Jesus taler om os

5. søndag e. påske, 1. maj 2016 i København og Aarhus. Leif G. Jensen
Salmer: 199, Salme 23 Herren er min hyrde, Salme 139 Du omslutter mig, 258, 33, 430, Tak Gud for hver en nyfødt morgen

Johannes 17,1-11

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.
Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.

I evangeliet gør Jesus noget, som vi ofte gør: Taler om andre. Vil taler til hinanden og til andre mennesker, men vi taler også om hinanden. Vi har også mange tanker om hinanden. Er det så godt eller skidt, hvad vi tænker? Og er det, vi siger, til gavn for dem?

Det er spørgsmål, vi kan bruge til noget, når vi hører Jesus tale om disciplene. For det viser os tydeligere, hvordan han er. Han taler om disciplene i omsorg. Hans ord dækker dem, bærer dem, sørger for dem. Ordene taler han til Faderen i Himmelen, til ham, som sendte ham til disciplene som deres frelser. Så hvordan skulle han da kunne tale andet end det, som var sandt og godt om - og til gavn for dem? Når han aflagde rapport i sine bønner og bad om hjælp fremad, da var det altid sådan. Og det er det stadigvæk. For der står jo, at han går i forbøn for os (Rom 8,32).

I. Til disciplene

Evangelisten fortæller: Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde ... Hvad havde Jesus sagt til dem forinden? Det ved vi en del om. For det har Johannes skrevet til os i evangeliet kap. 13-16. Jesus havde indledte sin tale med at optræder som deres tjener: Kap 13: Hvis jeg ikke vasker dine fødder har du ingen lod og del med mig. Derpå gav han dem et nyt bud: Elsk hinanden, som jeg har elsket jer! Og derefter talte han ikke om, hvad de skulle, og hvordan de skulle være – ikke et eneste ord – men havde i stedet trøstet og vejled dem med ord om, hvordan det ville blive når han skulle dø og gå bort.
Kap 14: Tro på Gud og tro på mig. I min faders hus er der mange boliger …
Kap 15: Bliv i mig, så bliver jeg i jer! Uden mig kan I slet intet gøre.
Kap 16: Dette har jeg talt til jer for at I skal have fred i mig. Og: Når jeg er gået bort vil jeg sende jer en anden talsmand, Helligånden, som skal være hos jer til evig tid – hos jer og i jer.

Her er en rigdom af, hvad han gør for os, og hvordan vi skal forholde os til ham. Når vi hører det, opstår der glæde og håb og tro. - Det var, hvad han talte forinden.

II. Om disciplene

Og han så op mod himlen og sagde. "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. - Når han skal tale om den til sin Fader, taler han først om sig selv. Han bruger store ord og har ufatteligt store ønsker og planer. Herliggør din søn! Du har givet ham magt over alle mennesker! - Det kunne virke, som om han nu kun tænker på sig selv. Ligesom når vi har gjort noget for andre og talt med dem. Da kan vi have brug for at gå over til en anden dagsorden. Og da taler vi om de andre. Det er ikke altid gode tanker og ord. Sådan er det med mig – desværre.

”Herliggør din søn!” Men hvorfor? ”For at Sønnen kan herliggøre dig.” Jesus forklarede selv nogle dage forinden, hvad han beder om: Nemlig at blive lagt i jorden som et hvedekorn: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv (Joh 12,23-25). En herlighed, som viste sig senere i Getsemane og på Golgata.

Han taler også i bønnen med sin far om, at han har fået magt, magt over alle mennesker for at han kan give evigt liv til alle dem, Faderen har givet ham. Og om magten siger han i et andet kendt vers: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.” - Magt var ikke noget, han havde som en selvfølge til privat brug. Han fik den som gave. Og han fik den med dette formål: For at mennesker skulle blive hans disciple. Midlerne, hvorigennem han ville udøve sin magt var: DÅBEN i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og OPLÆRING I JESU ORD. Det lignede afmagt dengang, og det gør det stadig, når hans kirke går ud med evangeliet og døber og oplærer. Men det var magt. Paulus forklarer i 2 Kor 13,4: ” For han blev korsfæstet i magtesløshed, men han lever ved Guds magt, og vi er magtesløse i ham, men for jer skal vi leve sammen med ham ved Guds magt.” Der er magt i evangeliet, dåben og i det kristne evangelium. - Så har Jesus altså ikke glemt dem nu, hvor han vender sig bort fra dem og taler med en anden. De ligger på hans hjerte.

III. Om os og alle

Og det er stort for os, at han også inkluderer os. Han siger jo: Du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Ikke blot disciplene dengang. Også os. Han taler jo om ”alle mennesker”. Og faktisk står i grundteksten: ”Alt kød”. Alle os, som er født af kød og ikke kan se Guds rige. Det er os, han har fået magten over. Hvordan? Ved at Ordet blev kød og boede iblandt os. Ved at dø på korset for vore synder.

Skal Jesus have magten over et menneske, er der ét helt bestemt sted, han griber fat: i kødet, i skylden, i det, som er forkert og fører til fortabelse. Og han griber ikke kun fat. Han sætter sig i vores sted. Han bliver vores stedfortræder. ”En er død i alles sted!” (2 Kor 5). ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!” (Joh 1,14). Og her fra denne plads som vores stedfortræder får han magt. Magt til at tilgive, løse fra skylden, fra døden, fra dommen, fra skammen, fra alt det, som verden slås med, men ikke kan magte. Magten bruger han … ” for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.”

IV. Om det evige liv

Jesus nævner for sin far, hvad han mener med ”evigt liv”: ” Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” - Hvad tænker den almindelige danske om ”det evige liv”? Hvad er det. Hvad mener buddhisten, hvad mente to i toget i aftes. Et det, at der er mere mellem himmel og jord? Er det en tid uden ende, som begynder, når tiden her får ende? Er det evige liv som den lille fugl, der en gang om året flyver op på toppen af Mount Blanc og stryger sit næb mod bjergets tinde, og når bjerget engang er slidt af fuglens næb, så er evigheden gået. Hvad er det evige liv?

Jesus viser os det evige livs afgørende dimension: Det er at kende Gud og hans søn Jesus Kristus. I Johannesevangeliet kap 5 siger han, at det begynder, når vi hører og tror hans ord. For da går vi over fra livet til døden. Og han siger det til Martha i forbindelse med hendes brors død: Enhver, som lever og tror på mig skal aldrig i evighed dø. Jeg er opstandelsen og livet! (Joh 11). Det evige liv har vi allerede har her i tiden, når Faderen hører sin søns bøn og tager os – enkeltvis – og lægger os ind i hans hænder. Han beder i forlængelse heraf sådan: ”Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.” Det evige liv kommer fra evigheden med Guds Søn, der blev menneske. Han var før verden blev til. Og kom ind i vores verden. Derfor er det evige liv, hvor han er. Og vi har det, når vi tror på Jesus. Vi har det, når vi har hans ord og hænger fast ved dem. ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker … Og de har holdt fast ved dit ord. … Og de kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.” Når Gud navn bliver kendt, når vi hører Jesu ord, lever vi det evige liv. Det tager os ind i troens virkelighed.

Til sidst:

Det er ikke altid, at vi hører, når andre taler om os. Fx når lægen og sygeplejersken taler om patienten for at hjælpe. Det gør heller ikke noget. Men det er godt at vide det vigtigste, ligesom når man får resultatet at vide – hvad man fejler, og hvad de vil gøre. På samme måde får vi lov at lytte med i denne bøn. Og det er nok, at vi forstår det vigtigste. Det er en stor trøst og hjælp for os. Amen

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 1.5.2016. post@vivit.dk