Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

17 20 BØN I JESU NAVN 4. søndag e. påske Prædiken 9. maj 2021 i Gratiakirken (LGJ) Salmer 686v1-4. 550. 552. 553. 51. 489v4-6 Evangelium: Johannes 16,23b-28 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen." JESUS taler med sine disciple den sidste aften før han skal forlade dem. Hans ord rækker frem tiden efter hans opstandelse og himmelfart. Ja, helt frem til vores tid nu. Vi lever jo også med afsked, tab og svære ting, som vi ikke forstår. Ligesom disciplene dengang spurgte Jesus, hvorfor han skulle gå bort, og hvad der skulle ske i tiden efter, sådan spørger vi også, hvor Gud er i vores liv, hvor vores opstande Frelser er. Jesus gik ind i disciplenes situation både med det, han sagde skærtorsdag aften, og med det han gjorde for dem da han døde, opstod og for til himmels. Hans ord er også til os. Han ser tilbage og ser fremad. 1. JESUS SER TILBAGE ”Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn.” De har bedt til Gud, men ikke i Jesu navn. De havde endnu ikke forstået, hvad han betød for dem. Sådan med os. Vi beder naturligvis til Gud. Vi er jo kristne. Men hvordan bede vi? Beder du i Jesu navn? Når vi tænker på, hvordan vi har bedt de seneste måneder, er der måske en del, vi kunne ønske anderledes i vores bøn. - Her er tre grunde til, at vi ganske vist bad, men måske ikke bad i Jesu navn. a) Almindelig træthed Du havde ikke problemer med din tro. Du var bare træt. Fysisk træt. Og derfor bad du ikke. Du havde ikke tid. Du var simpelthen for træt, når dagen var gået. Det blev måske til et halvt fadervor, eller til ingenting. Og om morgenen var du også for træt til at læse i Bibelen, til morgenbøn og en salme. Og de gange, hvor du fik dårlig samvittighed og følte, at nu burde du bede, var der ikke overskud. En slags sløseri. Andre vigtige ting i hverdagen kræver jo både, at vi er udhvilede og har fået noget at spise. Ellers lykkes vort arbejde ikke. Og vi bliver irritable og får ikke plejet familien, som vi skal, når vi er i underskud med søvn og kost. På samme måde kan bøn og gudstjeneste blive sat på pause og blive forsømt på grund af almindelig træthed. Derfor bad vi ikke i Jesu navn. - Her er noget at bede om: ”Herre, hjælp mig i mit liv og i min familie. Jeg kender årsagerne til at det går, som det går. Hjælp mig, så min bøn ikke kvæles af træthed!” b) Overfladiskhed I Jakobs brev kap. 1,22-27 bliver vi mindet om, at vi ikke skal høre Ordet overfladisk og så gå videre og glemme, hvad Gud sagde til os. Gør vi det, bliver bønnen til flygtige og overfladiske tanker. Vi bilder os måske ind, at vi beder, men vi beder ikke i Jesu navn. Jakob nævner også her, at den rette gudsdyrkelse er at tage sig af enker og faderløse og holde sig selv uplettet af verden. - Disse ord giver os også noget at bede Gud om: ”Giv mig bønnens ånd tilbage. Herre, giv mig at dyrke dig og ikke sætte karriere og interesser over min gudsdyrkelse. Herre, hjælp mig til at se, hvad det er, der spærrer i mit liv for at bede og dyrke dig og ikke dyrke afguder. Hjælp mig!” c) Mismod, usikkerhed og tvivl En tredje hindring for at bede kan være vort mismod, usikkerhed og tvivl. ”Er jeg god nok? Vil Gud høre mig? Sådan en som mig? Sådan som jeg har været – og med det, jeg har gjort.” Du bad ikke i en periode, fordi du ikke vidste, om Gud havde forladt dig. Og du følte, at du ikke havde fortjent, at han lyttede til dig. Sådan havde Guds folk det, da de var ført i fangenskab i Babylon på grund af deres synder. De havde svigtet Guds lov og næstekærligheden. Straffen havde ramt dem. Gud kunne da umuligt høre på deres bøn. Men her sendte Gud profeten Jeremias med opløftende ord:”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Beder I til mig, vil jeg høre jer!” Hvilken trøst! Hidtil har I ikke bedt, men jeg har planer og lykke forberedt for jer! Derfor: BED! 2. JESUS SER FREMAD Jesus forudsiger, at de vil bede i fremtiden, nemlig efter hans død og opstandelse: ”Den dag skal I bede i mit navn!” Han fortæller dem, at deres bøn afhænger af ham og ham alene. Frem over skal de bede i hans navn. Og Faderen vil virkelig høre og bønhøre dem. Derfor skal de ikke passivt og tavst vente på, at han beder for dem. De må derimod glæde sig over hans forbøn og i hans navn bede til Faderen. "For Faderen selv elsker jer!" a) ”Den dag skal I bede i mit navn!” Hvad har vi nemlig fortjent på grund af vores eget navn og egen personlige indsats? Hvad har vi optjent. Hvad skylder Gud os? Ingen ting. Undtagen straf for vore synder. Men hvad skylder Faderen sin egen Søn? Hvad har Sønnen, Jesus Kristus, fortjent? Alt! Han har båret Faderens kærlighed ind midt i menneskeheden. Han gjorde alle ting vel. Og han var villig til at være vores stedfortræder. Og han blev det. Han forsonede os med Faderen ved at bære vor straf på korset. Og efter sin opstandelse og himmelfart fortsætte han sin tjeneste for os. Han træder frem for Faderen for os til gavn for os. Han siger i Johannes 14,13-14: og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det. Når vi træder frem for Gud i vort eget navn er vi nøgne, alene, sårbare og skyldige. Derfor giver vi op på forhånd, hvis vi skal bede i vort eget navn. Men når du er døbt og tror på Jesus, som døde og opstod for dig, vil du bede i Jesu navn. ”På den dag vil I bede i mit navn. ” Læg også mærke til, at Jesus ikke her kommer med et krav, men snarere forudsiger, hvad der vil ske. Evangeliet vil gøre det. Frelsens ord vil gøre det. Han forklarer også, at vi vil bede i hans navn, fordi han ikke længere taler til dem i billeder, men taler ligeud om Faderen. Før sin død og opstandelse, talte Jesus til dem i billeder fra Gamle Testamente. Fx billedet med offerlammet. Det skulle tolkes og udlægges, og måske var det ikke altid så let at forstå. Men efter sin død og opstandelse, talte han til dem direkte og ligeud. Evangeliet i NT siger: ”Guds Søn døde for jer! Han bar jeres skyld.” Det er ikke billedtale. Det er direkte tale om, hvad han helt konkret har gjort for os.. - Når vi hører, at han virkelig er vores frelser, da tør vi bede. Da ved vi, at bønnen ikke afhænger af os, men af ham! Vi ved, at vores bøn ikke skal have en bestemt kvalitet, men bare skal bedes i Jesu navn, det vil sige i tillid til, hvad Jesus har gjort for os, og i tillid til, at Faderen selv elsker os. b) ”Og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen.” Her hjælper Jesus os til at tro og stole på, at vore bøn virkelig har betydning, og at vi må bede til Gud som vores Fader – i Jesu navn. Vi må bede, fordi Faderen selv elsker os. Og det gør han, fordi han gav os sin Søn! Og fordi vi elsker Jesus og tror, at han er udgået fra Faderen. Bønnen i Jesu navn har vi i Fadervor, som Jesus har lært os. Første bøn: Her beder vi om, at Guds navn må blive helliget, at vi må se Gud som vores Gud. ”Helliget blive dit navn!” Anden bøn: Vi beder om, at Guds rige må komme, ligesom røveren på korset bad: ”Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige!” ”Komme dit rige!” Tredje bøn: Vi beder om, at Guds vilje må ske, ligesom Jesus selv bad i Getsemane have. ”Ikke min vilje, men din vilje ske!” Fjerde bøn: Vi beder om dagligt brød, om at Gud må sørge for os og vores familie og andre mennesker: ”Giv os i dag vort daglige brød!” Femte bøn: Vi beder om tilgivelse, fordi Jesus på korset bad ”Fader, tilgiv dem!” Forlad os vor skyld!” Sjette bøn: Vi beder om ikke at komme ud for prøvelser så store, at vi ikke k an bære dem, eller så vi falder i fristelse. Det lærte Jesus os også i Getsamene: ”Bed, for at I ikke skal falde i fristelse.” Matt 26,41. Syvende bøn: Og vi beder vor Fader om at han vil fri os fra alt ondt og få det evige liv. Alt dette beder vi Faderen om i Jesu navn. Og her lyder den gode opfordring til os: ”Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.” Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk