Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Offer-lam Prædiken 23.10.2022 i Kbh og Aarhus, (LGJ). Salmer: 44, Tillæg nr. 5. 12 // 165, 430, 397. Johannes 1,35-39 Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: "Se, dér er Guds lam." De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: "Hvad vil I?" De svarede: "Rabbi, hvor bor du?" - Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: "Kom og se!" De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag.   Hvad er et offer? Evangeliet viser os Jesus som er Guds lam. Og vi skal tænke på et offerlam, et lam, der skal ofres for Guds folks, ja for verdens synd. Men sådan bruges ordet ”Offer” ikke i moderne dansk. Her er et offer er noget, man yder andre. Når man har ofret, har man givet noget, som var værdifuldt for en selv. Et offer er altid kostbart. Hvis det ikke er det, er det ikke noget offer. Man taler også om at ofre sig selv for andre, dvs. gøre noget godt for dem. Men man taler også om, at syge, ældre og ufødte børn kan blive ofre i velfærdssamfund, nemlig hvis de svigtes. Det blive de, hvis deres familie ikke tager sig af dem, og hvis samfundet heller ikke går ind og hjælper. Sådan går det, når unge og stærke tænker mest på vækst og materiel fremgang materielt, og er ikke rede til at ofre sig for at sørge for andre deres egen familie og andre i samfundet. ”Offer” i vores tid har sjældent noget med Gud at gøre. Hvad skulle mennesker da også ofre til en usynlig gud, tænker mange? Skylder vi ham noget – hvis han ellers findes? Den slags ofre, hvor der ofres et dyreliv for et menneskeliv, anses af de fleste for meningsløse og tåbelige.   1. Ofre i Gamle Testamentes tid For at komme tættere på en ret forståelse af ”Guds lam” vil jeg vise jer, at der i Gamle testamentes tid var to slags ofre. Vi kan kalde dem Kain- og Abel-offeret: Kains offeret blev givet i konkurrence med Abel og for at få noget igen fra Gud. Langt ind i Guds folk ofrede man børn, korn, dyr og smykker til guderne for at blive belønnet af dem med en god høst, lykke og velstand. De ofre tog Gud ikke imod. De føjede bare synd til synd og spot til skade. Der var også Abels offer, som Gud tog imod. Det var ofringer, som var TAK til den Usynlige og Almægtige. Gud indstiftede selv disse ofringer, og vi kan læse om dem i 2. og 3. Mosebog. Det var dyreliv for menneskeliv. Der var tak-ofre, bønne-ofre, brænd-ofre, hel-ofre, synd-ofre og son-ofre. Det afgørende offer i Gamle Testamen­tes tid var påskelammet, som blev slagtet i påsken og spist. Det var dengang Herren ville redde sit folk, da dødsenglen gik gennem Egypten. Egypternes og israelitternes eneste redning var påskelammet og lammets blod på overlæggeren til huset, hvor man sad. (Læs om stedfortrædertanken: 2 Mos 34,19-20.) De familier, som ofrede, var ikke bedre end de familier, som ikke ofrede lammet. Alle havde de ødelagt deres forhold til Gud på grund af syn­d i familien, i naboskabet og i menig­heden. De havde ikke tilbedt Gud i tak og tjeneste. Der måtte ske en soning af synden. Det skete ved, at offerdyret døde i stedet for det syndige menneske. Ofringen var derfor ikke en god gerning, som kunne frelse mennesket. Offerdyret blev straffet i stedet for mennesket. Og sådan blev forholdet til Gud genoprettet. Og det virkede ikke på en magisk måde, men på pagtens grund. Den, som ofrede, gjorde det i tillid til, at Gud lovede at tilgive, fordi menneskets synd var blevet overført til offerdyret. Derfor hørte syndsbekendelse sammen med ofringerne. Sådan frelste Gud i Gamle Testamente.   2. Se Guds Lam! Det er baggrunden, når Johannes Døber til sine disciple: ”Se, der er Guds lam!” Det betyder: Dér går et menneske, som skal slagtes som et offerlam og dø pga jeres synder. Offeret bliver ikke bragt, for at vi skal få et bedre helbred, bedre økonomi og blive smukkere mennesker eller leve længere her på jorden, sådan som det meste af det, vi ellers gør har til formål. Jesus er kommet for at sone synden og dermed fjerne vores skyld og synd, så vi ikke skal straffes og rammes af Guds vrede. Han vil med sit offer føre os tilbage til Gud, så vi lever med ham og hinanden her i livet og evigt med ham og hinanden efter døden. Døberen kalder offerlammet for Guds! ”Se Guds Lam!” Jesus er Guds Søn, som han har sendt til os. Og han ofrede ham én gang for alle for os og for alle, for ”verden”.   3. Han bærer verdens synd! ”Synd” bruges i dag mest i forbindelse med, at det er synd for mig, altså at mit problem er, at jeg har det skidt, og det må Gud naturligvis hjælpe mig med. Jesus og kristendommen skal vel hjælpe os, så det ikke mere er synd for os. Men synd er uorden i dit hjerte, ulydighed, falskhed, selviskhed og afgudsdyrkelse. Synd er griskhed og kærlighedsløshed. Vi har brug for en Frelser fra synd og dom. Og ligesom ”synd” har fået den underlige betydning, at det er synd for os, i stedet for at vi har forbrudt os mod kærlighedens bud og har fortjent straf, sådan har også ordet ”offer” mistet sin oprindelige betydning, som nævnt i begyndelsen af prædikenen. Fx at ikke taler om offer som offer for vore synder, men mere offer i forbindelse med fx ulykker i trafikken, trafikofre, eller at man er blevet offer for andres dårlige behandling. Hvis vi bliver lidt ved den betydning af ”offer”, kan vi måske få hjælp til at erkende, at vi er syndere og at vi er skyldige. Vi kan jo spørge os selv, om vi med vor måde at være på i familien, på arbejdspladsen og i menigheden har gjort andre til ofre. En ægtefælle, børn og arbejdskolleger kan blive ofre for vor egenkærlighed og hårdhed. Vi kan misbruge, overse og ringeagte, så der er mange ofre, hvor vi lever. Det er ubehageligt at tænke på en morder, som gør andre til ofre. Men det er mindst lige så ubehageligt at tænke på, at vi selv har gjort nogle af vore nærmeste til ofre. Når børn ikke bliver passet, som de bør, når forældre eller bedsteforældre ikke får den personlige omsorg, som de trænger til, og når ægtefæller bekriger eller svigter hinanden, så bliver andre gjort til "ofre". - Måske er der mennesker i din nærhed, som er blevet ofre - på grund af dig? Tænk på det, når du hører evangeliet, at Jesus bærer verdens synd og er Guds offerlam. Han bærer netop den synd og skyld, som er din. Evangeliet fortæller, at JESUS ”bærer verdens synd!”. Jesus bar al den synd, som nævnes kan, al min og din, og alle menneskers. Synden er en forbandelse og en djævelsk, destruktiv magt, som forsøger at bedrage os, så vi mener, at vi er ofre, og at Gud må hjælpe os til et bedre liv i stedet for, at Gud må tilgive os vore synder. Men det er lige hvad Gud gør. Gud fader lader Jesus bære vor synd, og derpå forkynder: ”Dine synder tilgives dig!”   Afslutning: ”Dér er Guds Lam!” Det nævnes i Evangeliet i dag, at to disciple spurgte Jesus: ”Hvor bor du?” Og Jesus sagde: ”Kom og se!” Og det tog med ham hjem. Vi finder ikke Jesus hvor som helst. Han åbenbarer sig ikke for os i naturen; heller ikke i vores egen indre natur, i vore følelser og tankeverden. Han åbenbarer sig derimod for os i Evangeliet. Og der, hvor evangeliet læses op, og hvor vi lytter til en prædiken og går til nadver, der bor Jesus Kristus. Altså her i kirken, i gudstjenesten, i den hellige nadver. Det er her, vi lærer ham at kende. Derfor skal vi gøre som de to disciple: tage med ham hjem om søndagen, følges ad til det sted, hvor han bor i Guds hus. Her giver han os sit eget legeme og blod. Føler du dig selv som et offer, fordi andre har været ond imod dig? Eller har du selv andre på samvit­tigheden, fordi de er blevet dine ofre? Så har du i begge tilfælde brug for at høre: Jesus bærer verdens synd! Han er dit offer! Og bære dine synder og verdens synder. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk