Det lille håb og det levende håb

Tale ved Carsten Nielsens begravelse, 5. december 2020 i Gratiakirken. Pastor Leif G. Jensen

Salmer:
O du min Immanuel (DS 504).
Dejlig er jorden (DS 111).
Tak, Gud, fordi du skabte mig (Carsten Nielsen 2008).
Ingen er så tryg i fare (DS 44).
Du, som har dig selv mig givet (DS 167v7-9).
Ved graven: Skriv dig, Jesus (DS 178).

Bibelord:
1 Petersbrev 1,3-9 (læses i løbet af talen)

Kære Birgit!
Kære familie, venner og menighed!

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

Carsten Nielsen sov ind i troen på sin Frelser mandag den 30.11.2020 på AUH. Han blev 65 år. Blev født 23. sep. 1955 i Esbjerg. Hans forældre hed Ove Nielsen og hustru Henny Sørensen. Carsten blev døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn i Zions Kirke den 26. dec. samme år. Han voksede op i Løgumkloster sammen med sine brødre Kevin og Ronny. Han har fortalt, at han lærte Bibelen og Gud at kende i søndagsskolen. Og så lærte han dig at kende, Birgit. I blev gift 10. april 1976. Gud velsignede jer og gav jer 6 børn. Benjamin, som døde kort efter fødslen. Men han blev døbt, så I havde fuld vished om hans frelse. Derefter kom Judith med Christoffer, Levi, Samuel, Rakel; Mogens med Helle, Jonathan og Nikoline; Stefan med Cecilie, Samson, Tristan, Lucia, Ziva og Valentin; Annie med Anastacia og Erasmin og Filip.

Jeres og vores Carsten havde mange jobs og kald. I sin studietid arbejdede på plejehjem og hjalp ældre. Han studerede teologi i Aarhus og i Oberursel, Tyskland. Han blev ordineret til præsteembedet 9.1.1983 i Langelands menighed. Han passede de ældre og unge og dem midt imellem med trofasthed og fantasi. Han holdt sig til Bibelen som Guds sande ord og til sakramenterne, hvor Gud i dåben iklæder os Jesus Kristus og renser os for hele livet, og nadveren, hvor Jesus Kristus kommer med sit legeme og blod. Den tro levede han af og for, også da han i 1994 blev skolesekretær i Aarhus og medlemskonsulent i KRIFA først i Skanderborg, senere i Aarhus.

Kære Birgit, du skrev i lørdags til mig i en SMS: ”Hej Leif! Carsten er blevet indlagt med, hvad de tror er en blodprop i lungen – der er et lille håb. Vil I bede for os? Kh Birgit.” Tak at du fortalte det. Vore håb for vore kære er altid store. Du havde et stort håb, men du kaldte det ”lille”, fordi Carstens sygdom var meget alvorlig. Og du vidste ikke, om det var Guds vilje at han skulle hjem i herligheden nu, eller om du skulle få ham tilbage i endnu en god tid her i nådetiden. Det måtte vi spørge Gud om i bøn og så og holde os til hans løfter, som jo er EVIG LIV i sidste ende. Da vi var på sygehuset sammen i mandags og jeg så dig og jeres familie, stod du der med et andet håb, et håb, som slet ikke afhang af dig og Carsten, heller ikke af lægerne eller af jeres børn, men af Jesus Kristus. Det håb fik Carsten og du i dåben. Og det er gaven ved enhver kristens begravelse. Det håb levede Carsten i, det levende håb.

Det håb forkyndes for os i vores bibelord fra 1. Petersbrev kapitel 1: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde (1 Pet 1,3).

Det er godt at læse, at der findes et håb, man ikke skal arbejde eller studere sig til. For vi genfødes til det – i dåben. Derfor har vi et LEVENDE håb ved TRO på KRISTUS og ved DÅB til HAM. Det håb overlever, når alle de andre store og små håb visner og dør, og også når falske håb vil forføre os. Det er levende, fordi det får sit liv ved Jesu opstandelse fra de døde. Hvem kan nemlig slå Jesus ihjel, efter at han er opstået fra de døde? Ingen! Han har selv magten over døden. Hvem kan tage håbet for os, når vi har fået håbet af Jesus Kristus? Ingen kan! Intet kan!

Jesus har også magten over det, der er årsagen til at vi dør, nemlig at vi har været utro, syndige, ugudelige, svigtet, været ligegyldige og sat vort håb til det forkerte. Tænk blot på røveren til højre for Jesus, da Jesus blev korsfæstet sammen med to røvere på Golgata. Røveren havde ikke nogen grund til at håbe at komme i himlen. Han havde jo fortjent at dø. Men da han hørte Jesus bede for sine fjender: ”Fader tilgiv dem!” fik han tillid til Jesus. Derfor bad han: ”Jesus tænk på mig, når du kommer i dig rige!” Og Jesus svarede: ”Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis!” Og dermed var den sag afgjort. Røveren døde med det levende håb, Jesus gav ham.

Tilgivelsen har en ufattelig stor magt. Guds tilgivelse er det største. Når Gud tilgiver, får vi det levende håb. Da ved vi, at Gud redder os. Derfor siger vi i trosbekendelsen: ”Vi tror på syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv”. Når Gud tilgiver os, giver han os også evigt liv.

Martin Luther har engang sagt: Når jeg ser på mig selv, kan jeg ikke se, hvordan jeg kan blive frelst. Men når jeg ser på Kristus, kan jeg umuligt gå fortabt. Når røveren så på sig selv, kunne han ikke se, hvordan han kunne blive frelst. Men når han så på Kristus, kunne han ikke se, hvordan han kunne gå fortabt. Sådan er det at tro på Jesus. Han giver os et levende håb, som ikke afhænger af os. Derfor er frelsen sikker og vis, når vi holder os til Jesu ord og sakramenter. Det gjorde Carsten. Hvis vi lige nu kunne spørge ham, hvad der er vigtigt for os frem over, ville han helt sikkert svare: At I holder jer til Evangeliet og Sakramenterne. For det har han sunget for os i den salme vi synger efter prædikenen, nr. 3 vers 2: Tak, o Gud, fordi du frelste mig! / Før tiden kom, da, var jeg kendt af dig. / For underfuldt er det for mine tanker. / På korsets træ jeg hang med ham: / den gode hyrde og Guds lam, / så der er grund til tak og halleluja!

Vort bibelord fortsætter med at fortælle, at vi også bliver bevaret i troen af Gud. … genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid (1 Pet 1,3-5).

Kraften og magten i Jesus’ opstandelse er den kraft der genføder os. Og Guds magt bevarer os til frelsen ved troen. Den frelse åbenbares i den sidste tid. Det vil blive åbenbaret ved Carstens opstandelse. Men nu har vi løftet og dåben. Carsten har sunget det for os i salmens 3. vers: Tak, o Gud, fordi du døbte mig! /Før tiden kom, da var jeg kendt af dig. / For underfuldt er det for mine tanker. / I dåbens vand jeg renset blev, / du ud af Satans hånd mig rev, / så der er grund til tak og halleluja.

Har vi da ikke andet at holde os til end dåben? Nej. Vi har ikke andet. Men det er også nok. Derfor har vi også i disse dage kunnet bevare håbet, da det lille håb forsvandt. For vi har et levende håb, det samme, som Carsten havde.

Alligevel er det ikke let i disse dage. Og der kan også komme vanskelige dage frem over. Også det skriver Peter om i sit brev til os. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares (1 Pet 1,6-7).

Tiden her er en tid med prøvelser og vanskeligheder. De kan skyldes noget hos os selv. Fx at vi selv svigtede en nær ven, var ligegyldige, og derfor er skyldige. Hvad skal du da gøre? Da skal du ikke se på dig selv, men se på Jesus Kristus, ligesom røveren på korset. Og høre Guds tilgivelse. Her er ordene fra Martin Luthers gode at gentage: ”Når jeg ser på mig selv, kan jeg ikke se, hvordan jeg kan blive frelst. Men når jeg ser på Kristus, kan jeg ikke se, hvordan jeg kan være fortabt.” Og hvis nogen tænker, om det dog kan være så enkelt og let at komme i himlen og at blive tilgivet, da er svaret ”Ja!” Så let er det. Det er af nåde for Kristi skyld.

Men prøvelserne kommer også på grund svære ting, som møder os i livet som fx i dag ved begravelsen. Det er en prøvelse for jer, kære Birgit og familie. Men Gud prøver jeres tro, fordi den er mere værd end det forgængelige guld, og med det formål, at den kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares.

Og her kan vi lytte til Carstens vers sin sine børnebørns konfirmation i september:
Jeg er vejen, sandheden og livet,
siger Jesus, verdens redningsmand.
Og hans nåde har du fået givet,
både brød og vin og dåbens vand.
Han er med dig alle dine dage,
og han tæller alle dine år.

De to ting hænger sammen: At ”vi har fået dåb og nadver givet”, og at ”han er med dig alle dine dage”. At være kristen er ikke at sige det til sig selv, at man er OK. At være kristen er at sige til Gud: Jeg er ikke OK. Hjælp mig! Frels mig! Og han svarer: Jeg elsker dig, og alle dine synder er tilgivet. Gud siger det i evangeliet. Carsten sang det ind i vore hjerter. ”Og hans nåde har du fået givet, både brød og vin og dåbens vand. Og han tæller alle dine år.”

Til sidst nævner Peter, hvad der kendetegner vores kristne tro, og hvad der er det endegyldige mål: Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse (1 Pet 1,8-9).

Når vi selv eller andre indvender, at det ikke dur at være kristne, fordi vi jo ikke kan se Gud og Jesus, da svarer Peter: Nej, netop. At tro er ikke at se, men at stole på Jesus Kristus og elske ham for alt det, han har gjort for dig. Og det ser og hører vi i evangelierne.

De apostle, som levede sammen med Jesus i Galilæa og Judæa, så ham i 3 år. Efter hans himmelfart så de ham ikke mere, før de døde i troen og kom hjem til ham. De nåede troens mål, deres sjæles frelse.

Når en kristen dør, kommer sjælen hjem til Gud. Legemet lægges i graven, men opvækkes på den yderste dag ved Jesu genkomst. Og sjæl og legeme forenes i den evige salighed. Uden troen på Jesus Kristus ingen salighed. Men ved tro og dåb bliver vi salige. Vores tro hviler trygt på evangeliet om, at Jesus opstod fra graven påskemorgen. Evangeliet bar Carsten. Det vil bære dig, Birgit. Det bærer jer, Carstens børn, svigerbørn og børnebørn og Carstens brødre. Og os andre, når vi ligesom Carsten holder os til Evangeliet og Sakramenterne.

Lad os igen lytte til Carsten Nielsens konfirmationsvers til børnebørne Tristan og Samson fra 27. september:
Jeg er vejen, sandheden og livet,
siger Jesus, verdens redningsmand.
... Stol på ham, han vil det sådan mage,
at du frelst til himlen når.
”Mage” betyder ordne, gøre, sørge for at det bliver gjort. ”Gud skal alting mage, som mig alle dage favner i sit skød”. Gud gør alle ting sådan, at det går godt til sidst. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk