 Preken Århus Julaften 2020 , Sigmund Hjorthaug Men engelen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”: I dag er det født jer en frelser i Davids by, han er Kristus. Herren (Luk 2, 10-11) Glæder du dig til jul? Sådan spørger vi gerne børnene. Måske vi voksne også spørger hverandre om det samme! Mange glæder sig til jul. Men nogen gør det ikke. De som er ensomme, bliver mere ensomme i julen. De som har problemer familien, får det ofte sværere i julen. De som har oplevet sorg, føler gerne sorg og savn stærkere i julen. Det er mange glæder vi mennesker kan have her i livet. Vi kan blive glade når vi hører god musik, eller er sammen med familie og venner, eller vi glæder os over vakker natur. Juleevangeliet handler om glæde. Men det er en glæde som er anderledes end all anden glæde. Det er en glæde der er uafhængig af alle ytre omstændigheder, den er uafhængig af om vi er alene eller sammen med andre, om vi er få eller mange, den er uafhængig af om vi har det svært, eller har haft sorg over å ha mistet nogen. Ja, den er uafhængig af om vi lever i frihed og fred eller er frataget vor frihed og sidder i fængsel. Det gjorde Paulus. Han sat i fængsel da han skrev det brev som kaldes glædens brev frem for alle, Filipperbrevet. Der sier han: Glæd jer altid i Herren! Det vi taler om er en varig glæde, en glæde som ingen kan tage fra os. En glæde som jager bort rædsel og frygt, en glæde som er uafhængig av ytre omstændigheder, uafhængig av om vi er alene eller vi er sammen med andre, om vi er fattige eller rige, om vi lever i frihed og fred, eller vi sidder i fængsel, sådan som Paulus gjorde da han skrev glædens brev, Filipperbrevet.
Hvilken glæde er det som er så anderledes end andre glæder, og som er uafhængig af ytre omstændigheder? Det er glæden over frelsen i Kristus!
Engelen sagde: Se, jeg forkynder jer en stor glæde som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. En glæde for hele folket. Det var ikke bare jødene engelen mente, det var hele verden,. For Jesus sa til sine disipler: Gå ut i hele verden å forkynn evangeliet, det glade budskap. Derfor gjelder dette budskap også deg og meg. Og hva er budskapet? At vi har fått en Frelser!
Men har vi brug for en Frelser? Ja, det har alle mennesker! Enten de bor i Danmark, Norge, i Kina, i Afrika eller på Grønland. Enten de kalder sig kristne, buddhister, jøder eller ateister. Alle har brug for en frelser! Og hvorfor er det sådan? Jo, fordi de to første mennesker som Gud skabte faldt i synd. De blev ulydige mod sin skaber. De mistet fællesskabet med Gud og blev drevet ud av Paradiset. Disse to mennesker, Adam og Eva, drog hele menneskeheden med sig i sit syndefald. Derfor er hvert menneske som bliver født, uden fællesskab med Gud, de er ikke Guds børn, når de bliver født. De er den ondes børn. Det er ikke noget vi er glade for å høre. Men lige fuldt så er det sandt. Fordi vi ikke er Guds barn, eller i Guds rige, men i andet rige når vi bliver født, så har i brug for at nogen kommer og redder os, frelser os, vi har brug for en frelser som kan komme og få os ud af den ondes rige og føre os over i Guds rige. En sådan Frelser er Jesus. Men hvordan blev han en Frelser? Hva gjorde Gud så for å frelse oss, bjerge oss? For at få oss ut av den ondes rige? Det gjorde Gud ved selv å bli et menneske. Han som bor i det høje, steg ned til oss i det lave, lot seg føde som et lille menneskebarn for å bjerge oss fra Guds fiende – Satan. Hvordan kunne et lille barn vinne over Satan? Fordi han er Gud. Det lille barn som ble født julenatt, det er Gud selv. Det står om dette lille barn at Herredømmet hviler på hans skuldre, han kalles Underfull rådgiver, veldig Gud, Freds fyrste. Jamen, hvordan gjorde han det så? Hvordan overvant han Satan, og bjerget oss ut av hans rige? Ja det kan lyde merkeligt. Han gjordet ved at dø på et kors. Han seiret over den onde ved at dø på et kors. Det som så ut som et nederlag, var Guds måde å vinne sejer på. For ved at dø på et kors sonet Jesus for alle vores synder. Det er det som bjerger os fra fortabelsen og vinner himlen tilbage til os. Derfor skal vi i julen ikke bare høre at Jesus blev født, men også hvorfor han blev født. Nemlig for at dø på et kors for vores synder, så vi kunne få høre Gud til, og få være i hans rige her på jord og i all evighed.
