Nr. 5-6 maj - juni 2001 - Årgang 51

INDGANG: ´Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen.
LEDERHimmel- og altergang: På alterbordet er han her og nu, for at tage os med på sin himmelfart!
ARTIKEL: Hvordan finder Gud et nådigt menneske: ... Det er de færreste, som i dag stiller spørgsmålet om en nådig Gud. Og dem, der har forstand på den slags, kan fortælle os, at det skyldes det moderne menneskes nye verdensbillede, og navnlig det moderne menneskes billede af sig selv i verden.
ORD TIL KIRKE-TIDEN: Hvor i Himlen er Gud? ... ... Jesus trak sig ikke tilbage i ensom majestæt, men er tværtimod er blevet givet al magt i Himmel og på jord - med det formål at udøve denne magt blandt mennesker på jord. Det er derfor, vi beder i Fadervor: "Ske din vilje som i Himlen således også på jorden!" ...
NOTER & NYT: Konkordieformelen på dansk. Hvorfor bibeltro lutheranere bekender sig til Konkordiebogen
FRA MENIGHEDERNE: Konfirmand-weekend - Ungdomslejr forår 2001 - Dødsfald - Årsmøde - Konfirmandlejr - Luthersk Sommerferie
GUDSTJENESTER ØERNE: Køæbenhavn, Langeland, Svendborg - JYLLAND: Løsning, Århus, Haderslev

Hent marts-april-nummeret ind på din computer i PDF-format ved klik her (fylder ca. 179 Kb) (kræver Adobe Acrobat Reader)

Bestil bladet på post@vivit.dk og få det med posten hele året for 100 kr.

INDGANG

Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen.

De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage. (Luk 24,52)

På alterbordet er han her og nu, for at tage os med på sin himmelfart!

LEDER

Himmel- & Altergang

Kristi Himmelfarts-tid er tid for konfirmation og dermed konfirmandaltergang. Hvordan hører himmelfart og altergang sammen? En teologi-professor talte i Kristelig Dagblad sidste år om en helligdag "for viderekomne". Tilsvarende kunne siges om Den hellige Nadver. For hvordan skal vi forstå, at Jesus er faret til himmels, og hans legeme og blod samtidig er på alteret og rækkes os i nadveren?

En dag for viderekomne

Det er en helligdag for trænede kirkegængere og giver ikke mening uden kendskab til en kristelig forståelsesramme, siger professoren. Uden en kristelig forståelsesramme kan man tro, at Jesus sidder på en sky et sted i rummet, som folkeviddet taler om Kristi flyvefest. Unge fniser måske ved konfirmandaltergangen og siger "Skål!", fordi de kun ser en vaffel og "en sjat vin". - Andre ser Jesu himmelfart og nærvær i nadveren som blot åndelig.

"Det skal forstås symbolsk," forklarede læreren. Men han blev modsagt: "Der står da: 'Dette er!'" Det var den legemligt opstandne Jesus, disciplene så forsvinde i skyerne. Og i nadverens velsignelse siger han tydeligt: "Dette er mit legeme og blod."

Hermed får vi "en kristelig forståelsesramme": Himlen er ikke blot et sted i rummet, men Guds højre og nådige hånd, som er allesteds nærværende, ubegrænset af tid og rum. Og når vi i nadverens brød og vin får Jesu legeme og blod, er det Guds nådige hånd, der rækkes os.

Altergang er himmelgang

I nadveren drages vi med ind i Kristi himmelfart. Som et helt og sandt menneske fór han til himmels. Og sådan rækker han os sig selv i nadveren, som vi synger: Jesus himmelfaren / dog midt i folkeskaren / uddeler Himlens vin og brød / er med sit folk i liv og død. / Bøjer alle knæ for vor frelser! (DDS 214).

Altergangen er virkelig for trænede kirkegængere. En fest, man ikke bare kommer til af vane og uforberedt. Derfor praktiserer vi heller ikke børnealtergang og indbyder til nadver uden først at give kristendoms- og konfirmandundervisning.

I nadveren mindes vi ikke blot om den himmelfarnes nærvær engang; som dem, der drager til Jerusalem for at kysse en sten i Himmelfarts-kapellet På alterbordet er han her og nu, for at tage os med på sin himmelfart! - Hvordan forbereder vi os, så vores altergang bliver en himmelgang?

