Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Et brev om den første kærlighed
Søndag d. 15. marts 2020, 3. søndag i fasten. Prædiken over søndagens brev-tekst v. LGJ
Salmeforslag: 51, 588, 258 / 493, 456, 167v7
Prædiketekst: Åbenbaringen 2,1-7
(læses i forbindelse med prædikenen)Apostlen Johannes skriver til menigheden i Efesus fra Patmos. Det er en lille ø i havet udenfor Efesus på Tyrkiets vestkyst. Han var blevet forvist til den lille klippeø af de romerske myndigheder. Det fortæller han os i kapitel 1 vers 9-11: Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun sige: «Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.»
Han kunne ikke længere besøge menighederne og være hos dem. Han var bekymret for dem, og de for ham. Vi har lignende bekymringer. Hvordan skal det gå for Guds kirke hos andre og hos os?
Da viser Jesus sig for apostlen Johannes i herlighed og magt (kapitel 1,12-18). Og Jesus beder ham skrive til de syv menigheder – og til os – hvad han ser og hører. Han ser guldlysestager og stjerner. Og Jesus fortæller ham, hvad billederne betyder: " Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske. Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv guldlysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder." (Åb 1,19-20).
1. Hvor er Herren Jesus i denne tid?
Han er i sin menighed! Jesus skriver til menighedens engel: v1 Skriv til englen for menigheden i Efesos: Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager.
Jesus skriver til menighedens engel. ”Engel” betyder direkte oversat ”sendebud”. Engle er ånder, som Gud har skabt til at tjene sig og tjene menneskene. Men her er menighedens engel den tilsynsmand og hyrde, som Jesus har sendt til menigheden, og som skal give ordet videre fra Jesus til menigheden. Jesus fortæller, at han har denne tjener i sin højre hånd. Sendebuddet får det brev fra Jesus, som Johannes har skrevet til menigheden. - Det er, hvad præster er til for: De skal bringe det budskab, Jesus gav sine apostle, videre til menigheden.
Og mens det sker, får vi også at vide, at Jesus vandrer mellem lysestagerne (som er menighederne). Jesus er ikke en fjern tilskuer, men vandrer iblandt os, når vi holder gudstjeneste. Han er hos den nedbøjede og syge. Han er hos børnene og dem, der ligger for døden. Han er hos de unge og gamle. Han er hos dig med sit legeme og blod i nadveren, når du sammen med de andre knæler og tager imod sakramentet. Her er han som vil favne dig med sin kærlighed! Her er han, som vi gavne dig med sin blodig’ sved! (Salmebogen 150v4).
Jesus vandrer iblandt os også i denne tid, hvor vi kan føle os isolerede og ensomme, fordi vi skal passe på ikke at blive smittet eller smitte andre med den virus. Det holder mange hjemme fra arbejde og skole og fra gudstjeneste om søndagen. Han er hos os, når vi åbner Bibelen, læser det ord, han har sendt til os, og synger en salme og beder til Gud i dag.
2. Hvad ved vor Herre om os?
Det skriver Johannes i brevet til menigheden i Efesus. Og det er også ord til os. v2 Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. v3 Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt.
Hvor er det godt at vide, at han kender og ved det hele. Han siger et andet sted: ”Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.” (Joh 10,14-15). – Vi ser ham ikke, men vi hører hans røst. Sådan leder han os.
Her i brevet fortæller han noget godt om menigheden i Efesus, som måske også gælder os. For også vi har noget at kæmpe med som menighed og hver især i vores liv. Du har slidt i det. Du har haft besvær med flere ting. Du har båret andres byrder og kæmpet mod dine egne fristelser. Du har holdt ud, når det så håbløst ud. Måske var det Hyrdesalmen (Salme 23), der gav dig styrke. Du fulgte hans ord. Og ikke nok med det. Du, kære menighed, var også trofast, når det gjaldt evangeliets sandhed. I sagde sammen nej til løgnen. I afviste dem, der prædikede falsk. Det kostede jer anseelse og ære i den kirkelige verden. Det kostede penge, og I måtte lide afsavn. Men I holdt ud. I blev ikke trætte. - Alt dette ved Jesus Kristus, som vandrer iblandt os. Og hvor er det godt, at Evangeliet bar sådanne gode frugter i menigheden.
3. Men … din første kærlighed!
v4 Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Det er chokerende, at Jesus måtte skrive sådan til menigheden i Efesus. Og det var særligt til dem, han skrev det. De andre seks menigheder i Lillasien fik andre breve. Men alle læste med på hinandens breve. Det havde de brug for. Og vi har også brug for at læse med. Det er Åndens ord til os.
Hvad mener Jesus med ”den første kærlighed”? Det er den kærlighed, de mødte som det første, da de kom til tro, altså Jesus selv og hans kærlighed. Og dermed er det også den kærlighed, de fik til ham og hinanden, da de første gang mødte ham. Alt blev anderledes. Indtil da herskede hårdhed og gengældelse. Og der var ingen udvej, når de var skyldige og måtte dø. Men Jesus ændrede alt. Han blev deres første kærlighed. Og de elskede hinanden, fordi han havde elsket dem først. – Den kærlighed havde de svigtet i Efesus.
Når vi læser brevet, må vi spørge os selv: Har jeg også svigtet min første kærlighed? Vi slider i det som kristne. Vi afviser også bibelstridig forkyndelse. Vi holder ud og er trofaste på mange måder. Men hvad med Jesu kærlighed? Paulus skriver til menigheden i Korinth: Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. (1 Kor 13,3-7).
Denne kærlighed har ingen af os i vore gerninger. Men vi har den i troen, når vi klynger os til Jesus. For da har vi Ham, som ikke fandt sin glæde i uretten, men glædede sig ved sandheden. Han tålte alt, troede alt, håbede alt og udholdt alt. Og det sætter sit aftryk i vores liv. Det ved Jesus alt om. Også selv om vi ikke selv er klar over det. For Jesus har lovet, at når vi bliver i ham, da bliver han i os, og vi bærer meget frugt. For skilt fra ham, kan vi slet intet gøre (Joh 15,5). - Denne kærlighed havde de svigtet i Efesus.
4. Husk! Vend om! og Gør!
Hvis vi rammes af dette ord og må indse, at vi har svigtet vor første kærlighed, hvad skal vi da gøre? Jesus svarer: v5 Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig.
Det er tre enkle og klare opfordringer: HUSK på den kærlighed, som greb dig og reddede dig i den første tid! VEND OM til Ham og hans kærlighed! Og GØR det, som du gjorde dengang!
Den måde jeg først mødte Jesus på var, da jeg blev døbt 14 dage gammel. Min mor og far bar mig til dåben. Jeg blev renset og genfødt og fik troen i hjertet. Det var, hvad jeg gjorde dengang. Det er godt at huske på. Og den eneste måde jeg kan gøre det på igen, er at hvile i min dåb, at Gud har gjort mig til sit barn og iklædt mig Jesus Kristus.
Andre husker måske noget andet: Hvordan de blev ført fra mørke til lys i ungdommen eller som voksne. Du blev ført tilbage til troen på Gud og hans nåde. Du bekendte dine synder og levede atter i den dåbspagt, Gud havde sluttet med dig, da du var lille. Eller du blev døbt som voksen, og Jesus blev din første kærlighed.
Når Jesus siger: ”Husk derfor på …”, kommer jeg også til at tænke på, hvad han sagde, da han indstiftede nadveren. Han sagde: ”Gør dette til ihukommelse af mig!” Vi husker på ham og han på os, når vi går til nadver. Måske er det netop det, Jesus her minder menigheden i Efesus og os om: ”Søg mig i nadveren, hvor jeg giver dig mit legeme og blod. Gør det! Husk på mig på denne måde!” Da modtager vi jo den første kærlighed igen! Og vi rejser os fra nadverbordet og giver hinanden hånden: ”Til lykke og velsignelse!” Og da kan vi umuligt glemme hinanden – eller kan vi? - Sådan opfordrer Jesus os til at huske på dette store, han har gjort for os ved sin død og opstandelse. Sådan vender vi om til ham, som er vor Gode Hyrde. Da mærker vi, hvad han vil, at vi gør for hinanden!
Hvis vi ikke Husker, Vender om og Gør de gerninger, vi først gjorde, vil han forsvinde ud af vore liv. Lysestagen bliver fjernet fra dens plads. Vi vil stå tilbage uden nogen menighed og uden Guds ord. Og det er forfærdeligt!
5. Den, som har ører, skal høre
Jesus slutter brevet med at nævne, at de kristne i Efesus midt i denne krise trods alt sagde nej til nikolaitternes måde at leve på. V6 Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader.
Vi ved ikke præcist, hvori nikolaitternes gerninger bestod. Men måske misbrugte de nåden til at opfordre kristne til at leve i utugt. Deres lære nævnes jo i det næste brev (Åb 2,15ff), og her tyder det på, at læren gik ud på, at man som kristen var fri til at leve i hor. Jesus sagde til menigheden i Efesus og til os: Det er godt, når I holder jer fra utugt. Det er et fortrin.
Og derpå hjælper han os ind i Ordet: v7 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.
Når vi ser os afsløret af den gode Hyrde, viser han os hen til Åndens ord, som jo er hans eget ord. Han sendte jo Talsmanden til os. Når vi hører evangelierne og brevene, hører vi det ord, som Ånden taler til menighederne. Brevet til menigheden i Efesus er et ord til os. Når vi hører dette ord og husker, vender om og gør, hvad han her har sagt til os, da har vi sejren og det evige liv. Paulus siger det med disse ord: Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os! (Rom 8,37).
Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk