Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Hvedekornet, Jesus og os Sidste søndag efter Hellig 3 kongers dag, 2. februar 2020 i Aarhus (LGJ) Salmer: 683 - 113v6 – 536 – 46 // 218 – 430 - 189 Johannes 12,23-33 Men Jesus svarede dem: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herlig­gøres. San­de­lig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!" Da lød der en røst fra himlen: "Jeg har herlig­gjort det, og jeg vil atter herliggøre det." Folke­skaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: "En engel talte til ham." Jesus sagde til dem: "Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne ver­dens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophø­jet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. I. Hvedekornet Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Hvad er bedst: ét enkelt hvedekorn eller 25 hvedekorn. Det er 25, for de kan drysses på yoghurten og give os liv. Men et korn er ikke meget. - Spørgsmålet er så, hvordan man får 25 korn, hvis man kun har et enkelt. Hvis vi ikke kendte svaret, ville vi ikke kunne regne det ud. For det er imod al fornuft, at man skal lægge det i jorden, så det kan dø. Det lyder helt forkert. Alt muligt andet ville blive ødelagt af at ligge i jorden i 3 måneder. Men hvedekornet har et indre liv, så underet sker. Men når vi ved, hvad et hvedekorn kan udrette, når det går til grunde, da tror vi på det og gør det også i praksis. Eller rettere sagt: det gør landmændene. Og gør det for os. De risikerer 20 sække med det dejligste korn og kører det ud på marken og lader det forsvinde i jorden. Og tilmed kører de ovenpå med en tromle, så det er helt væk. Men bare vent. Det bliver til noget meget, meget godt. De kan både selv tjene penge på det. Og alle vi andre får havregryn, mel til at bage med, rugbrød og hvedebrød. Gud har skabt verden med sådan en mulighed for at give føde til dyr og mennesker. Det gælder også menneskelivet. Ligesom hvedekorn ikke skal udstilles og beundres, men lægges i jorden, sådan skal vi heller ikke bare ligge på sofaen og nyde os selv. Livet igennem er det meningen, at vi skal risikere noget, ja, risikere selve livet for at tjene andre, arbejde, så vi bliver slidt og til sidst slidt helt op. Elsker Gud os da ikke? Jo. Han elsker os. Det kan vi se deraf, at Jesus brugte dette på os selv for vores skyld. Men elskede han da ikke Jesus? Jo. Jesus fik det bedst liv, som tænkes kan. Og han blev til så stor velsignelse, som overgår alt, hvad vi kan drømme om. I ham er der velsignelse og liv til hele verden, til alle mennesker. Han giver sit liv for verden. Og læg mærke til, at det ikke betød, at han ikke havde nogen glæde og aldrig kunne nyde livet. Grunden til, at Jesus kunne give og give, var, at han havde fået alting givet af sin Far. Han hvilede hos sin far og var tryg i hans vilje. Han hvilede i bønnen og var ofte alene med sin far på bjergene. Og han fik af sine venner, disciplene, både mænd og kvinder. De sørgede for ham. De holdt fest og glædede sig over livet. De så hans undergerninger og hørte hans forkyndelse, som gav dem håb og hvile. Og her fik de liv, så de også kunne give og give og blive til velsignelse for andre. Sådan er det også med os. Vi kan blive til velsignelse, når Gud velsigner os og gør os trygge og rige. II. Hvedekornet og os Første del handler om hvedekornet og os. Jesus siger: ”Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.” Det handler om at miste og hade og dø. Men læg mærke til, at det ikke kun er offer og afsavn, men også, at vi får – ja, får evigt liv og lover os, at vi må være hos ham. At være hos Jesus vil jo sige at være der, hvor der er tilgivelse og omsorg. Her hos Herren kan vi hvile ud, lytte os til nye kræfter, når han fortæller, at vi ikke skal være bekymrede. Vi kan ved at høre bevæge os dybt ind i Guds favn og varetægt. Og da beder vi: ”Fader vor … ske din vilje … giv os i dag vort daglige brød.” At være Jesu disciple er at leve hos Gud, som ærer os og giver os nye kræfter og nyt mod og håb pga. Jesus. Jesus siger jo: ”Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.” Når vi får så meget af Gud, har vi også noget at ofre af og give til andre. Da kan vi leve livet, som Gud vil det: I kærlighed og offer. Det modsatte er at elske sit liv på den forkerte måde, så vi ikke tør løbe nogen risiko, ikke give nogen stor gave, men kun smuler og frynsegoder. Ikke ofre vores tid og penge. Men først sikret os selv. Jesus opfordrer os til det modsatte: Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Så skal alt det andet gives jer i tilgift (Matt 6). Jesus er barsk: ”Den, der elsker sit liv, mister det!” Han har forklaret i sin undervisning, hvad han mener. Fx om den rige mand og Lazarus. Og om den rige bonde, der samlede sammen til sig selv. Han elskede livet på den forkerte måde. Det forkert at tænke, at vi skal sikre os selv. Det skal vi netop IKKE. Det gør os smålige og fedtede. Og livet bliver surt og bittert at leve. Hvis bonden sår sparsomt, bliver høsten tilsvarende ringe. Men sår han rigeligt, da får han rigeligt. – Jo, det er imod fornuften, at vi bare skal give los og ofre vort liv for vores familie, for en nabo, for børn i Moreira, for evangeliets forkyndelse i Aarhus osv. Hvem skal så sørge for os? Det skal Gud og vor næste. Og de gør det jo i den grad. Hvad var vi, hvis vi ikke havde haft forældre, som ofrede sig for os? Selv om vi i teorien ved, at vi skal elske vor næste som os selv og ofre os for hinanden, er der en ødelæggende kraft i os selv, som siger os, at vi skal sørge for os selv først … for hvem skulle ellers. Som om Gud ikke findes. Og som om andre ikke ville elske os, som Gud har befalet dem. Derfor må vi elske vort eget liv, for det gør andre ikke godt nok. Og da mister vi det, siger Jesus. Men hvedekornet lærer os det. Lægges det ikke i jorden, er dets liv meningsløst. III. Hvedekornet og Jesus Og netop fordi vi har denne drift i os, behøver vi en frelser – både til at bære vores skyld og straf, og for at give os livet tilbage, når vi har mistet det. Jesus fortæller, at han har det som et hvedekorn, der er på vej til at dø: Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!" Det var ikke let for ham. Men han gjorde det, han skulle som menneske. Han ofrede sig for os andre, for os, som måtte blive til støv og jord uden håb. Han gik i vort sted. Jesus elsker vores liv højere end sit eget. Derfor han går i døden for os. Det er kærlighed. Det er gavehumør. Og det kan han, fordi han har fået så meget givet: Gudsmagt, kærlighed og omsorg. Derfor kaster han sig ud i den tjeneste, hans far har sagt, at han skal udføre. Hans sjæl er i oprør. Han er hårdt ramt. Han kunne ønske, at hans far ville sige til ham, at han alligevel ikke skulle ofre sig. Han mister sit liv og redder os fra synden, døden og dommen. Da lød der en røst fra himlen: "Jeg har herlig­gjort det, og jeg vil atter herliggøre det." Folke­skaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: "En engel talte til ham." Faderen talte til Jesus ved dåben og sagde: ”Det er min elskede søn”. Og igen på forklarelsens bjerg ”Det er min elskede søn, hør ham!”. På samme måde her: ”Jeg har herliggjort mit navn og vil herliggøre det!” Jesus vidste, hvorfor han skulle dø. Men det forstod disciplene og de andre ikke. "Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.!” Vi har måske også svært ved at forstå det. For vores skyld sagde Faderen det fra himlen. Og for vores skyld har Gud også givet os bibelen, så vi kan høre, hvad Jesus har gjort for os. Røsten fra himlen lyder i bibelordet. Det er himlen, der taler, Gud taler. Gud ønsker at vi skal kende ham på, hvad han har gjort for os i kærlighed i Jesus Kristus. Guds storhed og frelsende almagt bliver afsløret på Jesu kors, hvor den almægtige Guds søn lider for dine synder. Jesus forklarer det: ”Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne ver­dens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophø­jet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.” Når Jesus dør, fældes der dom over verden: Dommen, som er undergang, rammer Jesus. Jesus går under. Han bliver som et hvedekorn lagt i jorden og går til grunde. Men der vokser evigt liv frem til enhver, som hører om denne kærlighed, og som får troen på denne nåde og frelse. Gud, tak for denne tro. Tak, at du gav os din søn som hvedekortet, der giver os evigt liv. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk