Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

19 Kristen er at kende Gud og at være hans 5. søndag e. påske 22. Maj 2022 i Martinskirken og Gratiakirken, pastor LGJ Salmer: 199v1-3, Salme 23, Jesus tænk på mig, 552, 423, 431, 199v4-5 Johannes 17,1-11 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. Da jeg var barn og vi havde gæster om aftenen, fik jeg somme tider lov at være med og blev ikke altid lagt i seng, men sov på gulvet, mens de voksne snakkede, far og mor og deres gæs­ter. Nogle gange var jeg vågen og lyttede til det. Jeg forstod ikke så meget af det. Men noget forstod jeg. Hvis de talte om os børn, var det lidt spændende. Og hvor var det godt at mærke fars og mors glæde over os børn i deres samtale med andre. Lidt på samme kan disciplene have følt det, da Jesus bad til sin Far. De fik lov at lytte med. Og det får vi også. Det særlige er, at han taler med sin far om os, som er døbt og er blevet hans kære disciple. Når vi lytter, mærker vi hans omsorg for os, hans plan med os, og at han sammen med sin far vil udføre den. Vi hører, hvordan han ser på os, og hvad Gud Fader og Gud Søn har gjort og vil gøre med os. Vi kan tage det ene vers efter det andet og undres. Vi fatter måske kun lidt af det. Men hvor er det dog godt at lytte til. På en måde står vi lidt udenfor. Det er jo ikke os, men ham, der beder. Alligevel står vi i centrum, det er os, det handler om. For Fade­ren har sendt sin Søn for at vi skal lære Gud at kende, tilhøre Frelseren, Jesus, og også blive brugt her i livet. Apostlene havde deres særlige kald. Men det har vi også. Og mens vi lytter svarer Jesus på to spørgsmål: Hvad er den kristne tro? Og hvorfor tror en kristen? 1. Hvad er en kristen tro? Svar: En kristen tro er at kende den sande Gud, og at kende Jesus Kristus. Jesus siger jo til sin far: Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. At kende den sande Gud er at kende Jesus Kristus. Jesus siger jo: ”Kender I mig, kender I også Faderen, og fra nu af kender I ham og har set ham” (14,7). En kristen tro er at kende. Ikke ved at præstere det ene og andet og forbedre os og blive gode nok, ikke ved at forbedre os tilstrækkeligt, men ved at kende. Som Jesus siger i kapitel 10: ”Jeg kender mine får, og mine får kender mig, … og jeg sætter mit liv til for fårene.” Hvad gør et får for sin hyrde? Intet. Men det kender sin hyrde. Det hører hans stemme, og det følger ham, fordi det ved, at han vil gøre alt godt og beskytte sit får og hele flokken. Det er troens kendskab. Ikke det vi gør, men ham vi tror på frelser os. Sådan er evangeliet! Jesus beder: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig,” Evangeliet herliggør ikke os, men herliggør Sønnen og Faderen for os, så vi ”kender den eneste sande Gud og ham, han har sendt.” Selv om Jesus havde gjort store tegn og havde vist sin herlighed for apostlene ved mange lejligheder, så manglede han dog det største. Nu var timen kommet. Nu var det påske, og han bar folkets synd og skyld, disciplenes synd og skyld, romernes synd og skyld, danernes og germanernes og iranernes synd og skyld. Tænk, at vi får lov at kende det, vide det og glæde os over det. Da kender vi den sande Gud. Det er en kristen tro. Ja, det er den kristne tro. Guds Søn svigtes af sine egne, fornægtes, forrådes, korsfæstes og dør. Han bliver begravet. Men opstår tre dage efter. Og ved at gøre dette for os, får han magt over alle mennesker. Jesus siger: ”Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.” Den stærkeste magt i verden er syndernes forladelse. For når synden er tilgivet, er der fred. Der er fred mellem mand og kone, når de tilgiver hinanden. Der er fred mellem søskende, når de tilgiver