Vi har en fin julekrybbe her i kirken. I en julekrybbe ser vi Josef og Maria, hyrderne og de vise mænd. Men det vigtigste i denne julekrybbe er barnet som ligger i krybben. Men når vi ser dette lille barn, skal vi tenke at her ligger Gud selv på halm og strå. Det er Gud selv som er kommet til jord. Han som har skabt os bliver nå selv en skabning, et lille menneskebarn, Han vokser til – bliver større, bliver ungdom og voksen og går omkring i Palestina. Han som gikk der i Palestina var Gud selv, selv om mennesker omkring ham ikke forstod det, men trodde at han bare var et vanligt menneske og ikke noget mer. Men det var Gud som gikk der. Som, der står i en sang: Gud går her på jorden. Han går på gader og torv Han gikk omkring og lærte og underviste om Guds rige i tre år, han helbredet syge og vekket opp døde, og lot en stor menneskeskare mættes av fem små brød og noen fisk, og viste med dette at han var Gud selv, som var kommet til jorden. Men det aller viktigste var når han tok straffen for våre synder ved sin død på korset. Derfor taler vi ikke kun om krybben i julen, vi taler også om korset. Vi knytter jul og påske sammen. Det gør vi også i hver gudstjeneste. Det er julens budskap vi hører når presten sier: Ære være Gud i det højeste, og fred på jorden, i mennesker Guds velbehag, det som den store engleskare sang julenat. Og menigheden synger: Aleneste Gud i himmerig, Skje lov for all sin nåde som han har gjort på jorderig i disse signede dage. De signede dage, vi synger om, er julens dage, men de signede dage er også her og nå, fordi vi på nyt hver søndag får høre dette budskab om at Guds Sønn kom til os i julen Og under nadverden synger vi: O, du Guds Lam med korsets skam, du bar all verdens synder Det er påskens budskab. Vi fejrer på en måde både jul og påske i hver gudstjeneste Både jul og påske er indholdet af vores liturgi. Vi knytter jul og påske sammen. For Kristus kom for at lide og dø for vores synder. Det er påskens budskap. Men det begynder med julens budskab. Det begynder med engelens ord til hyrderne: Frygt ikke! I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Nu er han kommet, han som profeterne havde varslet om helt i fra begyndelsen. Allerede i begyndelsen ae 1. Mosebog får vi høre at Jesus skulle komme for at blive vores Frelser. Han kom for at knuse slangens hoved, står det. Senere sagde profeterne på nyt og på nyt: Han kommer! Og døberen Johannes, som levede samtidig med Jesus, kunde pege på Jesus og sige: Nu er han kommet: Se der Guds lam som bærer verdens synd! Ja, Jesus sejret over den onde, da han bar all verdens synd på sig op på korset. Det er påskens budskap. Sådan hører jul og påske sammen, som det også gør i vores gudstjeneste hver søndag.
Fred på jorden Så til sidst: Hvorfor sang englerne om fred på jorden? Var det fordi det aldri mer skulle blive krig her i verden? Ja, det var jo at ønske, men det var ikke det de mente. Når de sang: Fred på jorden i mennesker Guds velbehag, så handlet det om den fred som ble oprettet mellem Gud og mennesker. Da de første mennesker falt i synd, ble der en mur av fiendskap mellem mennesker og Gud. Men denne mur tok Jesus væk. Da han sonet for vores synd på korset. Jesus stiftet fred mellem Gud og os da han døde på korset. Det er denne fred engelen talte om. Nu har Gud velbehag med os mennesker, han kan øse ud over os sin godhet, omsorg og kærlighet, ikke fordi du og jeg haver fortjent det, men fordi Jesus haver fortjent det for os. Guds godhed, omsorg og kærlighet får vi nyde fordi Jesus var villig til at dø for os.
Vi havde brug for en frelser, og han kom julenatt. Det er glæden over dette, som er glæden over all glæde, en glæde der ikke er afhængig av ydre omstændigheder, om du er har mange penge, eller du har lide penge, om du har mange eller få venner, om du har det godt, eller ikke synes du har det så godt. Du har en frelser som har bjerget dig fra den evige fortabelse. Ja, så højt haver Gud elsket dig, at han gav sin Søn julenat, og han gav ham ind i døden Langfredag, forat du ikke skulle gå fortabt, men have evigt liv. Det er den største glæde som et menneske kan have, og det er en glæde som varer ved. Paulus sier: Glæd jer altid…. i Herren! Det er glæden i Herren, og hvad han har gjort for os til frelse som er den evige, sande glæde. En glæde som ingen kan tage fra os.
Hyrderne som kom til krybben i Betlehem ble opfyldt av glæde når de fik se barnet fordi de havde forstået at nå var Frelseren kommet. Og de priste og lovet Gud for det de havde hørt og set! Det vil også vi gøre. Prise Gud fordi han sendte os Jesus. La os gøre det denne jul, la os love og prise ham for hans nåde mod os, når vi synger våre kendte og kære julesange! Amen
|
