Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

For at vi ikke skal falde fra Prædiken 21. maj på 6. søndag e. påske 2023 i Gratiakirken. LGJ Johannes 15,26-16,4 Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. Jesus siger, at han talte sådan til disciplene, for at de ikke skulle falde fra Når mennesker er sammen i flok og følges ad, og nogle ikke er med længere, er de faldet fra. Det gør ikke så meget, når det er et cykelløb eller maratonløb. Men det er frygteligt, når det gælder troen på Gud. For frafald fra troen er frafald fra ham, vi tror på. Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder «i dag», for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag (Heb 3,12-13) Vi kan hjælpe hinanden. Og det gør vi ved sammen at lytte til Jesu ord. For det er HAM, der hjælper. Derfor samler han os i en kristen menighed om sit ord og sakramenter. Og han taler til os, for at vi ikke skal falde fra. I. Jesus siger først, hvem der skal vidne om ham. Det skal vi vide. For hvis vi lytter til falske vidner, vil vi falde fra. Men lytter vi til de sande vidner, vil deres ord bevare os i troen. Hvem er da de sande vidner? Hvem kan lære os om Gud? Der er mange forslag: Nogle mener, at det kan den, som har fået særlige åbenbaringer om Jesus! Andre siger, at det er dem, som har Helligånden. De henviser til, at ligesom der var apostle og profeter i de første menigheder, sådan lader Gud også i dag mennesker få åbenbaringer, som kan føje noget til Bibelens ord. Derfor mener de, at man skal lytte til dem. Andre mener, at de bedste må være de præster og professionelle, som har psykologisk og filosofisk viden, så de har ekstra baggrund for at tolke og læse litteratur, herunder også Bibelen. Atter andre mener, at de bedste vidner er præster, som har særlig ordination, nemlig hvis de har en lige linje fra apostlen Peter gennem paverne op til i dag. Det siger den romersk katolske kirke. Og så er der nogle, som siger, at det kan da være lige meget alt det der. For hvad skal vi med Jesus? Det er spild af tid. Lev livet som du selv synes. Vær din egen vejleder. For at vi ikke skal lytte til disse falske vidner, fortæller Jesus os, hvem han selv har valgt som sine vidner, nemlig Helligånden og apostlene. Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Det første vidne er Talsmanden, Helligånden, Guds egen Ånd, som giver alt liv. Nogle vil måske mene, at det er et uklart svar, for hvem kan vide, hvad Guds ånd siger? Men det har Jesus besvaret. Han sagde nemlig, at Helligånden skulle tage alt det, Jesus lærte disciplene, og minde dem om alt det, Jesus havde gjort, så Jesus kunne blive herliggjort. Helligånden er derfor det første vidne, men han er det gennem apostlene. Jesus siger jo: Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. De tolv apostle, som Jesus udvalgte, kunne vidne sandt om Jesus, fordi de havde været sammen med ham fra begyndelsen. De kendte ham, fordi de så ham, mærkede ham og hørte ham. De var vidner til det, han sagde og gjorde. De var også vidner til, at han døde, og de var sammen med ham efter hans opstandelse før himmelfarten. De vidste helt sikkert, at han var død for deres synder. - Ifølge Jesus er Helligånden og apostlene de sande vidner. Sådan forstod apostlene det også selv, da forrædderen Judas var død. De valgte en til at tage hans plads. Og det skulle være en, som havde været med fra begyndelsen, dvs. fra da Jesus blev døbt af Johannes frem til Jesus døde og opstod og for til himmels (ApG 1,21-22). Deraf ved vi, at Jesus ikke valgte nogen pave som sit vidne. For ingen pave var med ham fra begyndelsen. Heller ingen nok så karismatisk person, uanset om vedkommende hævder, at han har fået særlige åbenbaringer fra Gud. Heller ingen liberalteolog, som har læst psykologi eller filosofi. For heller ingen af nutidens teologer var sammen med Jesus fra begyndelsen. Kun apostlene! Og det var dem, Jesus lovede Helligånden. Helligånden mindede dem om alt det, Jesus havde gjort og sagt. Det gjorde han pinsedag, og da fortalte de om Jesus Kristus. Og sådan fik mennesker troen. Kirken er bygget på apostlenes og profeternes grundvold: profeterne i Gamle Testamente og apostlene i Nye Testamente. Det er grundvolden. Og Jesus Kristus er hovedhjørnestenen (Ef 2,20). Hvis vores tro bygger på noget hos os selv eller på noget andet menneske i stedet for på apostlenes lære, da fører det til frafald fra den levende Gud. II. Det andet, som kan føre til frafald fra troen, er forfølgelse og lidelser, der rammer os, fordi vi tror. Derfor fortæller Jesus disciplene på forhånd om det, så de ikke skal tænke, at der er noget galt, når de bliver forfulgt og dræbt. Han siger: De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Var det slemt for jøder at blive udelukket af synagogerne? Ja, for synagogen var det sted, hvor man mødtes med en gang om ugen. Jøder holdt sabbat! De holdt hviledag. De samledes for at høre loven og profeterne. For verdslige danskere, som er holdt op med at gå i kirke, lyder det ikke som noget problem at blive udelukket fra at komme i kirken. Men det var det for de jøder, som fik troen på, at Jesus var deres frelser. De blev udelukket fra fællesskabet med de jøder, som forkastede Jesus. Og de ville til og med blive forfulgt, ja, måske dræbt. Da var det fristende at vende tilbage til det store folkelige jødiske fællesskab i synagogen. Og da ville de falde fra troen. På samme måde kan vi også fristes til at forlade en luthersk menighed og leve med i den store flok, hvor staten lønner præsterne, betaler organister og kirketjenere for deres arbejde, og hvor alt går af sig selv, så man hverken skal bekymre sig om diakoni, mission eller forkyndelse. Det sørger kirkeministeren, biskopperne og menighedsrådene jo for. Men vi kan ikke undvære en kristen menighed, som holder fast ved Bibelen som Guds ord. Vi kan ikke klare os uden en kirke, hvor der forkyndes klart, at vi er syndere, og tydeligt, at Jesus bar vore synder! Sådan er det bare. Apostlen Paulus siger det på denne måde: Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det -- ellers var det til ingen nytte, I kom til tro. Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af apostlene (1 Kor 15,1-5). Uden denne prædiken kan vi ikke bevare troen. Og når vi holder fast og bekender det i verden, møder vi modstand. Jesus siger til os, at vi får brug for at huske på det, når den tid kommer. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Den tid kommer, hvor de, som mener at dyrke Gud, men kritiserer og angriber kristne, som holder fast ved bibelen, den tid er jo nu. Den er nu, hvor kristne, der siger, at Gud skabte os som mand og kvinde, og at ægteskabet er mellem mand og kvinde, får modstand fra kirkeligt hold, fra biskopper og mange præster. Den tid kommer og er nu, hvor de 10 bud fornægtes af dem, som mener at dyrke Gud. Den tid kommer og er nu, hvor de, som dyrker Gud, påstår, at en kærlig Gud umuligt kan straffe syndere, og at Jesus derfor ikke døde for vore synder, men udelukkende var et eksempel på kærlighed. Den tid kommer, ja, er nu, da Jesu opstandelse fra de døde omtolkes af dem, som mener at dyrke Gud. Den tid kommer, ja, er nu, da folkekirkelige biskopper kræver, at præster følger folkets moral og velsigner dem, som kirkeministeren siger, de skal velsigne. Og mange kristne i folkekirken er i problemer sammen med os, som er med i en luthersk menighed udenfor folkekirken. Vi står alle i fare for at falde fra. Men Helligåndens vidner for os om Jesus Kristus, vor Frelser. Det gør han gennem apostlene, som har givet os de fire evangelier og brevene i Nye Testamente. Deres ord er Helligåndens ord om Jesus. Det ord bevarer os i troen på Gud – i denne tid. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk