Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

16 16 Hyrden gør sine får sikre på, at han er deres hyrde 2. søndag i påsken Karolines og Silas’ konfirmation i Gratiakirken, 1. maj 2022, LGJ. Salmer: Tak, Gud for hver en nyfødt morgen, Sl 23, 178, 189, 410, 190, 46, 33v5. Johannes 10,22-30: Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: "Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud." Jesus svarede dem: "Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét." 1. Nogle gange spørger børn om noget, som de godt kender svaret på, fordi håber, at de ved at spørge igen, måske kan få et andet svar. Voksne er anderledes. Hvis de kender svaret og alligevel spørger, er nok fordi de vil diskutere eller vil få en lejlighed til at afvise den anden. ”Hvorfor siger du det ikke ligeud?” Sådan kan man udfordre hinanden i familien – i ægteskabet – for at få ret og afvise den anden. Teenagere kan også være gode til det her. Det er ikke altid godt. Sådan kom jøderne til Jesus og spurgte ham: ”Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.” Men Jesus havde ikke været uklar? Havde han vævet i det? Havde han sagt det ene den ene dag og noget andet den anden dag? Nej. Jesus svarede jo: "Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig.” - Et halvt år tidligere havde Jesus været i Jerusalem og havde sagt, så alle hørte det: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Jeg kender mine får og mine får kender mig. Jeg har magt til at sætte mit liv til og jeg har magt til at få det tilbage.” Klart og tydeligt. Og herligt! Når Jesus sagde sådan til jøderne, vidste de godt, hvad han mente. For de kendte Moses og Profeternes ord, at Herren ville komme og være hyrde for folk. De ventede på Kristus, r Herren, deres Gud. Men de kunne ikke acceptere, at Jesus sagde til dem, at det var ham, der var Kristus. 2. Hør, hvad jøderne tænkte på, når de hørte om Gud som deres hyrde. De huskede på, at deres stamfar, Jakob, havde sagt: «Den Gud, for hvis ansigt mine fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, som har været min hyrde fra min fødsel til i dag, den engel, der har udfriet mig fra alt ondt, han skal velsigne drengene (1 Mos 48,15). - Det betyder for os, som er døbt og har fået troen på Jesus som gave, at JESUS vores hyrde fra din fødsel til i dag og vil udfri os fra alt ondt og velsigne konfirmanderne! Jøderne sang Davids salme om hyrden: Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, (Sl 23,1). Og sådan synger vi også. Jesus er virkelig vores Herre, som leder os, dig og mig, til det stille vand. Han giver han os kraft på ny hver morgen. Han også hos dig, når du vandrer i dødsskyggens dal. Dåben og nadveren den stok og stav, som kan trøste dig. Og du må bo i Herrens hus søndag efter søndag og efter døden i evighed. Sådan en hyrde er Jesus, både når du tager på arbejde og når du dækker bord i familie og menighed. Men jøderne sagde NEJ og afviste Jesus, selv om han med mange undere havde vist dem, at han virkelig var den gode hyrde. Han havde helbredt mennesker, vist omsorg og endda givet liv til døde. Og det største og bedste havde de til gode: nemlig at han døde for deres synder og opstod fra graven. Det var endnu ikke sket for jøderne. De vidste ikke det – endnu. Men det ved vi. 3. Hvorfor er det, at nogle ikke vil have sådan en hyrde? Er det ikke underligt, at danskere søger andre religioner eller bliver ateister eller agnostikere og påstår, at man ikke kan vide noget som helst. For vi kan jo vide det vigtigste af alt. Gud har skabt os. Vi er til. Og Gud sørger for os dagligt. Vi holder jo ikke hjertet i gang ved egen kraft. Og Gud er blevet menneske julenat. Jesus er sand Gud, født af faderen i evighed og tillige sandt menneske født af jomfru Maria, og han har genløst mig fortabte og fordømte menneske. Det ved vi, fordi Han døde på korset og opstod. Og det er sandt og virkelighed. Apostlene var vidner. Og de gik ud i hele verden og forkyndte det, selv om de sblev slået ihjel for det. Det var værd at leve for og dø for. Og det er vores eneste redning, når vi dør: at Jesus døde for os og opstod fra graven påskemorgen. Og afsonet er vor brøde. Og i himlen vi ham møde! Hvorfor afviser nogle dette? Nej, det er ikke til at forstå. Men vantroen er blind. Vores natur er så ødelagt, at vi formår at sætter os selv i centrum og bilde os ind, at der er kun mig til at passe på mig, og at der kun er mig, som bestemmer over mig, og at jeg ikke har brug for nogen hyrde og redningsmand mod synden, døden og djævelen. Jesus forklarer i evangeliet og siger: Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. 4. Derfor er der et spørgsmål, som Jesus besvarer i evangeliet i dag. Det er meget vigtigt for os at høre hans svar, når vi tænker på, hvordan vi til tider har vandret helt alene´, som om Gud ikke var til, og håbet på os selv, som om vi selv kunne klare alt. Ja, vi må indrømme, at det er forfærdeligt med os. Spørgsmålet er, hvordan blive man et af Jesu får? Jesus svarer helt klart: Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Når et får lytter til hyrden stemme, lærer det sin hyrde at kende og følger ham. Sådan er det med mennesker og Gud. Vi bliver Guds børn og Jesu får ved at høre evangeliet. Jesus siger i Joh 10,16: ”Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.” Her er svaret: Vi kommer ind i fårefolden hos Herren, ved at høre hans røst. Ikke ved noget, vi gør, men ved det, han siger til os. Ved ordet. Og derfor kalder vi også Ordet for et nådemiddel. Det giver os Guds nåde. Og de to sakramenter gør det samme for os: Genføder os og giver os Jesu legeme og blod. Det er her, vi som kristne lever og bliver styrket. Og vi synger Salme 23 om den gode hyrde. Og alt er godt! Jesus har lært os Gud at kende som vor barmhjertige og nådige Gud, der er sen til vrede og rig på godhed. Vi kender Gud som den Gud, der kroner os med barmhjertighed og gør os unge igen som en ørn. Den Gud er Faderen, Sønnen og Helligånden. Det har Jesus fortalt os og vist os med sine gerninger, da han blev født, levede og døde og opstod for os. Det er vist og sandt. For det har han selv sagt til os. Og kan vi da gå fortabt? Jesus svarer: De skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rige dem ud af min hånd! Jo, vi kan være trygge helt ind i hjertet – og i alle livets situationer, når vi er døbt og hører Jesus hyrdestemme! Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk