Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

15 15 HAN SÆTTER SIT LIV TIL 2. søndag e. påske 18.4.2021 i Aarhus. Pastor Leif G. Jensen Evangelium: Johannes 10,11-16 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde. Overskriften er, at den gode hyrde sætter sit liv til for fårene! Sætter til, mister, taber, mister det helt og holdent. Det er den kristne tros helt grundlæggende lære: at vores Gud, konge og Herre sætter alt til for menneskets skyld. Mister det hele. Livet. Han dør, for at vi kan leve. 1. Daglejere Han er ikke daglejer. Ikke lejet ud for en dag. De, som kun forpligter sig for en enkelt dag, har ikke hjerte for deres arbejde og for de mennesker, de arbejder for. De er lejet til en enkeltstående opgave, og de forlader arbejdet, når de ikke selv får noget ud af det. De bryder sig ikke om fårene. De har ikke noget ”kald”. De bliver ikke hos dem, når det går galt. De går hjem kl. 16. De klager, hvis de ikke får nok i løn. De yder ingen ekstra indsats. Når de ser, at det bliver svært og risikabelt at være hyrde, siger de op. De flygter. De lover ikke noget, men drømmer og ønsker sig noget. Sådan er meget arbejde blandt os mennesker, i familie, i menighed, i samfund. Man gifter sig for at få noget ud af det. Man er med i en kristen menighed for at få noget ud af det. Man er på en arbejdsplads for at få noget ud af det. Og hvis man ikke får, hvad man synes, man har fortjent, overvejer man situationen. Og man vender måske ryggen til opgaven. I skuffelse. I jagten efter selv at opnå lykke og få noget ud af livet. Derfor svigtes ældre, syge. Det er ikke ægte kærlighed. Derfor går ægteskaber i stykker, relationer, nære forhold. Derfor strejkes der osv. Jo, det kan også hænge sammen med at arbejdsgivere og store koncerner udnytter arbejdskraften. De er også daglejere. Og da kan det være rimeligt kritisere dem og at de går nedenom og hjem. Jakob taler i sit brev om godsejere, som ikke giver deres arbejdere løn. De vil blive dømt af Gud. – Men nu handler det ikke om dem, men om os. Daglejere flygter, når det koster dem for meget at blive i deres kald og tjeneste. De flygter. Og det er jo netop sådan livet er. Der er mange trusler, sygdom, lidelse, død. Også skyld. Vi er heller ikke altid så spændende, at andre gider at være samme med os. Derfor sidder ældre på plejehjem alene. De er selv ude om det. Derfor svigtes bør i skolen af andre børn. Derfor må dem, som ikke har været ordentlige, leve med skylden og bære følgerne. Og der kan komme et tidspunkt, hvor man bliver opgivet af andre – glemt – og går til grunde. Men ikke hos den gods hyrde. 2. Den gode hyrde Vi hører og ser det igennem hele evangeliet: Der findes en godhed, en kærlighed, en frelser, en hyrde, som bare er GOD. God helt ind i døden og skylden, ind i lidelsen og ensomheden. Gud er den Gud, som var før alt. Ved ham er alt blevet til. Han er Ordet, som blev kød og tog bolig iblandt os. Den enebårne, som var hos Faderen, men som blev menneske, han er GOD. Det er Ham, som er verdens lys, det sande vintræ, livets brød, sandheden, opstandelsen og livet. Det er ham, som satte sit liv til for sine brødre. Det er ham, som var sammen med toldere og syndere. Det er ham, som blev hånet og ringeagtet af samme grund. Det er ham, som er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Det virkelig fortabte. Han reddet det menneske, som ulven har overfaldet og gnaver i. Det menneske, som også er ligger som det reder. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. De var hans fjender. Ville ikke vide af ham. Endog hans disciple svigtede ham! Jesus er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Hos Esajas læser vi om, hvorfor han satte sit liv til for fårene: Det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar. Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund, som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes. Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom. … (Esajas 53). Vi mærker, at det koster. Det koster ham livet. Han sætter det hele til. Og fårene er ikke uskyldige, men skyldige. Paulus siger forklarer i Romerbrevet: Måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. (Rom 5,7-8) 3. Han kender os, og vi kender ham Og når vi hører alt det, står vi med en beskrivelse af vort eget liv: Vi har været lejesvende i forhold til andre. Vi har været selviske og ikke holdt ud. Vi trak os, da det blev svært. Da vi ikke fik noget ud af fællesskabet, gav vi op. Vi var ikke som Jesus. Hvad skete med os? Vi blev skyldige. Men lige i den situation hører vi evangeliet om den gode hyrde. Jesus siger: ”Jeg kender mine får og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig og jeg kender Faderen. Og jeg sætter mit liv til for fårene!” Det er fordi han kender dig, at han dør for dig. Han VIL bære dine synder. Han VIL sone din skyld. Han VIL overvinde din død. Og nu forkynder han det for os. Og det er her, at vi bliver hans får, nemlig når vi hører hans røst. Hører evangeliet. Troen kommer, når vi hører evangeliet. Nu bindes vi til ham. Får hører deres hyrde og følger ham. Det gør de bare. De stoler på hyrden. De lytter ikke til andre røster, men til hans røst. Vi kan kun tro på Jesus og være hans får, når vi hører Evangeliet. Hører vi det ikke vil alle de andre røster i verden tage over. Og vi blive spredt for alle vinde. Ulven kommer. Og vi går derhen, hvor vi kan få noget ud af det – og da er vi fortabte – uden en forsoner og frelser. Uden den gode hyrde. Jesus siger til sidst: Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold, også dem, skal jeg lede. Det er missionen. Han sendte sine disciple ud for at forkynde det i hele verden. For jøder først, og så for hedninger. Og der skal være én hjord, én hyrde. Ved troen på Jesus som den gode Hyrde forenes vi her i menigheden. Der er så meget som ellers ville skilles os, så vi ikke syntes om hinanden og ikke tænkte at besøge, hjælpe og give livet for hinanden. Men nu hører vi sammen hos den samme hyrde. Og han siger: Ligesom jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! … Det får vi lov til. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk