Løgn og sandhed
3. søndag i fasten, Kbh 28.2.16, Sigmund Hjorthaug
Tekst: Johannes 8,42-51
(Norsk)
Jesus sagde til dem: "Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud."
Jøderne sagde til ham: "Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?" Jesus svarede: "Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden."Prekenteksten i dag gir oss en stor utfordring. Jesus sier: I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. (v 44). Hvem sier Jesus dette til? Det får vi vite i noen vers som står før vor tekst. Han sier dette til de jøder som var kommet til tro på ham (v31). Hvordan kan dette henge sammen? At noen har Djævelen til fader, kan vi vel forstå, selv om mange i vår moderne tid slett ikke vil høre en sådan tale – at nogen har den Onde som sin Fader.
For det første synes nogen det er ”middelalderligt” at tale om at der overhovedet findes en Djævel. Gud er Far til alle står der står i en barnesang. Så djævelen kan da ikke være far til noen! Gud er alles Skaper, og han elsker alle mennesker, onde og gode, og på en måte så er han alles far, på samme måte som han var den fortapte sønns far. Han er den kjærlige Far som speider efter sine bortkomne barn. Men alle disse som har forlatt Ham, er ikke hans kjære barn som hviler i hans favn. De hører den onde til. De som ikke tror på Jesus og på frelsen i ham, de er vantroens barn, de er den ondes barn, sier Bibelen.
Der er et skille mellom dem som tror og ikke tror på Jesus. Mellom dem som hører Gud til og dem som ikke hører Gud til. Men dette skille har meget lett for å bli utvisket i dag. Men der er et utenfor og et innenfor. Der finnes ingen mellemting. Enten er Gud vår Far eller så Djævelen vor far. Så radikal er Skriften. Så radikal er Jesus.
Men nu sier Jesus til de jøder som var kommet til tro på ham: I har djævelen til fader! Hvordan kan det henge sammen? Noen har ment at det må bety at disse jøder ikke hadde kommet til en sann tro på Jesus, de hadde en slags tro, men det var ikke en frelsende tro. Man henviser til hva Jesus sier til disse jøder. (v 31) Hvis i bliver i mit ord, er i sandelig mine disciple. Det kan også oversættes: .. så er I i sandhed mine disciple (virkelig mine disciple). De var disciple af Jesus, men var de sande disciple?
Nå brukes et ord i grunnteksten her – om tro - som hele tiden i Johannes evangeliet nettopp brukes om den frelsende tro. Dette ord betyder : Å stole på, ha tillit til. Men en begynnende tro på Jesus kan hurtig gå over til vantro. Det ser vi også i lignelsen om de fire slags sædejord: Og noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde megen jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb jord. Og da solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde rod, visnede det. Mark 4,5-6. Denne begynnende tro på Jesus hos disse jøder vendte seg hurtig til vantro og motstand, ja det eskalerte, utviklet seg, i den grad, at de til slutt ville stene ham!
Jesus ville fortsette å undervise disse jøder som hadde kommet til tro på ham. Han fortale dem hvor viktigt det var at de forblev i hans ord. Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, I skal lære sandheden at kende og sandheden skal gøre jer frie. Men de svarede ham: «Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen, hvordan kan du så sige: I skal bli frie?» De var jo Guds utvalgte folk, de hadde Abraham til fader og var ikke nogens trælle! Hvordan kunne Jesus tale om at skulle bli frie!
Men Jesus taler om at være syndens træl, dvs at de hadde ingen fri vilje til at gjøre det gode, noget jøderne selv mente. Samtalen mellem jøderne og Jesus utviklet seg således at jøderne til og med sa at Jesus var besatt av en ond ånd, og de ville drepe ham. Hvor hurtig kan ikke tro vende om til vantro! Ja, til den største motstand mot Jesus!
Har dette noe å si til oss? Ja, vi har den samme natur som disse jøder. Vi har en natur som alltid står den Hellige ånd imot. Vi er af naturen vredens børn, sier Paulus i Ef 2,3. N år vi blir født inn i denne verden, så er vi åndelig døde. Vi har ingen naturlige forutsetninger for å høre eller forstå Guds ord. Et sjæleligt menneske , (dvs sådan som vi er af naturen), tager ikke imod det, der kommer fra Guds Ånd. Det er en dårskab for et sådant menneske, og det kan ikke fatte det. 1. Kor 2,14.
Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger ?, sier Jesus til jøderne i dagens tekst. Og han svarer selv: Det er fordi I ikke kan høre mit ord. Det er en umulighed for jer at høre og forstå mine ord, fordi I er åndelig døde. Han sier: I hører ikke fordi I ikke er af Gud. Dette er vår tilstand når vi kommer til verden, vi kan ikke høre og forstå Guds ord.
Hvis du prøver å tale til en som er død, så vil du ikke få nogen respons. Han kan ikke høre eller forstå. Sådan er det også i åndelig forstand. Et menneske er, sådan som det er av naturen, åndelig set dødt, og ude av stand til at fatte og forstå evangeliet. Gud selv må give oss denne evne til at forstå, han må selv skape det nye liv i oss, han må selv gi oss troen. Vi kan ikke ta den av oss selv. Paulus sier i Ef, 2 at vi er døde i vore synder og overtrædelser.
Budskapet fra Gud om frelsen i Kristus er et mysterium – en hemmelighet. Det er hva hva øjet ikke så, og øret ikke hørte og hva ikke opkom i noget menneskes hjerte. Evangeliet er en hemmelighet - som må åbenbares for oss. Og troen på evangeliet kan vi ikke tage af os selv. Den må gives os af Helligånden gennem Ordet. Troen er et ufattelig under. Den er en Guds gave, den kan vi ikke ta af os selv. Men troen gis os ved Ordet og Helligånden.
Blant de jødiske ledere var det to partier. Det ene – saddukæerpartiet – var bibelkritikere. De sa de kunne ikke tro på alt som sto i Bibelen, dvs Det gamle testamentet, som var deres Bibel. Det andre partiet var fariseerne. De sa de trodde på alt som sto i Det gamle testamentet. Men de hadde ikke den rette forståelse av det de leste. Fariseerne mente også at de hadde en fri vilje til å velge det gode. Dette er noe som også kjennetegner mye kristen forkynnelse i dag.
Også idag tror man at vi mennesker kan bestemme oss for å bli kristne og at vi har evne i oss til å si ja til evangeliet. Vi kan hjelpe til selv i omvendelsen, vi kan bidra med noe selv. Men ifølge Skriften bliver vi omvendt av Gud alene gjennom hans Ord og Ånd. Vi kan ikke samarbejde med Gud i vores omvendelse. Vi er lige døde og livløse som en stok og en sten, når det gjelder vort åndelig forhold til Gud, sådan som vi er av naturen. Ja, vi er verre enn en stok og en sten, sier vore bekjennelsesskrifter, for når Gud kommer for å omvende os, gjør vi motstand. Vi vil ikke omvende oss. Det er vår natur. Jesus sier til jødene hvordan det egentlig står til med deres frie vilje. Han sier: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. (v35).
Hvorfor synder et naturlig menneske? Fordi det er en trell under synden. Synd er natur. Det er naturlig for et menneske å synde. Et naturlig menneske har ikke evne i seg til å velge det gode, eller velge frelsens vei, eller velge å tro på Kristus. Gud må selv gjøre det hele. Derfor sier profeten Jeremias: Omvend meg du, så bliver jeg omvendt. Jer 31,18. For av nåde er I frelst, ved tro, og det ikke av eder selv, det er Guds gave, Ef 2,8. Gud gjør dette alene. Vi kan ikke hjelpe til. Han gjør det ved sitt Ord og ved sin Ånd. Derfor er det så viktig å holde fast ved hans ord. Ikke vike fra det. Holde seg tett inntil det.
Jesus sier i vår tekst: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden. Troen bevares ikke på noen annen måte enn ved Jesu ord. Troen er knyttet til hans ord. Han er ett med sitt ord. Derfor sier han i Johannes 15: Dersom I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om hva I vil og I skal få det. Det at blive i Jesus og blive i hans ord er ett og det samme. Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden, sier Jesus. Han sier også: Den der er af Gud, hører mit ord. Høre og holde fast ved. Leve af Ordet, som det daglige brød. Lade det være sandt. Lade det stå ved magt, både når det dømmer dig, og når det frikender dig for Jesu skyld og når det vejleder dig. Amen.