hinanden. Der er fred mellem tidligere uvenner, når de tilgiver hinanden. Der er fred mellem Gud og mennesker, når Gud tilgiver os vore synder på grund af Jesus. Alle andre magter har en skyggeside, kan misbruges og blive til skade for nogen og favorisere andre. Men magten til at tilgive os har ingen bagside eller skyggeside. Og det er den største magt i verden. Den har Jesus fået, da han døde for vore synder. Når vi kender Ham og ser hans frelsende kærlighed, har vi det evige liv. Han er jo blevet vores hyrde, vores Herre, vores Frelser. Det er den kristne tro. 2. Og hvordan og hvorfor tror en kristen? Hvordan? Det svarer Jesus på i sin samtale med sin Fader. Han siger: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de menne­sker, du gav mig fra verden.” Vi tror altså ved åben­baring! Altså ikke ved selvstudium, ikke ved selvfordybelse, ikke ved meditation, ikke ved høj intelligens, ikke ved åndelig fordy­bel­se, men ved, at Jesus åbenbarer Gud for os. Disciplene lyttede med på Jesus’ bøn denne sidste aften. Og en af dem, apostlen Johannes, har skrevet den ned til os andre. Apostlene havde lyttet til Jesus og lært af ham gennem tre år. Det taler Guds Søn med sin Fader om i bønnen: "De ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.” De ord, Jesus gav apostlene, har vi fået i evangelierne. De er fra Faderen til Sønnen, Jesus. Han gav dem til apostlene, og de har givet dem til os. Jesus finder ikke på noget selv, men fortæller direkte fra Gud Fader, så vi lærer Faderen at kende. Det er åbenbaring. Gud må fortæller os det. Vi kan ikke sige os det selv. Her bliver Bibelen hellig for os! Bliv ved Jesu ord hele livet! Her fik du troen. Her åbenbarer Gud sig for os. Hvorfor? Derpå taler Jesus med sin far, så vi også får indsigt i, hvorfor disciplene dengang og alle andre disciple siden lærer Gud at kende. Han siger: ”De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig.” ”De var dine.” Det var de, før det lærte Gud at kende. Her nævner Jesus, hvad en kristen var, før han/hun blev kristen. "De var dine." En kristen er ikke et frit og selv­stæn­digt menneske, som har besluttet sig for Gud og derfor er blevet kristen. For ”de var dine, og du gav dem til mig”. Hvad kan det betyde? Det betyder, at alle, som tror på Jesus Kristus, tror, fordi de er udvalgt af Gud til frelse, før verden blev grundlagt. Det står i Skriften: Romerbrevet 8,28-30: Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. Efeserbrevet 1,4-5: For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus. Og i Matthæusevangeliet 25,34: Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. Ligesom jeg ikke forstod alt det, mine forældre talte om, da jeg var barn, sådan forstår vi heller ikke Guds udvælgelse. Men der er stor hvile at høre og stole på, at grunden til, at vi tror på Gud, er, at Gud udvalgte os til tro. Frelsen skyldes min Far og hans Søn Jesus Kristus. Hvis disciplene (og vi) forestillede sig (os), at de (og vi) havde valgt Jesus og derfor var hans disciple, måtte de tænke om igen. Jesus sagde det til dem samme aften: "Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer!" (Joh 15,16). Tænk også på Jesu lignelse om det fortabte får: Hyrden gik ud og ledte efter sit får og fandt det. Det var ikke fåret, som fandt hyrden! At vi hører Jesus til og er kristne skyl­des ikke os, men Gud. Fra først til sidst. *Jesus åbenbarede i ord og gerning, hvem Gud Fader er. Og han åbenbarer sig for os i Den hellige Skrift. *Gud Fader udvalgte os før verden blev til og gav os til Sønnen, Jesus, så vi tror på ham og er hans. Sådan fik de troen. Og sådan får alle kristne den frelsende tro. Amen Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk