Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Trøst i Kristus Vor Frue Kirke, Aalborg. 19.7.2019. Til Julie Øhrstrøm og Søren Øhrstrøm (deres nye navne) Bryllupsprædiken over Filipperbrevet 2,1-11 Kære Julie og Søren! Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! (Fil 1,2) I har samlet jeres forældre og familier og venner og menigheder. Og jeg vil lige nævne for jer, at vi sammen siger TAK for jer! Vi takker Gud for jer og for alt det, I har været og er for os. Og vi er her for at velsigne jer med Guds ord og bøn, for at I også må blive til velsignelse for hinanden. Søren, jeg takker Gud for, at han sendte dig til mig og vores menighed i Aarhus. Du gav fornyelse, fordi din tro på Jesus er fuld af viden og erkendelse fra Guds ord, Bibelen. Du har en fast vilje. Og den er forbundet med beskedenhed. Du vil i kontakt, men tvinger ingen til det. Hvor er det godt at have kendt dig i snart 5 år. Du finder frelses-visheden i Evange­liet om Jesus og i Dåben og Nadveren, som Gud har givet os som sikre kendetegn på syndernes forla­delse. Det er en gave, vi har fælles. - Du har et stærkt bagland i din familie, dine forældre og store brødre og deres familier. De bærer dig. - Men du har også gået med en længsel efter noget, som hverken din familie eller menighed kunne give dig: En hustru! Du er et bevis på, at det ikke er godt for mennesket at være alene. Og så kom du, Julie, ind i Sørens liv. Og han kom ind i dit. Julie, det har været en glæde at mærke Sørens glæde over dig. Og din over ham. Du er blevet hans hjælp i jeres forlovelsestid. Og i dag bliver du det for hele livet. I har troen og visheden i Jesus fælles. Menigheden i Aarhus og jeg har lært dig at kende. For du giver dig til kende. Du spørger og lytter og fortæller. Du har i glæde fortalt om din mor og mostre og morbror og om din far, som døde for 4 år siden. Han manglede, da du kom ind i kirken i dag. Men brudepigerne banede vejen med glæde. Og når du går ud om lidt, vil Søren følge dig og være med dig for hele livet. Åh, hvor godt! Ja det er jo et af dine udtryk, Søren: ”Åh, hvor godt!” Og jeg har også hørt dig, Julie, sige det. Bryllupsordet fra Filipperbrevet 2 kan være en hjælp for jer i dag og i jeres ægteskab i medgang og modgang. I har bedt mig om at prædike for alle om Kristus. Der er ikke noget, jeg hellere vil. Men jeg vil sige det først og fremmest til jer: Filipperbrevet 2 vers 1: Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fæl­les­skab, hvis inderlig medfølelse betyder noget … Her indledes med et HVIS, endda hele 4 stk. Hvis da 1) TRØST i Kristus, hvis 2) kærlig OPMUNTRING, hvis 3) Åndens FÆLLESSKAB, hvis 4) inderlig MEDFØLELSE betyder noget. Paulus tager sin menighed med ind i disse fire hvisser. For også kristne kan SKUFFE i stedet for at trøste, gøre MODLØSE i stedet for at opmuntre, VENDE RYGGEN TIL i stedet for at åbne sig, og være HÅRDE i stedet for medfølende. - Også I kan skuffe hinanden, gøre hinanden modløse, vende ryggen til hinanden og blive hårde. Derfor skal I i jeres ægteskab huske på disse 4 hvisser. Julie: Hvis trøst i Kristus betyder noget for Søren … Og Søren: Hvis kærlig opmuntring betyder noget for Julie … Og Julie: Hvis Åndens fællesskab betyder noget for jeres ægteskab. Og Søren: hvis inderlig medfølelse betyder noget … da GØR noget! Gør det, som apostlen nu siger: Vers 2: Så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Det blev først sagt til en kristen menighed i Filippi. Og i dag er det ord til Gratia menighed i Aarhus og til den menighed, vi udgør sammen i dag her ved denne bryllups-gudstjeneste, og til de menigheder, I går hjem til og lever i. Vi skal have samme sind, samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Det er en fælles opgave. Enhed er forudsætningen for, at vi kan trøste i Kristus, opmuntre, have Åndens fællesskab og vise inderlig medfølelse. ”Samme sind”: Tænke med hinanden og ikke imod hinanden. Ikke sige ”men” og imødegå, men sige hellere sige sætte et A foran vores men, så det bliver til et ”A-men” og gå med den anden. Støtte og