Han beder for os 5. søndag e. påske (2. række) Forslag til liturgi ved hjmmegudstjenesten: Bøn Evangelium: Johannes 17,1-11 Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.
Det handler om forbøn Det handler om forbøn i dag. Søndagens brevlæsning fra Romerbrevet fortæller os: Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. … Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, … den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. (Rom 8). Helligånden går i forbøn for os. Og søndagens evangelium åbenbarer for os, at Jesus beder for sine disciple. Jesus siger: ”Jeg beder for dem … Hellige Fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.” Men ikke kun for dem, også for dem, som senere kommer til tro ved deres ord. Det ved vi fra v20: Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig. Guds Søn blev menneske for at være hos os, blive som os, dø for os, leve for os og for at frelse os. Han beder for os. Paulus fortæller det også i forlængelse af søndagens brevlæsning, at Jesus Kristus ”sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os” (Rom 8,34) Og da spørger han: ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed?” (Rom 8,35). Hvis Kristus går i forbøn for os, og det gør han, da kan ingen ting og ingen magt skille os fra hans kærlighed. Det er så godt! Hans kærlighed tvang ham til at blive menneske. Hans kærlighed tvang ham til at udholde lidelser hos os, med os og for os. Hans kærlighed bandt ham til korset, da han døde i vort sted. Hans kærlighed var stærkere end døden. Denne kærlighed får ham til at bede indtrængende for sine disciple. Han beder om, at vi ikke dør bort fra troen i ligegyldighed og ikke bilder os ind, at vi ikke behøver ham. Helligånden mindede apostlene om denne bøn, så de overleverede den til os. Sandhedens Ånd slider og slæber med at forkynde evangeliet for os. Han drev apostlene på arbejde: De forkyndte, skrev breve og skrev evangelierne. Også i dag driver Helligånden kristne til at læse Skriften. Han gør, at du arbejder med Ordet. Og han driver mig til at forkynde det, han har lært mig i Skriften. Det skal prædikes ind i mørket og dødens skygge, ind i bekymringernes mørke, ind i sorgen og skylden og ind i ligegyldigheden og sorgløsheden. Lad os lytte til JESU bøn. Men før vi gør det, så vil jeg dele nogle eksempler på forbøn fra bibelen med jer. Eksempler på forbøn Abraham gik i forbøn for Sodoma, hvor hans nevø Lot boede. I 1 Mos 18,16-33 læser vi, at Herren siger til sig selv: Abraham er jo min ven. Hvorfor skulle jeg skjule noget for ham. Og han fortæller Abraham om dommen over Sodoma, hvor Lot bor. Abraham svarer med forbøn: ”Skån byen, hvis der er 10 retfærdige i byen!” Det er som en samtale som mellem to venner. Det ender med, at Herren redder Lot og hans døtre. På samme måde må vi i Jesu navn tale med Gud og bede for familie og børn, som lever i en kultur, der er ved at gå under! Et eksempel mere: På dommertiden gik profeten Samuel i forbøn for Guds folk, som havde dyrket afguder, Ba’alerne og Astarter. Det var kana’anæernes frugtbarheds-guder, som man ofrede til for at få frugtbarhed og lykke. (1 Sam 7,5 og 12,19.23). I vores kultur svarer det til at vi dyrker penge og sex og kombinerer det med at være kristne. Men vi kan ikke dyrke både Gud og mammon, både Gud og sexualiteten. Gud må tilgive os! Og Gud tilgav! Der er også brug for forbøn i dag – at Kristus beder for os – og at vi som kristne beder for andre mennesker. Apostlen Paulus skriver: Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige -- også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt (Ef 6,18). Vi lytter med som fortrolige venner Jesus havde forinden sagt: ”Ingen har større kærlighed end at sætte sit liv for sine venner. I er mine venner …” Han satte sit liv til for sine disciple, men også for os. Og han deler fortroligt, hvad han beder sin Far om. V11: Hellige Fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Her kan vi lytte med på, hvad Faderen og Sønnen drøfter om vores fremtid. Lad os dykke ned tre steder, hvor Jesus taler med sin far om, 1) hvordan vi kom til tro, og 2) hvordan vi bliver bevaret i troen, og 3) hvad det er, Jesus vil gøre for os, nu da timen er kommet. 1) Årsagen til, at vi tror på Gud Jesus siger: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord.” Her er Jesus. Og her er vi, som tror på Jesus. Og her er Faderen, som Jesus beder til. Jesus siger til sin far: De var dine. Hvad mener han? Hvordan var vi Faderens, før vi kom til tro på Jesus? - Vi kan jo tænke på, at Gud har skabt os. Ingen skabning ejer sig selv. Det gør Skaberen. På den måde var vi Guds, allerede før vi kom til tro. Det gør os små og afhængige. Men det gør os ikke dermed til Guds børn. Det bliver vi først, når vi fødes på ny. Det forklarer Jesus overfor Nikodemus i Joh 3,5-6. Men der er noget særligt ved dem, som tror: De er udvalgt af Gud til frelse, før verden blev grundlagt (Rom 8,29; Ef 1,4; Matt 25,34). Det er det, Jesus hentyder til, når han siger: ”De var dine”. De kom til tro, fordi Faderen gav dem til Sønnen. Her hører vi, at vores tro ikke skyldes os selv, men Guds Ånd. Og det middel Gud bruger, for at vi kan få troen, er det, Jesus har åbenbaret for dem. Han siger jo: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig!” Jesus talte til apostlene, han åbenbarede for dem, at Gud er nåde og sandhed. Og de fik troen. Sådan fik vi også troen. Gud udvalgte os og gav os til Jesus. Og vi kom til tro ved Evangeliet og Dåben. 2) Jesus beder om, at vi må blive bevaret Han fortsætter i sin bøn med at nævne, hvordan disciplene dengang og disciple i dag bliver bevaret i troen ved Jesu ord. ”De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord.” Nu siger Jesus til sin Far: ”Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.” Vi bliver bevaret som kristne, når Gud holder os fast i Navnet. Det navn, Jesus fik af sin far, var JESUS. Jesus skulle hedde Jesus, fordi han skal frelse sit folk fra deres synder. Det navn skal vi lytte til, lære at kende, sige, bruge, fryde os over. Og jo mere vi gør det, desto tættere knyttes vi personligt til Jesus Kristus. Og ikke kun til Jesus. Også til andre kristne: ”For at de kan være ét ligesom vi!” Det er med det kristne fællesskab ligesom med troen. Det opstår ikke af sig selv. Troens fællesskab i den kristne menighed skyldes Jesu bøn og forbøn og Helligåndens hårde arbejde med os. Vi synger jo i en salme: ”Nu bede vi den Helligånd at sammenknytte os med troens bånd.” Det er et under, når selviske mennesker holder sammen, også når mennesker med så vidt forskellige interesser, alder, intelligens og evner er knyttet sammen med noget, der ligner familiebånd. Hans kærlighed bliver delt ud til os ved evangeliet og bliver plantet i os. Ligesom hans kærlighed gør, at vi ikke kan skilles fra ham (Rom 8), sådan gør hans kærlighed også, at intet kan skille kristne fra hinanden. Ingen kan være ”solo-kristen” eller ”alene- kristen”. Peter behøvede efter sin fornægtelse at kvinderne fortalte ham, hvad Jesus havde sagt. Og senere behøvede de også Peter, som blev genindsat som hyrde for andre kristne. Det blev han jo ved Tiberias-søen, da Jesus efter sin opstandelse sagde: ”Vogt mine lam! Vær hyrde for mine får!”(Joh 21). Gud bruger sin menighed for at bevare os i troen. Det er måske lettere at være uden de andres problemer. Men de andre iritirrende mennesker, som tror på Jesus, har brug for dig – og du for dem. I har brug for at høre evangeliet sammen. Hjælp dem, og tag mod deres hjælp. Da bliver du ikke en nytteløs og gold kristen. Men du bliver en, der beder for de andre. 3) Hvad Jesus gjorde for os, da timen kom Han siger: ”Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og det er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt Jesus Kristus.” Timen, var det tidspunkt, da Jesus skulle ofres som et lam og bære verdens og vore synder. Her blev han herliggjort. Gud viste os sin herlighed ved at Kristus døde for os. Den danske kulturelite og verdens tidsånd rynker på næsen. Og vores selviske natur vender ryggen til. Kristus på korset – og anger og syndsbekendelse med tilgivelse – det ser ikke ud af noget særligt. Men når vi hører det som de syndere vi er, er det herlig musik. Da er det herligere end noget andet herligt. Jesus er kommet til os med nåde og Sandhed og er vor Frelser. Derfor svarer vi: ”Denne indskrift på mig sæt, den korsfæsted’ er min ære og min salighed skal være.” Så ved vi, at Jesus beder for os. Det er grunden til, at vi tror på ham. Og hans forbøn er også årsagen til, at vi bliver bevaret hos ham i troen og hører sammen med andre kristne i en kristen menighed. Og det, der har samlet os og binder os til ham er det herlige har har gjort for os, da han døde og opstod for os. Amen.
|
