Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Bønnen er en gave ... 5. søndag e. påske 14. maj 2023 (LGJ) Evangelium: Johannes 16,23b-28 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen." 1. Vi har ikke bønnen i os selv ”Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn.”  Den sidste aften før Jesu død på korset havde disciplene tomme hjerter. De forstod ikke, hvad han fortalte dem om afskeden, om at han skulle gå til Faderen, og at det var bedst for dem, at han forlod dem. Bedst, at han døde? Bedst at han satte sit liv til? Bedst at han gik bort? De forstod ikke, at det kun var ved at han ofrede sig for dem, at de kunne blive salige, få tilgivelse og også få adgang til Gud i bønnen. De havde endnu ikke forstået, hvad han betyder for dem. De var mest optaget af, hvad de selv kunne gøre, for at afhjælpe nøden og forhindre, at han døde. Og Jesus senere samme aften tog dem med ud i Getsemane for selv at bede og for at disciplene kunne bede med ham, faldt de i søvn af træthed og bedrøvelse. Sådan kan det også gå for os. Dårlige til at bede. Og forstår så dårligt, hvordan vi bruger det, Jesus gjorde for os, i vores bøn til Gud. Og hvad kan vi gøre ved det? Intet! Men det kan Jesus. Og det gjorde han den aften, hvor han talte med dem før sin død. 2. Evangeliet giver os bønnen i Jesu navn Jesus fortalte dem om sin lidelse, død og opstandelse. Og sådan gav han dem bønnen. Når de hørte og i dagene efter så, hvad han gjorde for dem, ville de vide, at Faderen elskede dem. Ja, Faderen ville give dem alt i Jesu navn. "Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen."  Jesus pressede dem ikke til bøn, men fortalte, at de vil bede "den dag". Han forudsiger, at de vil bede i fremtiden, nemlig efter hans død og opstandelse. Gud lader dem erfare svigt og nederlag. Men Jesus er deres frelser. Og fordi alt afhænger af ham og intet af dem, derfor vil de bede. ”Den dag skal I bede i mit navn!”  For sådan er det jo med bøn: vi beder ikke andre om hjælp, hvis vi kan klare det selv. Og kan vi ikke klare det selv, beder vi kun til dem, som vi ved, kan hjælpe os og som elsker os. Og hvordan ved vi så, at Gud elsker os? På grund af Jesus. Vi har ikke fortjent, at Gud hjælper os. Men Jesus har fortjent det for os. Han har båret Faderens kærlighed ind midt i menneskeheden. Han gjorde alle ting vel. Og han var villig til at være vores stedfortræder. Og han blev det. Han forsonede os med Faderen ved at bære vor straf på korset. Ja, mere end det. Han er også vores forbeder. Han beder for os. Apostlen Paulus siger det i Romerbrevet 8,34: Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Jesus træder frem for Faderen for os til gavn for os. Jesus siger det også selv: "og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det." (Joh 14). Når vi træder frem for Gud i vort eget navn er vi nøgne, alene, sårbare og usikre. Derfor giver vi op på forhånd, hvis vi skal bede i vort eget navn. Men fordi du er døbt og tilhører Jesus, som døde og opstod for dig, kan du bede i Jesu navn. ”På den dag vil I bede i mit navn. ” Søndagens læsning fra profeten Jeremias 29 kommer også til os med Guds trøst og håb: Guds var ført i fangenskab i Babylon på grund af deres synder. De havde svigtet Guds lov og næstekærligheden. Straffen havde ramt dem. Derfor var det nærliggende at tænke, at de ikke længere havde ret til at bede Gud om noget som helst. Men da sendte Gud profeten Jeremias med opløftende ord:”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Beder I til mig, vil jeg høre jer!” Hvilken trøst! Hidtil har I ikke bedt, men jeg har planer og lykke forberedt for jer! Derfor: Overlad fremtiden til mig. Jeg har jer i min hånd. I kan bede mig om at opfylde mine løfter. Jeg gør det. I kan bede mig om at føre jer tilbage fra fangenskabet. Det har jeg jo lovet jer. Her i mine løfter opstår bønnen og takken. BED! 3. Når vi ikke kan bede, kan vi lytte Hvad skal jeg så gøre, når jeg ikke kan bede? Lytte til Jesus! Læse Johannesevangeliet kapitel 13-17 og lytte. Høre evangeliet fra Matthæus, Markus, Lukas og Johannes om søndagen og lytte. Bønnen er en gave fra ham. Han gav den til disciplene i påsken, hvor han døde og opstod for dem. Den dag, hvor de forstod, at han måtte lide alt dette for dem, på den dag bad de. Og den dag, vi lytter til evangeliet og hører om hans kærlighed til os, på den dag og i den time beder vi. Bønnen kommer til os med Evangeliets ord. Jesus uddyber ved at fortælle dem, at han vil tale åbent og ligeud til dem efter sin død og opstandelse. "Der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn ..." Før sin død og opstandelse talte Jesus ofte til disciplene i billeder fra Gamle Testamente. Fx billedet om hyrden og fårene. Og billedet med offerlammet. Det var billedtale, som skulle tolkes og udlægges, og det var ikke altid så let at forstå. Se Joh 10 vers 2, 4 og 6. Men efter sin død og opstandelse, talte han til dem direkte og ligeud, nu da han var død på korset og opstået fra graven. Evangeliet i Nye Testamente siger det ligeud: ”Guds Søn døde for jer! Han bar jeres skyld.” Det er ikke billedtale. Det er direkte tale om, hvad han helt konkret har gjort for os. Den dag, vi hører det, ved vi helt sikkert, at alt i vort liv afhænger af ham, og at ER vores frelser. Og da tør vi komme til Gud i Jesu navn. Ja, det er vores udvej i al nød. Vi skal ikke være så eller så gode til at bede, før vi må bede til Gud. Vores bøn skal ikke have en høj kvalitet, men bare skal bedes i Jesu navn, det vil sige i tillid til, hvad Jesus har gjort for os, og i tillid til, at Faderen selv elsker os. 4. Guds navn Jesus hjælper os til sidst til at tro og stole på, at vore bøn virkelig har betydning, og at vi må bede til Gud som vores Fader – i Jesu navn. ”Og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen.”  Vi må bede, fordi Faderen selv elsker os. Og det gør han, fordi han gav os sin Søn! Og fordi vi elsker Jesus og tror, at han er udgået fra Faderen. Mon ikke det også var derfor at Jesus i Fadervor gav os som den første bøn: "Helliget blive dit navn!" Himmelske Far, fortæl os om om navnet over alle navne, Frelsernavnet, det navn, du gav din Søn. Da ved vi, at du elsker os og sørger for os i alle ting. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk