Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Vores begyndelse, befrielse og evangeliet

Juledag 25.12.2021 i Aarhus (LGJ).
Salmer: 82, 109, Ordet blev kød i Betlehem, 98.

Johannes 1,1-14
Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.

I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen.

I. Vores begyndelse

Hvad der er vores begyndelse? Hvor kommer vi fra? Hvad er det, der sætter et menneske i gang om morgenen? Det afgør jo i høj grad, hvad vi foretager os, hvad vi lever for, og hvordan vi lever. Hvad er din begyndelse? - Er vi vores egen begyndelse? Da afhænger alt af dig selv. Du skal sørge for alt selv. Finde ud af, hvem du er, hvorfor du lever, hvad du skal eller ikke skal. Og du står ikke til ansvar overfor nogen. Du kan gøre præcis, hvad du vil. For der var ingen før dig. Du har ingen forældre, ingen Gud, ingen vejledning. Du har heller ingen, der redder dig, når du går under. Og der vil ikke være nogen, som savner dig, når du ikke er her mere. Alt afhænger af dig og dig alene. Eller er en anden vores begyndelse? Ja.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er (v1-3).

Vi er en del af en slægt, en familie. De regner med os, vi hører sammen med hinanden. Vi er savnet, når vi ikke er der, og vi får hjælp og omsorg, når vi behøver det. Vort ophav, forældre og bedsteforældre fortæller os, hvem vi er. Og Gud, som er både deres og vores begyndelse, taler til os i Den hellige Skrift. - Vi kan klippe håret, udvikle muskler og dygtiggøre os ved studie og træning. Men det bliver aldrig vores egen ”begyndelse”. Begyndelsen vil altid være udenfor dig selv, hos vore forældre og bedsteforældre, i vor slægt. Og i Gud. Juledags evangelium tager os med helt tilbage. Gud åbenbarer for os, hvad der er vores begyndelse. Det er Ham, som blev kød og tog bolig iblandt os, som blev født i Betlehem og som døde for vore synder og opstod fra graven. Han er ”begyndelsen”. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. Før verden blev skabt, var Ordet allerede til. Gud Søn er Ordet. Han kaldes “Ordet”, fordi Faderen talte gennem ham for at åbenbare, hvem der er den sande Gud. »Gud har ved dagenes ende talt til os ved sin Søn ... ved hvem han også har skabt verden.« (Hebr 1,2).

Guds søn er Ordet, som lød ved skabelsen, og gennem hvem alle ting er blevet til. Sl 33,6 og 8-9: Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. … Hele jorden skal frygte Herren, alle verdens beboere skælve for ham. For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der. - Hvordan kan vi vide det? Udelukkende fordi Gud har fortalt os det i Den hellige Skrift. Der findes ingen andre kilder og ingen viden hverken hos videnskabsfolk eller filosoffer i verden, der kan fortælle os det. Det er, som der står i Hebræerbrevet: I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt (Hebr 11,3). Og hør nu om Jesus: Han er den usynlige Guds billede, førstefødt forud for al skabningen; thi i ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, … alt er skabt ved ham og til ham, og ham, og han er før alt, og alt består ved ham. Han er hoved for legemet, kirken. Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første (Kol 1,15-19).

Det er det første herlige svar, vi får julemorgen, at mennesket er ikke sin egen begyndelse. Vi er ikke re egne herrer. Vi er heller ikke et tilfældigt intet. Vi er med krop og sjæl blevet til, fordi Gud talte i kærlighed. Han elsker os! Han lagde sit eget billede af retfærdighed, godhed, mildhed, kreativitet og glæde ind i os mennesker, som han skabte, og som han bliver ved at skabe. Ind i dig. Jo bedre vi lærer Ordet, dvs. Jesus, at kende, desto bedre kender vi os selv og får tryghed og glæde og mening i livet. Desto mere vil vi også stole på, at Jesus, Guds søn, har taget ansvaret for vores liv både i liv og død. Og oven i det mærker vi, at han vil bruge os som sine disciple, og at han giver os et lille ansvar for at elske hinanden, hjælpe, vise godhed osv.

II. Vores befrielse

Evangelisten Johannes går nu videre fra Sønnens arbejde med at skabe til arbejdet med at frelse, befri og genløse os: I ham var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket begreb det ikke (v4-5). Han fortæller om noget, som vi kender og alligevel ikke rigtigt kender. Noget, vi er bange for og alligevel nogle gange bevæger os ind i, nemlig ”mørket!”

Mørke er i Johannesevangeliet er et billede på synden og alle onde følger af, at synden regerer i verden. Jesus forklarer og siger: Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde (Joh 3,19). Det er ikke til at begribe, at vi kan elske det forkerte, det, som er i strid med Guds gode vilje. Men sådan går det, hvis vi tror, at vi er vores egen begyndelse. Da kan vi bilde os ind, at vi kan gøre, hvad vi vil. Det er Mørke. - Vi kan være i mørket uden at vide det. Vi forestiller os, at vi lever livet og er ovenpå, når vi bestemmer det hele selv og gør, hvad vi vil uden at spørge vores ophav, dvs. vores slægt, vor familie, som vi er knyttet til med blodets bånd, og Gud, som er vores Skaber og egentlige ophav. Det ser måske ud, som om vi får noget godt ud af livet, når følger vore drifter og lyster, men vi samler på uretfærdighed, ondskab, selviskhed og gudløshed. Vi lever ikke i kærlighed til vore medmennesker og til Gud, men tænker kun på os selv.

Juledag lyder det: I ham var liv. I Jesus. Derfor er det gode liv livet med ham. Og livet var menneskenes lys! Jesus er vores lys. Uden ham går vi i mørke. Men når han han taler til os, ser vi virkeligheden på den rigtige måde. Og lyset skinner i mørket. Jesus holder ikke livet for sig selv, men er kommet til os ind i vort mørke med tilgivelsens lys, opstandelsens lys, helbredelsens lys og livets lys. Det var ikke nok for ham at skabe os og give os livet. Han vil ikke lade os leve på egen hånd i mørket, men kommer personligt til os og bliver menneske for at befri os fra mørkets magt. Han lyser for at frelse mennesker, der er fanget af mørkets magt. Hør profetien hos Esajas: Det folk, som vandrer i mørke, skal skue så stort et lys; lys stråler frem over dem, som bor i mulmets land. ... Besættelsen er ovre. ... Thi et barn er født os, en søn er os givet, på han skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. (Esajas 9). Dette barn er Jesus. Så store ting udfører Jesus også for os.

Mørket kan ikke sejre over lyset. Alligevel forsøger det at fastholde så mange som muligt i dets magt. Men Gud har et middel, som befrier os og sætter os i fællesskab med Jesus. Og det er det tredje.

III. Evangeliet

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset (v6-8). Vi behøver at høre evangeliet om Jesus, for at vi kan tro. Gud sendte Johannes Døber for at vidne om Lyset, dvs. om Jesus. Selv var han ikke lyset. Han skulle vidne om lyset.

Et vidne er en, som var til stede, da noget skete, og som derfor kan fortælle om det, sådan som det virkelig er. Sådan et vidne var Johannes Døber. Også apostlene var vidner, øjenvidner. De fulgtes med Jesus i tre år. Dem skal vi lytte til for at komme til tro på Jesus. Deres vidnesbyrd er givet til os i Det nye Testamente. Her lærer vi virkelig Jesus at kende. Lyset skinner for os, når vi hører det. Sådan kommer vi til tro, og sådan bevarer vi troen.

Johannes forklarer, at mange desværre ikke tror. Han fortæller: Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham (v10-11). Det er ubegribeligt. Hvorfor forkaste Jesus? Mørkets magt er ufatteligt og uforståeligt. Men Gud ske tak for de næste ord: Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud (v12-13). Selv om de fleste mennesker forkastede Jesus, var der alligevel nogle, som troede på ham. Og alle, som »tog imod« og »troede«, gav han ret til at blive Guds børn. Og det afhang ikke af dem selv, eller af hvor meget mørket havde bundet og låst dem. De blev ikke Guds børn på en naturlig måde, men blev født af Gud. Og hvordan det skete dengang og sker i dag, fortæller evangelisten os i Johannesevangeliet kapitel 3 i samtalen mellem Jesus og Nikodemus. Gud genføder os ved vand og Ånd, ved den hellige dåb som er vandet forbundet med Evangeliets ord.

Det fylder os med undren og tak også denne jul. Og vi bekender med Johannes: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed (v14). Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk