"Er du Kristus?" Spørgsmålet, svaret og reaktionen 2. søndag e. påske (2. række) Prædiken ved pastor Leif G. Jensen Johannes 10,22-30
Hele verden spørger efter en løsning, en redningsplan. Vi er alle berørt. Og hvis vi overlever – og det gør de fleste jo nok – indtil vi alligevel dør til sidst - særligt børnene og de unge – så får vi i disse måneder at vide, at der kommer en økonomisk regning, så vi måske give afkald på noget velfærd og forbrugsgoder og ferier. Men mon vi bliver lige så fattige som ¾ af jordens befolkning. Men der er sat spørgsmålstegn ved meget i denne tid. Der bliver spurgt efter en redningsplan, en vej ud af lukkethed, ud af respiratoren og ud af frygten. Hver gang der kommer en nyhed eller bliver holdt pressemøde, åbner man fjernsynet for at høre. … Journalisterne flokkes om dem, som måske har svar. Spørgsmålet Også vi kan få håb, når vi hører, at Gud vil sende verden en Frelser, en Kristus, en Redningsmand, en Befrier. I påsken lærte vi ham at kende. Jesus red ind i Jerusalem. Jesus indstiftede nadveren. Jesus døde på et kors. Jesus blev begravet. Jesus opstod fra de døde. Han er Kristus! Han giver os trøst, så vi kan fastholde håbet! Selv om verden har ændret sig meget siden Romerrigets tid, så kæmper vi med de samme grundproblemer i EU, Kina, Amerika og Afrika. Vi kender til undertrykkelse og krige værre end dengang. Og sygdom. Vi er besat af vestlig kultur, nydelsessyge, egoisme. Vi pådrager os skyld som folk og som enkeltindivider. I familien. I samfundet. Derfor er det helt afgørende for os, om der findes en Frelser, og om Jesus er denne Frelser: Er du Kristus? Svaret 1) Hvad var det, Jesus sagde? Det var store ord. Jøderne kendte dem fra Gamle Testamente. Her havde Gud lovet at komme og tage sig af sit folk, ligesom en hyrde sørger for sine spredte og forkomne får. På spørgsmålet, om han er den Frelser, Gud lovede skulle komme, siger han: JA, i den grad. Jeg er hyrden! Jeg er jeres Herre. Jeg er jeres Gud! Jøderne kunne jo ikke andet end at forbinde disse ord med den måske mest kendte og brugte salme, som kong David havde skrevet og lært dem at synge, hyrdesalmen: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny. Han leder mig ad rette stier. … Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst!” Jesus siger faktisk til jøderne: Det er mig, jeg er Herren, jeres hyrde. Jeg sørger for mad og giver tryghed, når I møder det værste i livet og frygter for jeres synder og for den værste ondskab og de største ulykker. I skal bo i mit hus i evigheden. Intet menneske kan jo sørge sådan for andre mennesker: Give mad og hvile, gå med os, i dødens dal, redde os fra alt ondt og give os evigt liv. Og dog er der én person, som kan: Guds Søn, som er ét med Faderen, som selv er Gud, og som også er menneske, kommet til os her på jorden. Profeterne havde forudsagt, at når Messias, Kristus, kom, ville han komme som et barn, som en lidende tjener, der bar sit folks synd og døde for dem, og samtidig ville han være Immanuel (”Gud med os”), ”mægtig Gud” og ”fredsfyrste”. (Det skrev Esajas kap. 9 og 53). Hvis Jesus er Kristus på den måde, så er det også vores redning i dag. Da er han jo Gud Søn, som er kommet til os. 2) Og det andet: Hvad var det for gerninger, han henviste til, at han havde gjort for dem? Hvem kan gøre sådanne gerninger undtagen Gud selv. Og det er Jesus: han er ét med Faderen. Apostlen Johannes siger det sådan: I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud og Ordet var Gud; i det var liv, og livet var menneskenes lys. OG Ordet blev kød – menneske – og boede hos os.Og vi så hans herlighed, Faderens herlighed, fuld af nåde og sandhed. (Johannes 1,1-14). Det er vor kristne tro. Og det er en tro, som tilbydes til alle mennesker i Asien, Amerika, Afrika og Europa. Den blev først givet til jøderne – og er kommet til os med Evangeliet. Reaktionen For os, som tror på Jesus, blev alt det kun en bekræftelse på, at Jesus er Kristus, som for alvor har været i dødsskyggens dal og har knust døden påskemorgen. Og nu kan han for alvor være med os i dødsskyggens dal, og han vil oprejse os fra graven en dag! - Jesus er vor almægtige hyrde. Hvad er der sket med os, siden vi tror Jesus? Jesus forklarer det: "Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig." (Joh 10,27) Hvordan bliver man kristen? Ved at høre Jesu ord, som giver os håb og tillid og tryghed. Forholdet mellem Kristus og de kristne er som forholdet mellem en hyrde og hyrdens får. Fårene hører hyrdens røst og følger med. Følger ..." Ikke sådan, at man præsterer noget stort som kristen. Får præsterer jo ikke noget stort for deres hyrde! Det er derimod hyrden, som gør alt for sine får. At følge hyrden betyder, at man lader sig føre derhen, hvor der er grønt græs og rindende vand, og at man er hos ham, når man møder ulve og andre rovdyr. At være kristen er ikke at være stærk og kunne alt. At være kristen er at være hos sin hyrde, som man tror på. Jesus lover os: "... og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd." Joh 10,28. Her må du medregne alt det, som hører sammen med død og fortabelse både her i livet, og når du skal dø. Jesus beskytter sine får mod alt ondt. Mens vi lytter og overvejer, bliver vi hans får, hvis vi da ikke allerede er det. Sådan er det nemlig med Jesu ord. Det finder os mennesker i vores store nød og gør os til kristne, dvs. til får hos hyrden, som er Kristus. Amen
|