Kroppen skal med

Faste og legemlig beredelse er vel en smuk udvortes tugt, siger Den lille Katekismus. Kristus vil have hele mennesker med til Himlen. Det er ikke blot en åndelig fest; også legemet skal med! - Apostelen Paulus siger: "Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet" (1 Kor 9,27).

Både Luther og Paulus anså altså "udvortes tugt" som nyttig og nødvendig. Hvor meget mere så ikke vi, der lever i en begær-kultur, som i ét væk opfordrer til at nyde og leve for os selv i vellyst og fråds! Og følger vi uden videre med i det ydre, hvordan går det da med det indre?

Her kan ydre skikke - som at folde hænder og lukke øjne ved bøn - være gode og nødvendige. At "faste" er også at give afkald. Vi kunne søndag morgen afsætte et kvarter til med Katekismen at læse om De ti Bud, Skriftemålet og Alterets Sakramente. Vi kunne måske give afkald på sene lørdagsfester og TV-film for søndag at møde veloplagt! Og søndag morgen kunne vi følge den smukke gamle skik at kigge i garderoben efter noget, der stemmer til fest!

Troen er uundværlig

Men ret værdig og vel skikket er den, som har troen på disse ord: "Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse," fortsætter Katekismen.

Altergang bliver til himmelgang alene for den, der tror og ved: Her er jeg aldeles uværdig, og netop derfor kommer jeg. For Jesus Kristus har ofret sig for min uværdighed og sat sig i Himlen som min retfærdighed.

Det var denne korsfæstede Kristus, disciplene så fare til himmels med sine velsignende hænder over dem. Og det er den samme himmelfarne Jesus, der med sin velsignelse over brød og vin giver os sit legeme og blod i nadveren. Sådan møder den himmelske os på jorden for ved syndernes forladelse at gøre os til helt nye mennesker, der farer med ham til Himlen ved Faderens højre hånd.

Så går vi da til nadver med forventning om, at den himmelfarne kommer og tager os med. Præsten læser Jesu mægtige ord og løfter brød og vin som tegn på, at her og nu kommer den legemlige Kristus og bespiser os, så vi i vort legeme kan mærke: Ved altergangen er vi med på Kristi himmelgang!

Vagn Lyrstrand

... Det er de færreste, som i dag stiller spørgsmålet om en nådig Gud. Og dem, der har forstand på den slags, kan fortælle os, at det skyldes det moderne menneskes nye verdensbillede, og navnlig det moderne menneskes billede af sig selv i verden. ...

Artikel

Hvordan finder Gud et nådigt menneske?

Ét spørgsmål har haft stor betydning i Guds Kirke gennem historien. Faktisk skyldes én af kirkehistoriens største begivenheder, nemlig reformationen, at et menneske stillede det spørgsmål og fandt Guds svar i Evangeliet. Spørgsmålet: Hvordan finder jeg en nådig Gud? Det er et spørgsmål, der er god grund til at stille med alvor. For det er en frygtelig ting for et syndigt menneske at falde i den levende Guds hænder. Og ethvert menneske står skyldigt over for Gud. Det er også et spørgsmål, det altid har været Guds Kirke magtpåliggende at svare på. Rimeligt nok, eftersom svaret på det spørgsmål netop er den sandhed, Guds Kirke er bygget på og lever af: at Gud har forbarmet sig over den syndige verden og sat sin Søn som menneskers Frelser og Forsoner.

En ny mission

Det er imidlertid de færreste, som i dag stiller spørgsmålet om en nådig Gud. Og dem, der har forstand på den slags, kan fortælle os, at det skyldes det moderne menneskes nye verdensbillede, og navnlig det moderne menneskes billede af sig selv i verden. Det moderne menneske orienterer sig alene ud fra sig selv. Omverdenen betyder ikke i sig selv noget videre; kun for så vidt som den påvirker mig og min oplevelse af min egen tilværelse, er omverdenen betydningsfuld ...

I forlængelse heraf er det også en fremmed tanke for det moderne menneske at være nogen noget skyldig; at der er nogen, jeg skylder noget; at der er noget, jeg skal. Og derfor er det moderne menneske selvfølgelig også fremmed for tanken om at stå skyldig over for Gud; fordi selve begrebet om skyldighed er ganske fremmed.

Dermed står Kirken i en helt ny situation i sin tjeneste for verden. For hvilken mening giver det at forkynde syndernes forladelse for mennesker, som ikke alene ikke véd, at de er syndere, men slet ikke er i stand til at forstå, hvad det vil sige, og hvorfor det skulle være et problem? Hvordan forkynde Guds krav til et menneske, hvis verden i den grad er opfyldt af mennesket selv?

Det siger sig selv, at det må være frustrerende for Kirken at skulle virke i en kultur, der ikke har nogen plads for Gud i sin tankeverden. Og det synes oplagt, at den store udfordring i dag må blive at finde en plads til Gud i menneskets verden, at overbevise mennesket om, at det alligevel har noget at bruge Gud til. Og Kirkens indsats bliver en indsats for at vinde Gud et nådigt menneske, det vil sige et menneske, der vil interessere sig lidt for Ham og tage sig lidt af Ham.

Nye spørgsmål - og nye svar

Det hedder sig, at Kirken i denne nye situation er nødt til at gå nye veje. Kirken må sørge for at få det moderne menneske i tale og overbevise det om, at det har noget at bruge Gud til, og at det derfor godt kan betale sig at gøre plads for Gud i sin verden. Kirken må give svar på de spørgsmål, det moderne menneske stiller, i stedet for blot at svare på sit eget spørgsmål. Nogle vil endda sige, at Kirken også må give svar, der svarer til det moderne menneskes egne; Kirken må opgive sit forældede billede af en Almægtig og absolut og personlig Gud, som giver bud og befalinger og kræver lydighed. Kirken må søge helt nye veje, ikke blot i de spørgsmål, den tager op, men også i de svar, den giver.

Kirke for kirkefremmede

En lidt anderledes tilgang møder man i de moderne vækkelsesbevægelser. Og så dog alligevel ikke. For bag formler som at være kirke for kirkefremmede ligger i grunden den samme tankegang. Strategien er en bevægelse bort fra den klassiske gudstjeneste og den klassiske forkyndelse, som alt for tydeligt afspejler den bibelske virkelighed, det moderne menneske er så fremmed over for - ligesom desværre også mange moderne kristne er det. I stedet for klassisk gudstjeneste og prædiken tilstræber man engagerende - det vil sige underholdende - forkyndelsesformer. Strategien svarer i sin grundlæggende struktur til den kirkelige modernisme: at komme det moderne menneske i møde, at møde det på halvvejen, eller endnu længere fremme, for at overbevise det om Guds anvendelighed - for at vinde Gud et nådigt menneske.

En herreløs Gud

Denne tankegang efterlader et billede af Gud som noget i retning af en herreløs hundehvalp, farende forvildet rundt i hjælpeløs søgen efter nogen, der vil tage sig af Ham. Og det er en fuldstændig misforståelse.

Ikke for det, Gud er ganske rigtigt herreløs; og netop derfor er Han ikke hjælpeløs. Gud er alle tings Herre; det er Hans væsen at være det; og derfor har Han ikke og kan Han ikke have nogen herre over sig. Og derfor er det meningsløst at søge efter et nådigt menneske, som kun vil have med Ham at gøre på sine egne betingelser, og som selv vil bestemme, hvad det kan og vil bruge Ham til.

Et lydigt menneske

Hvad Gud er interesseret i, er at frelse mennesket. Ikke fordi Han behøver det, men fordi Han elsker sine mennesker, også selv om de er blevet moderne. Ogder er ingen frelse i at sætte mennesket til at være Guds herre og dommer. Den eneste vej til frelse for mennesket, også det moderne menneske, er den lydighed mod Gud, som Den Hellige Skrift kalder troslydigheden: at underkaste sig Guds virkelighed, som den virkelig er. At give sig ind under den frelse, Gud virkelig tilbyder og giver sine mennesker.

Gud skaber et lydigt menneske

Hvad Gud ønsker er et lydigt menneske, som bøjer sig for Hans dom og søger nåde hos Ham og giver sig ind under Hans barmhjertighed og tager til sig af Hans kærlighed, sådan som den virkelig er. Og Gud véd udmærket, at et sådant menneske finder Han ikke; Han må selv skabe det.

Og det er ikke nogen ukendt situation for Gud, at mennesker ikke vil vide af eller ikke forstår den virkelighed, Han har sat sin Kirke til at forkynde.

Paulus skriver om det i 1 Korintherbrev kapitel 2: Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds Ånd; det er en dårskab for et sådant menneske, og det kan ikke fatte det. Og i samme brev skriver han, at da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger ... Og hvorfor så det? Fordi vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft...

Guds kraft til frelse

Ordet om korset, at Gud har elsket verden og sat sin Søn som menneskers Frelser og Forsoner, det er Guds kraft. Ved det ord, Gud selv taler igennem, formår Gud også at sætte sig igennem over for mennesket. Ved sit eget Lovens ord trænger Han sig ind på mennesket, hvor og når Han vil, og overbeviser det om nødvendigheden af at have en nådig Gud. Og ved sit eget nådens ord trænger Han sig ind på mennesket og overvinder mennesket med sin kærlighed, så mennesket overgiver sig for Hans virkelighed, som den virkelig er. På den måde vinder Gud mennesket for sin kærlighed, så mennesket frelses ved troens lydighed, i kraft af den overmåde store kærlighed, hvormed Gud har elsket verden, at Han satte sin Søn til synderes Frelser og Forsoner. På den måde finder Gud ganske vist ikke et nådigt menneske; hvad skulle Han også med sådan et? Men synderen finder en nådig Gud. Og det er der glæde over i Himmelen.

Jais H. Tinglund

... Jesus trak sig ikke tilbage i ensom majestæt, men er tværtimod blevet givet al magt i Himmel og på jord - med det formål at udøve denne magt blandt mennesker på jord. Det er derfor, vi beder i Fadervor: "Ske din vilje som i Himlen således også på jorden!" ...

Ord til kirke-tiden

Hvor i Himlen er Gud?

Det er ikke så enkelt at svare på, fordi Bibelen ikke siger så meget konkret og direkte om det.

Vi ved, at Jesus sidder på en trone ved Faderens højre hånd. Vi ved, at Himlen ikke er et sted langt borte, men er os nærmere, end vi skulle tro - dog usynligt for vore øjne.

Og vi ved, at Jesus ikke trak sig tilbage i ensom majestæt, men tværtimod er blevet givet al magt i Himmel og på jord - med det formål at udøve denne magt blandt mennesker på jord. Det er derfor, vi beder i Fadervor: "Ske din vilje som i Himlen således også på jorden!"

Nok så vigtigt er det derfor at få at vide, hvor på jorden Gud er, hvor Jesus er! Hvor hans magt kommer til udtryk. Hvordan hans vilje sker.

Hvor kan vi opleve hans nærhed og fællesskab? Hvordan kan vi erfare bønhørelse og hjælp? Hvor kan vi få frelse for tid og evighed?

Bibelens svar er: Du kan opleve hans nærvær og fællesskab i den kristne menighed, hvor man samles om Guds ord og hans sakramenter. Dér kan du også lære hans vilje at kende - også hans vilje med dig.

Du kan erfare hans magt til at frelse, når du læser i Bibelen; og hans magt til at bønhøre, når du i din nød råber til ham. Svarer han ikke straks, så bliv ved med at råbe.

Jesus ønsker mere end noget andet at hjælpe dig og mig til at leve nu og i al evighed - sådan som han selv gør det.

Netop dét er jo hemmeligheden: Jesus lever. Han er "opfaret til Himmels", men er os nær og har al magt også på jorden. Han er "siddende ved Guds højre hånd", men er aktiv og lyttende.

Jeg synes, det er fantastisk, at Jesus kan lytte til dig, mig og tusinder af andre på én gang - og samtidig koncentrere sig 100% om den enkelte.. Han er allestedsnærværende - og kan derfor også være i tusinder af kirker verden over søndag efter søndag.

Han hører og bønhører. Han sover ikke. Han har aldrig hovedpine. Han bliver ikke træt - heller ikke af dig og mig. Der er ingen grænser for, hvad han kan og vil gøre, for at du og jeg kan komme til at sidde til bords med ham i al evighed.

Han siger: "Kom hid til mig, alle I, som er trættede og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile!"

Fra en udsendelse i Århus lokalradio v. Carsten Nielsen

Konkordieformelen på dansk

Hvorfor bibeltro lutheranere bekender sig til Konkordiebogen

Noter og Nyt

Konkordieformelen på dansk

I forbindelse med indsættelse den 4. febr. af pastor Jais H. Tinglund som hjælpepræst i Den evang.-luth. Frikirke havde vi besøg af pastor John R. Fehrmann fra Den lutherske Kirke - Misourisynoden, USA. Pastor Fehrmann er missionsdirektør i Den lutherske Arvs Fond (The Lutheran Heritage Foundation - forkortet LHF).

