Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Til sidst skal det ske

Prædiken på sidste søndag e. Hellig Tre Konger
Martinskirken og Gratiakirken. LGJ

Salmer: 366, #1, 113, #2 // 167, 430, 360v2-4

Esajas 2,2-5
Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, knejsende over højene. Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage af sted og sige: "Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem." Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive.bFolk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys.

Johannes 12,23-33
Men Jesus svarede dem: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!" Da lød der en røst fra himlen: "Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det." Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: "En engel talte til ham." Jesus sagde til dem: "Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

I. Hvad gør vi med fremtiden og fortiden?

Mennesker tænker fremad, i fremtid og har brug for håb. Er der en åben og lys fremtid, lægger vi planer og arbejder. Er den lukket og mørk fremtid, går vi måske i stå.

Vi tænker også bagud. Vi husker. Er der gode minder, fyldes vi af glæde, og det kan give os mod på livet og fylde os med tak. Men er der dårlige minder, som rækker ind i nutiden med konsekvenser pga skyld, svigt og tab, da kan det trykke os ned.

Hvad gør vi som kristne? Hvad godt er der at sige om fremtiden for en kristen? Og hvad stiller vi op med fortidens skyld og skam, med det, som vi måske har forsøgt at begrave og glemme? Hvad stiller vi op med døden og dommen?

Det svar, som lyder omkring os i verden, er, at der ikke kommer nogen dom. Den vestlige kultur hævder, at alt er frit og at man kan tro på gud eller lade være, bande eller ikke bande, holde hviledagen hellig eller ikke holde den hellig, leve seksuelt sammen med hvem man har lyst til og skille sig, når man ikke kan sammen. Og at døden er en naturlig ting, som hører med til livet.

Men vor kultur er alligevel godt klar over, at noget er sandt og noget er forkert. Domstole dømmer for mord og tyveri, selv om mord af ufødte og drab af mennesker, der er uhelbredeligt syge, i nogle tilfælde tillades og forsvares. Men der er intet svar på, hvordan man skaber fred og befries fra ondskaben.

II. Til sidst skal det ske

Søndagens første læsning handler om, hvad der vil ske til sidst. Og det er ikke menneskers tanker om fremtiden. Det er et syn fra Herren: … Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, knejsende over højene. Alle folkeslag skal strømme dertil … For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem." Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. Det er ikke profeten Esajas’ private tanker. Det er Guds ord, som han fik i et syn. Det ord om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog i et syn. (Es 2,1).

Og det taler om dom, men give os også håb. … De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys.

Det giver os alle håb. Det er jo en god fremtid, som er en god dom! Lige ind i denne verden med krig og undertrykkelse.

En frelsende dom. Og det virker umuligt, når vi tænker på, hvordan verden er. Og det vidste profeten godt.

Han skriver om det i profetbogens første kapitel. OG også det er noget, han får fra HERREN. Hør, himmel, lyt, jord, for Herren taler: Børn har jeg opfostret og opdraget, men de har brudt med mig. 3 Oksen kender sin ejer, æslet sin herres krybbe; men Israel kender ikke mig, mit folk fatter intet. 4 Ve det syndige folk, et folk der er læsset med skyld, en slægt af forbrydere, børn der volder fordærv; de har svigtet Herren, ladet hånt om Israels Hellige og vendt ham ryggen. … De knuser den fattige, de undertrykker enken og den faderløse. De holder gudstjeneste uden tro. … Hvordan turde han sige det så direkte? Fordi Herren sagde at han skulle. Han fik det i et syn. Og det skal også siges i dag til os ind i vores liv med hinanden i verden og i den kristne menighed.

Derfor står det klart, at vort håb IKKE fra Guds folk, ikke fra deres fromhed, ikke fra deres godhed, ikke fra det, de får ordnet.

Forklaringen på, at det går så godt til sidst er, at Herren vil rense sit folk og tilgive: Herren siger lige før fremtidsvisionen: Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. (Es 1,18).

Der er én og kun én måde at undslippe dommen på og få fremtid og håb. Det er at Herren tilgiver os. Og får også lov til at se, at Herren tilgiver, fordi straffen har ramt en anden: nemlig Herren selv, Herrens tjener, som er HERREN: Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. 5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. 6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. (Es 53,4-6).

Jesus Kristus er den Herre, som tog dommen på sig. I troen på ham, er fremtiden fuld af lys og håb. Dette vort håb giver os mod ti lat leve med venner, naboer, danskere og fremmede. Og mod til at gå på arbejde arbejde, dyrke jorden, stifte familie, leve og dø. For han er vor Frelser. ”Lad os vandre i HERRENS lys!”

Kristus er verdens lys,
han og ingen anden.
Født i vort mørke,
født som bror blandt brødre.
Kender vi Kristus,
kender vi vor Fader.
Ære være Gud.

III. Dommen blev fældet over Jesus

Og i evangeliet forklarer Jesus det for os. Han siger: Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Dommen kommer. Dom over denne verden. Dom over al synd og skyld og ondskab bliver fældet nu.

Dette ”nu” var, da Jesus led, blev dødsdømt, blev pisket, blev korsfæstet, døde og blev begravet. Han forklarer det selv sådan: Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.» Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

Evangeliet viser os, hvor tungt det var for Jesus. Han siger jo: ”Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. 28 Fader, herliggør dit navn!”

Og han forklarer det med lignelsen om hvedekornet: 24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.Her er vort håb! JESUS døde som et sædekorn og bærer mange fold, det betyder, at ligesom et sædekorn ved at blive lagt i jorden, kan blive til mange korn, som man kan bage brød af, så man kan leve, sådan giver Jesus os liv og håb.

IV. Dette evangelium drager os til Jesus

Jesus siger: Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

Det lyder også til unge familier med travlhed og mange opgaver. I har en frelser, som tilgiver jeres synder. Bekend frimodigt for hinanden og tilgiv hinanden med den tilgivelse, som Gud tilgiver jer med.

Og det lyder til dem, som er midt i livet eller ved livets afslutning her på jord. Der er håb, når du skal dø og lægges i graven. For Jesus blev lagt i jorden og gik til grunde – og opstod påskemorgen og kommer til os med FRED og FRELSE.

Og til os alle lyder det: Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. 26 Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.

Så er der noget at leve for, også selv om det fører os ind i nederlag og død. For da går det os jo, som det gik med Jesus. Og da er vi, hvor vi skal være – hos Jesus. Og mister vi vort liv i denne verden, skal vi bevare det til evigt liv. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk