Jesus kommer igen

Gratiakirken, 9. søndag e. trinitatis, 5. august 2012.
Pastor Sigmund Hjorthaug (Prædiken er nedskrevet i uddrag fra lydfil)

Evangelium: Lukas 12,35-40
I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sør­ge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt — salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.

Jesus kommer igen. Det bekender vi hver søndag i vores trosbekendelse: Han sidder ved Gud Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme igen for at dømme levende og døde.  

I.

v.37a: Jesus siger: ”Salige er de tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer!” Og i Lukas 21,34 siger han: ”Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og dagliglivets bekymringer, så den dag ikke kommer over jer som en snare. Våg altid…” De sidste tider er en ”søvnens tid”. Det forstår vi af lignelsen om de 10 brudejomfruer. Søvn, sløvhed og ligegyldighed vil være fænomener i den sidste tid. Derfor formaner Skriften os til at være vågne. 1 Thess 5: I er lysets og dagens børn!” ”Lad os derfor ikke sove som de andre, men være ædru og vågne. … Vi som hører dagen til, lad os være ædru!”

Hvad vil det sige at være vågen og ædru, rede og beredt? Det svarer apostelen Paulus på 1 Thess 5,8: ”I skal iføre jer troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som en hjelm.” At være rede er: 1) at være iført troen på Kristus som en brynje, 2) og have troens frugt, som er kærlighed til Gud og til vor næste, 3) og at bevare frelsens håb om salighed og at Gud vil bevare troen hos os.

II.

v.35-36: Jesus siger: ”I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på.” Jøderne brugte lange dragter. De var upraktiske at arbejde i. Når man skulle arbejde, måtte man binde et bælte om livet, så man læggere kunne bevæge sig. Når en tjener skulle opvarte sin herre, måtte han binde kjortelen op om sine lænder. Apostelen Peter bruger dette billede i sit første brev. ”Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne” (1 Pet 1,13). Bind op om jeres sinds lænder (norsk oversættelse). Vær klar til at tage imod Herren, når han kommer!  De skulle også have ”lamperne tændt!” De skulle være helt klar og rede.

Hvad vil det sige at være rede? Det er at leve i daglig anger og at tro på sine synders forladelse. Det er at blive i Kristus og hans retfærdighed. Som apostelen Johannes siger: Og nu, kære børn, bliv i ham, for at vi kan have frimodighed, når han åbenbares, og ikke skal stå med skam over for ham ved hans genkomst (1 Joh 2,28). At forblive i Kristus er at forblive i troen på ham. Det er at regne alt sit eget for skarn og blive i hans retfærdighed, ikke den, der fås ved loven, men ved troen. (Filipperbrevet 3,8ff). Kristi retfærdighed får vi gennem troen, gratis og uforskyldt. At findes i ham og i hans retfærdighed, det er at være rede og at have lamperne tændt.

Apostelen Peter siger videre: ”Og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares!” (1 Pet 1,13). Den nåde, som har været skjult, men nu er åbenbaret, den gives os, når Jesus Kristus åbenbares. Der tales om den nåde, som vi fik, da Jesus kom til jord. Vi får ikke en ny og anderledes nåde på dommens dag. Det er den nåde, han gav os i Jesus Kristus, da han blev åbenbaret i sit jordiske liv. Den nåde må vi sætte vor lid til.

III.

v.37: Jesus siger: ”Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem.” Når nu disse tjeneres herre kommer, og de er klar til at tage imod ham, hvad sker så? Man skulle forvente, at han satte sig til bords, for at de kunne tjene ham. Men her sker noget mærkeligt og anderledes. Jesus siger, at når han kommer, binder han op om sig selv og lader dem sætte sig til bords. Han tjener dem! Sådan bliver det, når Jesus kommer tilbage. Jesus glæder sig som en brudgom glæder sig over sin brud. Tænk, at Jesus bliver så glad for at møde os. Han bliver så glad over, at vi blev bevaret i troen ved hans nåde. For han vidste jo om vore tros fjender, djævelen, vort kød og verden. Men ved Guds nåde blev hans troende børn bjærget. Derfor er der glæde i himlen.

IV.

v38: Jesus siger: Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt — salige er de, hvis han finder dem vågne. Jøderne delte natten op i nattevagter. Og tjenerne vidste ikke, hvornår deres herre kom tilbage. De vidste kun, at de skulle være klar. Sådan også med os. Menneskesønnen kommer i den time, vi ikke venter. Uventet og overraskende. Dette, at han kommer uventet og overraskende, det skal være til advarsel for dem, som ikke tror. Når de siger ”fred og ingen fare”, da kommer Herren som en ulykke. Men for os, som venter i troen, er det ikke farligt, at han kommer. For da er vi altid rede. Paulus siger i 1 Thess 5,4: Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. Den dag, Jesus kommer tilbage, bliver en skrækkens dag for de vantro. Men for de troende bliver det en glædens dag. For skal de altid være hos Herren. Derfor sagde de første kristne: ”Kom snart, Herre Jesus!” Tiden her på jorden er som en forlovelsestid. Brud og brudgom ser frem til bryllup. Den troende menighed er bruden, som ser frem til det himmelske bryllup i Himmelen. Og Kristus ser frem til at få sin dyrt købte brud hos sig. Da bliver der glæde i Himlen både hos brud og brudgom.

V.

v.39-40: Jesus siger: ”Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.” Hvornår kommer han? Ingen ved det. For der står klart og tydeligt i Skriften, at dag og time ved ingen, end ikke englene eller Sønnen, kun Gud Fader i Himmelen. Men de troende lever i stadig forventning, fordi det er så meget bedre at være hos Kristus. Må derfor ingen af os gro fast i denne verden, så vi mister forventningen og håbet! Apostelen Paulus siger: ”Tænk på det, som er i himlen, og ikke på der jordiske!” (Kol 3,2). De første kristne bad: ”Kom Herre Jesus. Kom snart!” Og Jesus siger: ”Se, jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, så ingen skal tage din sejerskrans.” Amen.

Ideer til overvejelse i bibelkreds eller andagt efter prædikenen:

Afsnit I (v.37a)
1) Hvad gavner en brynje? Og hvordan er troen på Jesus en brynje for dig?
2) Hvordan kan kærlighedens gerninger hjælpe os til at være vågne?
3) Hvordan kan ”håbet om salighed og at Gud bevarer dig” være som en hjelm?

Afsnit II (vers 35-36)
1) Hvordan kan I hver dag gøre jer klar til at møde jeres Herre?
2) Hvordan tænder I lampen hver dag og om søndagen?
3) Tal om, hvorfor det er en stor gave, at vi må sætte vores tillid til den nåde, som allerede er åbenbaret for os i Jesus Kristus!

Afsnit III (vers 37b)
1) Hvorfor er det overraskende, at det er Herren, som varter op?
2) Læs Lukas 22,27 og tal om, hvordan Jesus tjener jer allerede nu i dag!

Afsnit IV (vers 39-40)
1) Hvorfor bliver Jesu genkomst en skrækkens dag for de vantro?
2) Tal sammen om, hvordan I kan gøre de første kristnes bøn til en del af jeres morgen- og aftenbøn! – Og om, at den allerede findes i bønnen ”Komme dit rige!”

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 13.08.2012