kristen, du har tillid til. Spørg din præst, som kan hjælpe med Guds ords vejledning. Og bed Gud om tro på, at han vilje er den bedste. For det er den. Og bed: ”Ske din vilje!” Det er så vigtigt i en familie og i en menighed, at enhver i familien lytter efter, hvad Gud siger! Læsningen Romerbrevet er et stærkt eksempel derpå: Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. … Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave. IV. TROEN ØSER Og der er til sidst Jesu ord til tjenerne: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." – Og det blev til vin, da de drak det. Jesus siger også til os, at vi skal bruge vand. Ved dåben. Frelsen kommer til os med vandet i et dåbsfad. Ved dåben bliver Guds børn i Guds familie, den kristne menighed. Sådan blev vi overgivet til Jesus Kristus som vor korsfæstede herre. Og der er meget mere, hvor dåbens vand kommer fra, fx oplæring, Guds løfter og vejledning, troens fællesskab med andre kristne i menigheden, arbejdsliv, hjælpearbejde, gæstfrihed og at vi skal være glade med de glade, og græde med dem, der græder. Alt det sætter han os i gang med, når vi er døbt og tilgivet. ØS! Øs vand. Øs det, han siger, at du skal øse. Og del det ud. Det er herligt. Og øs fra kilden i Evangeliet i Guds helligdom. Han skaber den bedste rødvin til glæde midt i livet og døden til evig herlighed. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk