Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Evangelium: Johannes 10,11-16 Overskriften er, at den gode hyrde sætter sit liv til for fårene! Sætter til, mister, taber, mister det helt og holdent. Det er den kristne tros helt grundlæggende lære: at vores Gud, konge og Herre sætter alt til for menneskets skyld. Mister det hele. Livet. Han dør, for at vi kan leve. 1. Daglejere Gud bliver menneske og bor hos os. Ikke et kortvarigt besøg. Han er ikke daglejer. Ikke lejet ud for en dag. Jesus fortæller, hvor umuligt det er at være hyrde, hvis man kun er det for en dag. Da er man kun forpligter den ene dag. Når solen går ned, forlader daglejeren arbejdet og får sin løn. Hvordan skal fårene lære hans stemme at kende? Hvordan skal han selv få et forhold til fårene. Sådan en daglejer ser ingen grund til at yder en ekstra indsats. Det må ejeren af fårene tage sig af. Kommer der en ulv, flygter han. Nu passer ingen af os får. Men vi har opgaver i familie, i menighed, i samfund. Og når det handler om at udføre en opgave for hinanden, er der brug for at vi kender dem, vi hjælper, og at dem, der hjælper os, kender os. Hvis man tjener andre for at få løn, da er det ikke meget værd. Man gifter sig for at få noget ud af det – for at blive elsket. Man er med i en kristen menighed for at få noget ud af det. Og hvis man ikke får, hvad man synes, man har fortjent, overvejer man situationen. Og man vender måske ryggen til opgaven i skuffelse. Og man ser sig om efter lykke et andet sted. Derfor svigtes ældre og syge. Derfor går ægteskaber i stykker. Derfor kølner relationer og nære forhold mellem mennesker, når man primært er med for sin egen skyld. I modsætning til den elendighed, vi finder hos os selv og andre pga vor egen egoisme hører vi i dag om den gode hyrde. Gud bliver menneske og bor hos os. 2. Den gode hyrde Vi hører og ser det igennem hele evangeliet: Der findes en godhed, en kærlighed, en frelser, en hyrde, som bare er GOD. God helt ind i døden og skylden, ind i lidelsen og ensomheden. Gud er den Gud, som var før alt. Ved ham er alt blevet til. Han er Ordet, som blev kød og tog bolig iblandt os. Den enebårne, som var hos Faderen, men som blev menneske, han er GOD. Han siger om sig selv: Jeg er verdens lys! Jeg er det sande vintræ! Jeg er livets brød! Jeg er vejen, sandheden og livet! Jeg er opstandelsen og livet. Det er ham, som satte sit liv til for sine venner. Det er ham, som var sammen med toldere og syndere. Det er ham, som blev hånet og ringeagtet af samme grund. Det er ham, som er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Det virkelig fortabte. Alle os, som ved, at vi på den ene eller anden måde var daglejere og glemte, overså og svigtede i jagten på vor egen lykke. Han redder det menneske, som ulven har overfaldet og gnaver i. Han ofrer sig for det menneske, som også selv er skyld i sin egen ulykke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. De var hans fjender. De ville ikke vide af ham. Endog hans disciple svigtede ham! Jesus er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Hos Esajas læser vi om, hvorfor han satte sit liv til for fårene: Det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar. Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund, som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes. Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom. … (Esajas 53). Vi mærker, at det koster ham livet. Han sætter det hele til. Og fårene er ikke uskyldige, men skyldige. Man han elsker sine får. 3. Han kender os, og vi kender ham Jesus siger: ”Jeg kender mine får og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig og jeg kender Faderen. Og jeg sætter mit liv til for fårene!” Det er fordi han kender dig, at han dør for dig. Han VIL bære dine synder. Han VIL sone din skyld. Han VIL overvinde din død. Og nu forkynder han det for os. Og det er her, at vi bliver hans får, nemlig når vi hører hans røst. Hører evangeliet. Troen kommer, når vi hører om Ham, hører evangeliet. Nu bindes vi til ham. Får hører deres hyrde og følger ham. Det gør de bare. De stoler på hyrden. De lytter ikke til andre røster, men til hans røst. Vi kan kun tro på Jesus og være hans får, når vi hører Evangeliet. Hører vi det ikke, vil alle de andre røster i verden tage over. Og vi blive spredt for alle vinde. Ulven kommer. Og vi går derhen, hvor vi kan få noget ud af det, i stedet for at gå derhen, hvor hyrden kalder på os og viser os, at vi skal være: I en kristen menighed, hvor evangeliet lyder, og hvor han kalder os til gode gerninger i familien, ægteskabet, i samfundet og menigheden. Og er vi ikke der, er vi fortabte og uden en forsoner og frelser. Uden den gode hyrde. 4. Andre får Jesus siger til sidst: ”Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold, også dem, skal jeg lede.” Hvad mener han? Han taler jo til jøderne. De andre, mon ikke det er dem, som ikke er jøder? Den forståelse bekræftes, når vi læser evangeliet i sin helhed: Jesus talte med en samaritansk kvinde om det ved en brønd, hvor hun hentede vand: "I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have." (Joh 4,22-23) Og han bad for sine disciple før sin korsfæstelse – og han føjede til: "Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig." (Joh 17,20-21) Og han nævner ofte, at han er verdens frelser: Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. (Joh 3,14-17) Derfor ved vi, at Jesus taler om hans mission i hele verden, når han taler om andre får, som ikke hører til denne fold. Han sendte sine disciple ud for at forkynde det i hele verden. For jøder først, og så for hedninger. Og der skal være én hjord, én hyrde. Afslutning Ved troen på Jesus, som den gode Hyrde, forenes vi her i menigheden. Der er så meget som ellers ville skilles os, så vi ikke syntes om hinanden og ikke tænkte at besøge, hjælpe og give livet for hinanden. Men nu hører vi sammen hos den samme hyrde. Det er vigtigt for os at kende hinanden for at vi kan holde sammen og hjælpe hinanden. Og det er vigtigt også at kende den, der hjælper os og have tillid til vedkommende. Ellers tager vi ikke imod hjælpen. Sådan med Jesus Kristus og os. Og kommer vi bort, er der kun en måde at komme tilbage på: når vi hører hans røst. Jesus siger: Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen. En hyrde ved Betlehem har for talt denne historie: En tyv havde stjålet en flok af hans får. Nogle dage senere skulle der være et stort fåremarked i Amman. Hyrden tog derover og med klar røst kaldte han, som han plejede på sine får, der straks skilte sig ud fra mængden og løb hen til ham. Han fik dem med sig tilbage. Jesus er den gode hyrde. Vor gode hyrde. Amen.
|
