Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Perspektivet

Prædiken på Kristi Himmelfartsdag 18. maj 2023 i København. LGJ

Apostlenes Gerninger 1,1-11
I min første bog fortalte jeg dig, Theofilus, om alt det, som Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen lige til den dag, han blev taget op til himlen, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til de apostle, han havde udvalgt. Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet - "om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage." Mens de nu var sammen, spurgte de ham: "Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?" Han svarede: "Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende." Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen."

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen

I. Perspektivet

Vi kender til at stå med et fjernt blik. Det var en afsked. Og hvad nu? Hvad skal der nu ske? Sådan stod de 11 efter Jesus havde sat sig hos Faderen i det høje. V10-11: Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen." Hvorfor står I der og stirrer op? - Jo, fordi de har haft tre år med Jesus. Og hvad nu? Mænd i deres bedste alder med måske 30 til 60 år foran sig på jorden. Eller måske kun få år. Jesus havde jo forudsagt, at nogle af dem ville blive forfulgt som deres mester blev det. De har fået mange tanker.

Vi kan også stå og stirre. Og vi kan henfalde til at se på os selv, på hinanden, og på de mulig­heder, vi ser i os selv og hinanden, og hvad vi nu kan finde på af gode ideer og løsninger.

Her kommer to engle og viser dem og os perspektivet: Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen. Og det har vi også brug for. Vi gør det hver søndag i kirken: ”Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.” Det er vores hjælp, når vi er ved at gro fast i vore egne bekymringer og spekulationer: Trosbekendelsen. Hvad han er og hvad han har gjort for os, hvor han er nu og hvad der vil ske snart.

II. Overskriften

Lukas fortæller: v3: Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. - Jesus havde vist dem, at han var hos dem, både når de så ham og ikke så ham. Han havde trænet dem i det.

Se, hvordan Lukas sætter overskriften: ”Efter sin lidelse og død …” Lukas fortæller jo udførligt i sin første bog, hvordan han havde vist dem ud fra Skrifterne, at korset – lidelsen – døden var uundgåelig for Livets Herre. Han, den eneste, som ikke fortjente at dø – han var død for deres synder. Det havde givet dem håb. Det var blevet den sikre grund i de 40 dage efter påske.

Det er også overskriften for os. Det hjælper vor kirkes udsmykning os til holde fast ved. Getsemane og Golgata. Apostlen Paulus siger: Jeg overleverede jer først og fremmest … at Kristus døde for vore syn­der efter Skrif­terne, og at han blev begra­vet, og at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af apost­lene … og af mig den ringeste af alle, fordi jeg har forfulgt Guds kirke (1 Kor 15,3-4 og 8).

Under den overskrift talte Jesus med dem om Guds rige: at Guds rige var kommet med Ham; at han var Herre over naturen, over menneskers lidelser, døden årsagen til døden: synden i verden og i os; Guds rige var midt iblandt dem; at det ville blive vanskeligt i deres liv (nogle skulle blive martyrer ... hades og hånes). Men frygt ikke, Jesus er Herre.

III. Stedet

V4-5: Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet - "om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage." Jesus pålægger dem noget og lover dem noget. Gaven kommer. Men hvor? Jesus svarer: ”I Jerusalem. I må ikke forlade byen.” - Var de ikke fristet til at gå deres egne veje? En kunne sige: ”Jeg har brug for et år alene. Jeg kan ikke holde fællesskabet ud. Kommer om 1 måned eller 1 år. Jesus siger: ”Nej! Det må I ikke. Bliv i Jerusalem!” Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget … Da de var kommet ind i byen gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig (apostlene). De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor og hans brødre (ApG 1,12-14).

Vores sted er den kristne menighed. Jesus har jo lovet: ”Hvor 2 eller 3 samles i mit navn, er jeg midt blandt dem.” (Matt 18). Og han sagde som det sidste før sin død. "Hold måltid det måltid sammen, som jeg indstiftede sidste aften." Og han kaldte det for det nye Tesamente. Tag det frem, åben det, brug det. Det nye testamentes pagt ved mit blod, som udgy­des for jer til syndernes forladelse. - Det er gaven til os: Tilgivelse og nærvær. Jesus midt i sin menighed. Midt iblandt dem dengang og hos os i dag - indtil verdens ende. Jesus ved Faderens højre hånd. Og midt i sin kirke.

IV. Gaven

V5: ”I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.” Jesus forklarer, at gaven til de 11 apostle er dåben med Helligånden. De var sammen i gudstjeneste 10 dage. I enighed holdt de fast ved bønnen, fordi Jesus havde befalet det. Og da kom gaven fra Gud. Pinsedag kom Helligånden med tunger af ild, så deres tunger kunne tale om Jesus for alle, som var kommet til pinsefest. De forkyndte evangeliet på alle sprog.

De fik det skidt i samvittigheden og hjertet, fordi de hørte, at de var årsag til at Jesus døde på korset. Men samtidig hørte de, at Jesus bar deres synd vandt over døden. Og da spurgte de, hvad de skulle gøre. Og svaret var dåben. Dåben i Jesu navn. Dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og da var der 3000, som holdt sammen i Jerusalem om apostlenes lære, fællesskabet, brødsbrydelsen og bønnerne.

Gaven til os er den samme. Vi fik den Evangeliet og Dåben. Nogle af os, da vi var børn. Andre som voksne. Og Jesus er med sin kirke alle dage, når dette bliver forkyndt, og når vi døber og lærer og holder nadver.

Altså: “I mænd fra Galilæa … bliv ikke stående her, hvor Jesus blev taget op til himlen, forlad heller ikke hinanden, men vend tilbage til Jerusalem." "Hold sammen. Hold jer til hinanden. Og hold fast ved apostlenes lære – fællesskabet og brødsbrydelsen og bønnerne. Jeres Herre Jesus er hos jer gennem de frelsende gaver, han har givet jer i menigheden."

V. Tjenerne

Jesus siger: V8: ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende." Her taler Jesus om os, som nok må siges at bo ved verdens ende set fra Jerusalem. Evangeliet er også nået til os. Her er kristne menigheder, hvor mennesker samles om det, Jesus har sagt, vi skal samles om: Skriften, Dåben og Nadveren. Om evangeliet, hvor han uddeler gaven over alle gaver: syndernes forladelse.

I Efeserbrevet 4 fortælles, at Jesus vedblivende udruster, kalder og sender hyrder og lærere til sin elskede menighed – til os. Derfor hedder det: Han er steget op til det høje, han har ført fanger med, han har givet gaver til menneskene. … .Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere til at opbygge Kristi legeme (Ef 4,8.10.11.12). Derfor beder vi ikke forgæves eller venter forgæves, når vi beder ham om at give os tjenere til at være hyrder og lærere. Han opfylder sit løfte. Og der står endda, at han er steget op til himlen for at fylde alt. Jesus fylder vor kirke og hjerter, når vi hører Evangeliet. Og han er med os alle dage, på Martinsvej, på Frederiksberg, i Husum og Lejre, i Herlev, Hellerup, på og i Storkøbenhavn osv.

Derfor vil vi bede og takke. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk