Forside www.vivit.dk
Søg prædiken
Prædiken-oversigt

Kærlighed til det sidste

København og Aarhus på Skærtorsdag 29.3.2018. Leif G. Jensen

Johannes 13,1-15
(læses i løbet af prædiken)

1. Påskefesten

V1a Det var før påskefesten. Påskefesten var frelsens fest i for jøderne. Der skulle bringes en offergave, ligesom dengang ved udfrielsen i Egypten, så dødsenglen ikke gik ind i israelit­ter­nes huse. Og de blev befriet for fangenskab og ført til det forjættede land. Det var den fest, de nu skulle fejre, ligesom vi skal fejre Frelsens fest denne påske.

2. Jesus vidste, at timen var kommet

V1b Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen. Jesus vidste, hvad der skulle ske. Der var lagt en plan for hans liv. Gud havde åbenbaret den ved Helligånden gennem profeterne. Og planen var nær ved sin fuldendelse. Nu var hans time kommet! Tidligere havde han jo sagt: ”Min time er endnu ikke kommet!” Jesus levede så meget af og i De hellige Skrifter, at han forstod det hele. Evangelisterne viser os det igen og igen, at det skete, for at det, Gud lovede, skulle opfyldes. Jesus sagde det selv sådan: Se, vi går op til Jerusalem. Og alt det, profeterne har sagt, skal gå i opfyldelse (Luk 18,31-33). Og efter sin opstandelse hjalp han disciplene til at forstå og tro ved at vise dem, Moses’ og profeterne havde beskrevet det og forudsagt det (Lukas 24). Derfor vidste han, at timen kommet, og at han skulle ofres som et påskelam og lede os ud af dødens fangenskab. Han skulle lede os mennesker gennem døden til evigt liv ved selv at dø og opstå. Det menes der med, at han skulle han gå bort fra denne verden til faderen. Det var den verden, som ikke ville vide af Gud, men det var også den verden, Gud elskede så højt at han gav sin søn. Han skulle gå bort – dvs. dø. Ikke fordi han havde fået nok af os, men fordi han ikke kunne få nok af os med ind i herligheden! Derfor må vi holde fast ved Bibelen. Her fortæller Gud os om sin frelsesplan.

3. Elskede dem til det sidste

1c Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Kærlighed her i verden har sine grænser. Vi kan få nok. Der er grænser for, hvad man kan holde ud. Og er der ikke også grænser for, hvad man skal finde sig i både fra kristne og fra andre ubehøvlede og utaknemmelige mennesker!

Helt på tværs af denne tankegang siger evange­liet: Jesus elskede indtil det sidste. Han elsker med den kærlighed, som Paulus skriver om i 1 Korintherbrev 13: ”Kærligheden håber alt, tåler alt og udholder alt. Kærligheden ophører aldrig.” Jesus elskede indtil døden og ind i døden! Der er ikke noget hos dig, der kan få ham til at trækker sin kærlighed tilbage. Han rækker ud efter os til det sidste. Derfor er nådetid virkelig fuld af nåde.

Men kærligheden bliver nu sat på den vanske­lig­ste prøve af alle. Og den vanskeligste prøve er ikke lidelsen, men forræderiet. V2-3 Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iska­riots søn, skulle forråde ham; og Jesus vid­ste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud. - Jesus vidste om Judas, at han ville forråde ham. Han forudsagde det jo ved bordet. Men læg mærke til, at det ikke var Jesus havde sat sig for, at Judas, skulle forråde Jesus. Det var Djævelen. Men Jesus vidste det.

Vi hørte i søndags, hvordan Jesus gennem Marias offer talte til Judas om sin begravelse og kaldte Judas og de andre disciple – og os – til at vise kærlighed mod de fattige. Er det ikke derfor, vi har en fælles pengekasse, hvor vi lægger i og samler ind? Jo. Men Judas lagde ikke i. I stedet solgte han sin Herre Jesus for 30 sølvpenge. Salget var netop faldet på plads før påske­mål­tidet. Og umiddelbart efter, skulle varen levers i Getsemane. Hvordan kan Jesus elske ham til det sidste? Evange­listen svarer: Fordi Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i Jesu hænder. Judas kunne ødelægge planen for sig selv. Men ikke for Jesus. Han elskede til det sidste!

4. Rejste sig og tjente dem!

Evangelisten Johannes, som selv var til stede og var øjenvidne, fortæller nu detaljeret, hvordan Jesus dem sin kærlighed helt personligt: V4 Så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. v5 Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. - Der bliver så underligt tavst. Disciplene ser måske spørgende på hinanden. ”Hvorfor er det Jesus og ikke en af os, der vasker vore fødder? Var det ikke den yngste eller den ringeste af os, der skulle have gjort det – som tjener?” Også Judas får vasket sine fødder. Ja, også Judas. … Jesus gør ikke forskel. Det var nok Judas’ sidste mulighed for at tage imod kærligheden og gå tilbage til ypperstepræsterne med sine penge. Men han holdt fast ved pengene og blev ”fortabelsens søn”.

Jesus har gjort noget lignende for os. Har han ikke ren­set dig i dåben, da du blev døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn? Og er han ikke død for dig på korset? Er han ikke dit påskelam? Og alt er lagt i Jesu hænder af hans fader. Dit liv. Din fremtid. Så opgiv dine egne små planer og lad hans kærlighedsplaner tage over. Opgiv det, som sætter dig selv øverst, og vask de andres fødder. Forstå det dog!

5. Disciplene forstod ikke

Evangelisten fortæller videre: v6 Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" v7 Jesus svarede ham: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." v8 Peter sagde: "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder." Jesus svarede: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sam­men med mig."

Her blev tavsheden brudt. Først med Peters spørgs­mål: ”Vasker du mine fødder, Jesus?” Havde dog bare Judas også brudt tavsheden på samme måde! Hvor er det godt at spørge. Jesus svarede: Hvad jeg gør, fatter du ikke nu. Men du skal forstå det senere. – Og da gør Peter direkte modstand. Men Jesus holder fast: ”Hvis jeg ikke renser dig, Peter, kan du ikke være sammen med mig.” Det er også ord til os: Hvis ikke Jesus tilgiver os vore synder og ren­ser os fra vor skyld, kan vi ikke være hos Gud! Vi tænker måske, at alt muligt andet er vigtigere. Men der er ikke noget større, end at han renser os fra vore synder. Og renselsen med vand på fødderne var Jesu måde den aften.

Peter sluttede derfra, at det så var bedst, at han blev vasket over hele kroppen. Han sagde:
v9 "Herre, så ikke kun fødderne, men også hæn­der­ne og hovedet!" v10 Jesus sagde til ham: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Men Jesus sagde, at det ikke var nødvendigt. – Sådan også med dåben. Det er vandet og ordet, der gør det. Ikke mængden af vand, men at vi vasker, nedsænker eller overøser. Det, der står i Jesu indstiftelsesord er nok. Så er du helt ren.

6. Jesus taler til hjertet

Jesus taler nu indirek­te til Judas: v11 Og I er rene; dog ikke alle." Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Han gør det, uden at afsløre Judas overfor de andre. ”I er ikke alle rene!” Han afslører i hjertet. Det er sådan Helligånden virker: Han overbeviser om synd i hjertet! Og det kan ikke siges tydeligere: ”I er ikke alle rene!” Judas vidste, at det var ham. Han havde jo kort forinden aftalt, hvad han skulle have for at angive Jesus, at det skulle ske i Getsemane. Jesus elskede dem til det sidste – også Judas elskede han. – Også os elsker han.

Derfor må vi sige til Jesus: I tillid til dig, som købte mig, forsager jeg djævelen, mammon, ære og det onde, som bor i mit hjerte. Herre. Tilgiv mig. Og hjælp mig!” Og vil han så tilgive? JA. Fordi han døde for dine synder. Og han tilgiver og frelser dig ved Ordet og Sakramenterne. - Det troede Peter – og det må vi også tro.

7. Jesus har givet os dette forbillede

Og evangeliet slutter med opfordring til at vi gør som Jesus: V12 Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: " Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? - De får ikke lejlighed til at svare. Han ved nemlig godt, at de er skamfulde – alle – undtagen Judas. Der sad de. Og her sidder vi. OG da sagde Jesus til dem, han havde renset og vist kærlighed:

V13 I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. v14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. v15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Så i stedet for at være skamfulde, kan vi være taknemmelige, fordi vi har en Herre, som har vasket vore fødder. Han er vort forbillede. Nu kan vi stå op og tjene hinanden. Lad os gøre det! Med ord, hænder, hjerte, tunge, penge, tid, kræfter. Og lad os med vores indbyrdes tjeneste og så bede Gud om at give os sammenhold – og hjælpe os til at hjælpe andre, som har endnu mere brug for hjælp. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 30.03.2018. post@vivit.dk