LHF's formål er at udbrede de lutherske bekendelsesskrifter samt litteratur og missionerende arbejde i forbindelse dermed. Organisationen opererer i mange lande, har i år 2001 budget på 14 mio. kr. og støtter allerede projekter i Finland og Sverige.

Pastor Fehrmann var i Danmark for at bistå igangsættelsen af den første danske oversættelse nogensinde af det lutherske bekendelsesskrift Konkordieformelen som første led i udgivelsen af samtlige lutherske bekendelsesskrifter i Konkordiebogen.

Der er tale om nogle betydningsfulde skrifter, som historisk har bidraget til enighed (latin: concordia, "fælles-hjerte") i omstridte lærepunkter, hvoraf flere stadig er højaktuelle på dagens kirkelige dagsorden.

Vi refererer fra Kristeligt Dagblads præsentation d. 23. feb. under overskriften:

Nyt liv til gammel bekendelse

De fleste lutherske kirker i verden har den såkaldte Konkordieformel fra 1577 som bekendelsesskrift. Oversættelsen er nok begyndt af et snævert samarbejde på den konservative fløj, men historisk hører Konkordieformlen til de helt centrale skrifter fra den hektiske tid omkring Reformationen og er en udlæggelse af den forudgående Augsburgske Bekendelse fra 1530. Formlen afgrænsede de nye lutherske kirker i forhold til Den katolske kirke, men også de reformerte kompromiser."

I oversættelseskomitéen, håber man, at det gamle arvegods kan vække til ny debat.

Komité-formand pastor H.O.Okkels udtaler: Konkordieformlen kan være med til at belyse de bekendelsesskrifter, vi har i Danmark. Historien gentager sig, og det, man strides om i dag, er nogenlunde det samme som på Reformationstiden.

Oversætter Jais H. Tinglund siger:

Vi betragter Konkordieformlen som en autentisk fortsættelse af Reformationen, der var en genopdagelse af Bibelen. Meget af det, man dengang skulle gøre op med, findes stadig, f.eks. at det ikke er mennesket, der vælger, men Gud, der udvælger.

Niels Ove Vigilius, Dansk Bibel-Institut:Jeg så gerne Konkordieformlen præge danske kirkeliv... Meget få ved i virkeligheden i dag, hvad oprindelig lutherdom handlede om, og derfor kunne det være på sin plads med en debat om de fundamentale lutherske skrifter. VL

Leksikonopslag i Kristeligt Dagblad efter Store danske Encyklopædi

Konkordieformlen: (Konkordie: enighed)

Luthersk bekendelsesskrift (1577), hvis hensigt var at skabe enighed i læren blandt de lutherske. Lærestridighederne efter Luthers død i 1546 var politisk farlige... Overfor den katolske modreformation kunne den lutherske splittelse blive skæbnesvanger...

På fyrsternes (de lutherske) initiativ gjorde teologer som Jakob Andrea og Martin Chemnitz forarbejder, som resulterede i Konkordieformlen.

Den består af en kort gennemgang af de omstridte lærepunkter og en længere fortolkning af vigtige artikler fra Den Augsburgske Bekendelse. Konkordieformelen fik den virkning, at der skabtes ro blandt teologerne. Flere end 8000 underskrev den.

Hvorfor bibeltro lutheranere bekender sig til Konkordiebogen

Herom skriver den amerikanske teolog John Brug i det svenske "Biblicum" nr. 1/2001.

De fleste lutherske kirker bekender sig i deres forfatning til Bibelen og De lutherske Bekendelsesskrifter. Og præster lover at prædike i overensstemmelse med Bibel og Bekendelse. Men burde det ikke være tilstrækkeligt at bekende sig til Bibelen og love ikke at lære noget andet? Bibelen er jo indgivet ved Helligåndens inspiration. Hvorfor skal vi da også antage bekendelser, som er skrevet af mennesker?

Kommentar: Problemstillingen er aktuel med udgivelse af Konkordieformlen, som skærper den lutherske profil overfor kirker af den romersk-katolske og reformerte familie, baptister og pinsevenner og andre.

