Ægteskab og Frelse

Oversigt
Søgemaskine

2. søndag e. hellig 3 kongers dag, 15. januar 2017. København og Aarhus. LGJ
Salmer: Din trone står i evighed – 62v2-3 – Når jeg ser din himmel – 124 – 29 – 189.

Johannes 2,1-11
Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer."
Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu." Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

I Johannes-evangeliet begynder det med bryllup efter en indledning i kap. 1: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. ... Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Men hvorfor begynde med en bryllupsfest? Var der ikke meget andet, som var vigtigere, at en frelser gjorde end servere vin ved en fest? Men måske det alligevel giver mening at begynde ved et bryllup. Det er jo sådan det hele begyndte: At Gud skabte mennesket som mand og kvinde og førte dem sammen. Og det var her det også gik galt for os mennesker.

I.

Gud skabte mennesket i sit billede som mand og kvinde. Og han førte kvinden hen til manden, mens manden sov. Gennem deres ægteskab og samliv ville Gud skabe liv på den fantastiske jord, han havde skabt. Og heldigt nok tog manden imod gaven. Han var endda begejstret. Han kaldte sin kone Hrava: Eva! Det betyder ”moder til alt levende”. Og Gud siger til dem: ”Derfor forlader en mand sin far og sin mor og binder sig til sin hustru, og de to bliver et kød.” Jesus føjer til i Nye Testamente: Hvad Gud har sammenføjet må et menneske ikke adskille. Sådan begynder Bibelen: med ægteskabet.

Men så fortsætter det med, at forholdet mellem Adam og Eva gik i stykker. Beskyldningerne kom. Mørket kom. Ensomheden kom. Frygten kom. Lidelsen kom. Døden kom. Selv om de var to, kunne de ikke mærke det som noget godt, men som noget ondt. Det var den Onde, som stod bag, og Adams og Evas ulydighed mod Guds bud.

Hvad var løsningen på deres problemer indbyrdes? Og hvad er løsningen på vores? At leve hver for sig? Nej, da ville de dø i ensomhed. De havde desperat brug for hinanden – men kunne ikke holde hinanden ud.

Gud valgte en anden løsning end skilsmisse. Løsningen var et barn: Han lovede dette ægtepar: ”Kvindens afkom (sæd) skal knuse slangens hoved” (1 Mos 3). Ikke mandens, men kvindens afkom! Ja, det står der. Redningsmanden skulle være et barn, som blev født af en kvinde uden mands medvirken. Det barn er også vores redning. Det barn skal redde ægteskabet, redde gamle og enker, de unge og ugifte, fraskilte og børnene og redde vort forhold til Gud, ja give os Gud og hinanden tilbage. Det barn skal bringe tilgivelse ind i beskyld­ningerne, kærlighed ind i selviskheden, håb ind i håbløsheden og fælles­skab ind i ensomheden.

Gamle Testamente handler dybest set om dette barn – Messias. Derfor var ægteskabet helligt og barnefødslen helligt for dem, der troede på Guds løfte. Og Gud satte et værn op omkring mandens og kvindens indbyrdes forhold i de 10 bud. Og vi kan ud af bibelen se, at der var tre ting, som hørte med til ægteskab: 1) Trolovelsen, hvor manden fik kvindens fars ja til at få hans datter – og en brudesum (forsørgelse) for kvinden. En slags kontrakt, ligesom brudepar i vores samfund med vidner skriver under på, at de er gift, og at de tager ansvar for hinanden. Det er det, vi hører om Josef og Maria: De var ”trolovede”. 2) Det andet er, at manden og kvinden sover sammen – har samleje. I bibelen hører vi fx om det i patriark-fortællingerne og i lignelsen om brudejomfruerne. Nemlig at familien samledes med brudepiger og brudesvend når brud og brudgom blev ført sammen og sov sammen. 3) Og derefter blev der holdt fest. Det er det tredje, ligesom i lignelsen om brudejomfruerne.

II.

Og det er her, at evangeliet tager os med.Tre dage efter var der bryllupsfest i Kana. Jesu moder var med. Også Jesus og hans disciple var indbudt. Her sørger Jesus for vin til festen, så den kan vare ved de dage, der var planlagt. Men hvorfor tager han sig af sådan en ydre ting. Var det ikke bedre, at han havde helbredt en spedalsk? Men nej: Apostlen Johannes fortæller, netop DETTE TEGN var det første, Jesus gjorde. Og sådan viste han sin herlighed for disciplene, og de troede på ham som Messias, Frelseren.

Mange steder i både Gamle- og Nye Testamente tales der om Guds forhold til sit folk som et forhold, der ligner en brudgoms forhold til sin brud. Men den kvinde, han vælger som sin brud, har haft andre mænd. Hun har horet med afguderne. Det nævnes ofte i Gamle Testamente. Og det bliver især tydeligt i Hoseas’ bog. Israel er et urent folk og ligner en skøge. Men Gud gifter sig med denne skøge. Og Hoseas skal som profet gifte sig med en prostitue­ret netop for at dette tegn i hans liv kan tale stærkt til Guds folk.

Det er baggrunden, når Paulus i Efeserbrevet skriver: Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri (Ef 5,25-28). Her er Kristus både frelser. Han gør sin brud ren og giver sit blod for hende! Sit liv for hende. Det er enhver mands forbillede. Gør sådan!

Overført til vores situation gælder det, at vi som hører til Guds folk, er som en prostitueret, der har ligget i med andre guder: Ikke mindst forgudet os selv. Fulgt vor egen selviske lov. Vi var selvretfærdige, beskyldte andre, trak os ind i os selv, blev ramt af ensomhed og frygt og stod foran at skulle dø og dømmes. Men Kristus gjorde os med sit blod til jomfruer, dvs. til det, vi skulle have været uden Kristus, men ikke var. Han rensede os og gjorde os til sin uskyldsrene brud.

Han hjalp ved et bryllup, så festen kunne vare de dage, den var sat til at vare. Han vil også være med til bryllup i den kristne menighed. Han vil forvandle vand til vin. Og være med i ægteskabet. Vinen er tilgivelsen. Han vil bringe tilgivelse ind, hvor der er beskyldninger. Han kommer med fællesskab, hvor du står med ryggen til din ægtefælle. Og han er også brudgommen for dig, som ikke er gift og føler dig ensom. Han helliger brylluppet og ægteskabet ved at forvandle vand til vin i Kana. Det under sker, når tilgivelsen blander sig med de ord, som vi siger til hinanden i familien og i menigheden. Tilgivelsen forvandler tomme ord til gode ord. Bebrejdelsen bliver til skønne ord med syndsbekendelse og forståelse. Fordi han har elsket os først, kan vi give hans kærlighed til hinanden.

I 2 Korintherbrev skriver Paulus til os, hvordan vi var, da vi kom til tro: som afgudsdyrkere og ægteskabsbrydere, som mænd, der ligger i med mænd. Men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd (2 Kor 6,9ff). Det skete ved dåben og troen. Derfor kan vi anse dåben som det ægteskabsbevis, vi har fået af Gud. Vi blev vasket rene. Kristus sluttede en ægtepagt med os om at vi skulle være hans brud – for altid. Denne pagt er det vigtigste i dit liv: At Gud har lovet at være din Far og Frelser. Du har hans ord og din dåb som beviset. Paulus skriver også: Jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru (2 Kor 11,2). - ”Ren jomfru” vil sige, at du ikke synker ned i afgudsdyrkelsen i det liv, som ikke-kristne lever. Her er tydelig vejledning til mand og kvinde ang. ægte­skabet. Men dybest set handler det om vores Frelse.

III.

Bibelen slutter også med at fortælle om bryllup: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« (Åb 21,9). Og i kap 19,6-7: Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige har taget magten, lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder.

Her ser vi, at det ender med bryllupsfest. Ved dåben er vi allerede renset og rene og retfærdig­gjorte og trolovet med Kristus. Det er ubrydeligt. Han beder ikke om skilsmisse. For han døde for dig. Derfor kan vi i tillid til ham venter på bryllups­festen, når det evige liv bryder frem i her­lig­he­den. - Så store ting peger et bryllup mellem Adam og Eva – også i syndefaldets verden – hen på.

Ligesom disciplene ”så Jesu herlighed” her i livet, sådan får vi også Jesu herlighed at se i aften og i morgen i familien og i menigheden i samlivet med andre kristne. Den herlighed findes også i et ægteskab, hvor mand og kvinde siger ”JA, med Guds hjælp, vil vi elske og ære hinanden indtil døden skiller os ad.” Må Gud give os de ord, som forvandler vand til vin. Her er det en hjælp at huske, hvad Maria sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer!" AMEN.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 16.01.2017. post@vivit.dk