Herren er jeres klippe – også når Gideon er borte

Sommerlejren torsdag morgen 24.7.2014, LGJ.

Israelitterne sagde til Gideon: »Du skal herske over os, både du og din søn og din sønnesøn, for du har frelst os fra midja­nit­terne.« Gideon sagde til dem: »Nej, jeg skal ikke herske over jer, og min søn heller ikke. Herren skal herske over jer.« (Dom 8,22-23)

Der skete så meget godt i Guds folk gennem Gideon. Og der er sket meget godt for os på lejren gennem Guds ord om Gideon. Men hvad nu, når Gideon er borte? Hvordan vil det gå?  

I.

Guds folk var besat af fremmede magter. Og det var Gud, som havde ladet sit folk bliver ramt på grund af deres frafald og afgudsdyrkelse! Gud var Herre over de onde magter! Og han brugte dem for at kalde sit folk til omvendelse og tro. Men hvem ville tro? Da åbenbarede Herren sig for den yngste mand i en familie i den ringeste slægt i Manasse stamme. Og vi ved, at afgudsdyrkelsen også havde fået fodfæste i denne familie. - Lørdag aften mødte Herren Gideon her på lejren. Vi hørte det i en prædiken. Gideon blev meget bange. Han indså, at han var dødsens, ikke på grund af trus­len fra Guds folks fjender, midjanitterne, men på grund af mødet med Herren. Men Herren sagde: ”Fred med dig. Du skal ikke dø.” Søndag aften mødte Herren os ved bålet og gav os fred i magtesløsheden! Fred til at leve med håb, selv om vi hverken magter at leve eller at dø. ”Fred være med jer!” Ordene kom fra Jesus.

II.

Mandag aften sagde Herren til Gideon, at han skulle bringe Herrens eget offer på klippen. Herrens alter med Herrens offer skulle tilbage i Gideons familie og i Israels menighed. Samtidig skulle de falske altre for afguderne, Baal og Astarte, rives ned. Det gjorde Gide­on om natten. Det var nødvendigt. - Afgudsaltre i vores liv skal også rives ned! Også selv om andre i menighe­den måske synes, at de er gode at have som supplement til Evangeliet. De næste to dage mærkede vi, hvordan Gideon be­høvede hjælp igen og igen. Han var usikker, men fik svar fra Gud. Han blev igen usikker, men fik svar igen. Og Gud sørgede for, at israelitterne ikke kunne give sig selv æren af sejren og midjanitterne ved at gøre dem så få og små, at en sejr umuligt kunne tilskrives dem. De sejrede med 300 mand mod 130.000 - næsten 1 mod 1000. Offeret på klippen var baggrunden, ligesom offeret på Golgata er vores sikre baggrund. Jesu kunne ene mand bære vore synder og besejre dødens magt. Og hans lidelse, død og opstandelse skal ikke suppleres af noget andet! Hans død for vore synder er det nødvendige, men også fuldt ud til