understøtte. Og i dag gør Gud noget med jer, som vil hjælpe jer til, at I kan have ét sind og én sjæl. Gud gør jer til ”ét kød”. Han sammenføjer jer som mand og kvinde. Derfor forlader manden Søren sin far og mor og holder sig til sin hustru Julie, og de to bliver ét kød. ”Ét kød” inkluderer også jeres sind og sjæl. Jeres to sjæle må tale meget sammen, bede meget sammen til Gud, lytte meget sammen til Guds løfter og til hinanden. Lytte. Jeres sind og tanker vil vokse sammen mere og mere, når I deler alt, og når I gør det i troen på Jesus Kristus. Sådan vokser jeres sjæle sammen. Og for at det ikke bare skal være teori, tilføjer apostlen: Vers 3-4: Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. At ære sin hustru er at sætte hende højere end sig selv. Søren! Løft Julie op! Gør det altid. Lad hende stå forrest. Når der er modvind og storm, må du godt selv stille dig forrest, så du kan skærme hende. Men ellers: Ær hende, fordi hun er den, hun er, og nu til og med også din hustru, som kaster alt over bord for at være din for at hjælpe dig med alt. Søren. Det er Julie, du skal leve for og ofre dig for! Og Julie: Søren mener det, når han ærer dig. Han mener virkelig, at du fortjener det. Og det gør du. Du får samme opgave: Tænk ikke på dit eget, men også på Sørens! Kom hinanden i forkøbet med at elske og ære. Sæt i ydmyghed den anden højere end dig selv! --- Nu kan vi måske føle os afmægtige. Vi mærker, at vi nok ikke har evner eller kræfter til at gøre det gode, som vi skal. Derfor beder vi til Gud. Vi beder i menigheden. Vi beder i ægteskabet. Hjælp os! Derfor trøster Paulus os nu i Kristus. Vers 5-8: I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Jesus Kristus er vores og jeres hjælp, så I og vi kan trøste og opmuntre hinanden og ikke tænke på vort eget, men også på de andres vel. Apostlen viser os Kristi sind, og vi mærker, at Kristi sind var årsagen til, at han kom ned til os, og at han gav sit liv for os som et offer til Gud. Først: Han havde Guds skikkelse. Guds Søn var sammen med Gud Fader i Helligåndens fællesskab. De var fra evighed af hinandens i kærlighed. Sådan er Gud. Gud er kærlighed. Og verden blev skabt af Faderen ved Sønnen. Men menneskene vendte sig bort fra Gud til mørket og tænkte kun på deres eget og ikke på de andres. Og hvad gjorde så Guds Søn? Han regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Guds Søn blev undfanget af Helligånden og født af jomfru Maria. Han blev vor bror i vort mørke og gjorde sig til ét med os i ét og alt. Det vidner evangelierne om. Jesus tog vore kår på sig, blev fattig med os, blev fristet som vi og sultede og kendte til sygdom, som vi gør. Han gjorde det, vi skylder at gøre, men ikke gjorde. Og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Han ydmygede sig så dybt, at han døde på et kors. Han tog os og løftede os op af skylden og skammen. Og samtidig sank han selv ned i skyld og skam på et kors. For vi fortjener Guds vrede. For vi kan skuffe i stedet for at trøste, vi kan gøre modløse i stedet for at opmuntre, vi kan vende ryggen til andre i stedet for at åbne os, og vi kan være hårde i stedet for medfølende. Jesus Kristus døde i dit sted! Det er TRØST i Kristus. Når vi får denne trøst, kan vi trøste hinanden med den trøst, som vi selv får. Vers 9-11: Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Navnet JESUS betyder ”Herren frelser”. JESUS er min Frelser. Og han er din Frelser, Julie. Og din, Søren. Og jeres, kære menighed! Når vi hører om Jesus Kristus og er blevet døbt, knæler vi med alle kristne på jord. Men også med dem, som døde i troen på ham og er begravet – dem under jorden. Deres sjæl er i herligheden hos Gud og venter på en salig opstandelse. Julie og Søren: I knæler om lidt, når I tager imod Guds velsignelse. Det er stort. I får velsignelsen ved Ordet og bønnen. Og I tager imod den med den tro, Gud har skabt i jeres hjerter. Så træd frem for alteret. I står for Guds ansigt. Og det gør også alle vi andre – sammen med jer. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk. Pastor Leif G. Jensen.