Kan vi ikke nøjes med at være bibeltro? John Brug henviser til Den augsburgske Bekendelses artikel 10 om nadveren: Baggrunden er bl.a. en diskussion mellem reformatorerne Luther og Zwingli, der begge holdt Bibelen for Guds ord og ønskede at være bibeltro. Men Zwingli mente (som mange i dag), at Jesu legeme og blod blot var symbolsk til stede i nadveren; mens Luther holdt fast på Jesu ord: "Dette er mit legeme og blod." Da de lutherske på rigsdagen i Augsburg i 1530 ville godtgøre, at de ikke lærte zwingliansk, nyttede det altså ikke at sige, at de lærte som Bibelen - det ville Zwingli også sige. Det var nødvendigt klart at formulere, hvad de troede var den sande forståelse af Bibelen, nemlig, at: "Kristi legeme og blod er virkeligt til stede og uddeles til dem, der nyder nadveren." - Dertil føjede man: "Og de misbilliger dem, der lærer anderledes."

Om en præst blot lovede sin menighed: "Jeg vil altid følge Bibelen", ville man ikke vide, hvad han ville undervise om nadveren. Han kunne lære som Zwingli og hævde som Zwingli, at han lærte i overensstemmelse med Bibelen. Det samme kunne ske med mange andre lærepunkter. Ved at forpligte sig på bekendelserne i Konkordieformelen, giver en præst udtryk for, hvad han tror, er den sande bibelske lære."

Kommentar: Det er nok at være bibeltro! Vi skal hverken lægge til eller trække fra. Og de lutherske bekendelsesskrifter er netop skrevet for at værne om den ene kristne tro. Konkordieformlen siger: "Den hellige Skrift alene forbliver den eneste dommer, regel og rettesnor, efter hvilken al lære må vurderes og bedømmes som den eneste prøvesten på, om den er god eller ond, ret eller uret."

Konkordiebogens grund er Bibelen; derfor har vi brug for den - også i dag.

VL

Konfirmand-weekend

Ungdomslejr forår 2001

Dødsfald

Årsmøde

Konfirmandlejr

Luthersk Sommerferie

Fra Menighederne

Langeland, Lohals Kirke

Konfirmand-weekend

Søndag den 4. marts sang menigheden salmen: "Jesus Krist er her til stede" (DDS 420). Anledningen var den særlige, at menigheden havde besøg af otte kommende konfirmander. De havde gennemgået salmen og lært flere vers udenad på konfirmandlejr om lørdagen. Den kristne menigheds store fest, Nadveren, var emnet, som blev gennemgået i samtale og arbejde med bibel, katekismus, salmebog og arbejdsark.

Deltagerne var: Le, Esther, Louise, Thea, Sidsel, Katrine, Filip og Filip.

Le fra Martins Menighed beretter:

Konfirmandlejr 2.-4. marts 2001 hos Jytte og Helge Nielsen i Simmerbølle.

Turen til Langeland gik godt for løsninger, århusianere og københavnere. Én glemte godt nok at stå af bussen; men Helge kørte ræs, så vi fangede hende før bussen kørte på færgen til Lolland.

Fredag aften spiste vi vores madpakker hos Jytte og Helge. Sådan startede lejren. Vi havde nogle gode konfirmand-timer sammen med præst Vagn. I fritiden ku' vi gøre næsten, hvad vi ville. Nogle spillede twister, andre fodbold og nogle tøsesnak. Men vi havde det sjovt.

Vi tog sammen i skoven og gik i pløremarker. Solen skinnede for det meste. Jytte serverede dejlig mad. Og Helge gav os aftenandagt. Men det dårligste ved lejren var, at den var så kort. Tak for en god lejr til allesammen. Håber, vi ses snart.

Ungdomslejr forår 2001

Endnu en ungdomslejr er til ende. Og vi er hver for sig godt i gang med vores hverdag igen. Men vi har fået noget at tænke over, hvis vi ikke allerede havde det i forvejen - spørgsmål som "Hvem skal jeg giftes med?" "Hvordan holdes et ægteskab i live?" "Må veninden vide mere om én end éns mand?" Ja, spørgsmål, som vi går og tumler med... Det var spørgsmål som disse, vi fik lidt mere styr på efter den weekend i marts sammen med kirkens nye præstepar.

Lillian kom med råd og vejledning til, hvordan man lærer at leve med at være skabt som mand og kvinde. Og Jais holdt nogle mere bibelprægede samlinger med temaer som "I Frelserens billede" og "Skabt i Guds billede".

Ellers indeholdt lejren også alle de traditionelle elementer som fodboldkamp, guitarspil, tid til snak, gudstjeneste, landskamp... og sene nattetimer. Men hvad den også havde, var et bogbord med litteratur om det at være ung og kristen og at finde sin identitet i forhold til Gud, kærlighed og sex. Jeg fik i hvert fald købt en bog med titlen "Køn og identitet". Den er ikke læst endnu, måske fordi min hjerne først lige skal fordøje alle de input, som Jais og Lillian delte ud af i marts!

Natasja Michael

København, Martinskirken

Dødsfald

På årets første forårsdag den 1. april blev Karen Johanne Strand efter lang tids sygeleje kaldt til det evige livs sommer i en alder af 86 år, f. 1.8.1915.Karen Johanne Strand savnes med stor taknemlighed til Gud af sin kære ægtefælle siden 23.5.1942, Jan Strand, børnene Lillian, Sonja og Jan samt svigerbørn og en stor flok børne- og oldebørn.

Begravelsen foregik fredag den 6. april fra Martinskirken med prædiken i tilknytning til Salme 103: "Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger. Han tilgiver al din skyld. Han udfrir dit liv fra graven."

Jordfæstelse på Gladsaxe Kirkegård.

Vi takker Gud for "Hanne", som hun hed i daglig tale, og ønsker de efterladte Guds hjælp og trøst ved troen på Jesus Kristus.

VL

Løsning menighed

Konfirmation

På første søndag e. påske var der konfirmation i Løsning med tre konfirmander:

Louise Jensen, datter af Søren Peter Jensen og hustru Elsebeth (f. Johansen), Løsning. Bibelord: Rom 8,28.

Ester Maria Strand, datter af Jan Strand og Kirstina Strand (f. Ranfelt), Daugård. Bibelord: Åb. 3,11.

Thea Jensen, datter af Leif G. Jensen og hustru Lis (f. Christensen). Bibelord: Es 43,1.

Hjertelig til lykke og Guds rige velsignelse!

LGJ

ÅRSMØDE 2001

"En hellig kirke i et nyt årtusind"

Den evang.-luth. Frikirkes årsmøde afholdes 12.-13. maj i Løsning

Lørdag d. 12. maj

kl.13.30-18: Forhandlingsmøde

kl.18.00: Aftenbøn og aftensmad

kl.19.30: Ungdomsmøde

Søndag d. 13. maj

kl.10.30: Gudstjeneste Prædiken v. pastor Vagn Lyrstrand

kl.12.30: Middag

kl.14.00: "En hellig kirke i dag". Foredrag v. pastor Jais H. Tinglund

kl.15.00: Kaffebord

kl.16.00: Afslutningsandagt (Jensen)

Møder i Spejderhuset, Lindvedvej, Øster Snede. Gudstjeneste i kirken.

Alle er hjertelig velkommen!

FOR KONFIRMANDER

Konfirmation: Kristi Himmelfart d. 24. maj konfirmeres Filip Nex i Gratiakirken i Århus.

Konfirmandlejr 22.-26. juni i Vesterhuse på Langeland for dem, som går til konfirmandundervisning og for de nyligt konfirmerede. Tilmelding til pastor Leif G. Jensen, 75 65 16 60.

Luthersk

sommerferie

tirsdag 10. juli - søndag 15. juli på Hedemølle Efterskole.

Program fås i menighederne.

VELKOMMEN

Gudstjenester

Klik ind på www.vivit.dk/kirke

Øerne

Pastor Vagn Lyrstrand

København, Martins Menighed

Bods- og Bededag 11. maj ingen
Søndag 13. maj - årsmøde i Løsning
Søndag 20. maj kl. 10 m.læsepræd.
Kr.Himm. 24. maj kl. 19.30 m.nadver
Søndag 27. maj kl. 10
Pinsedag 3. juni kl. 10 m.nadver
2. pinsedag 4. juni kl. 10 sanggdstj.
Trinitatis 10. juni kl. 10 m.nadver (JHT)
Søndag 17. juni kl. 10
Søndag 24. juni kl. 10 m.nadver
Søndag 1. juli kl. 10 m. læseprædiken
Søndag 8. juli kl. 10 m.nadver

Langeland, Lohals kirke

Bods- og bededag 11. maj ingen
Søndag 13. maj - årsmøde i Løsning
Søndag 20. maj kl. 10.30 m.nadver
Kr.Himmelfart 24. maj ingen
Søndag 27. maj kl. 15 "Skallen"
Møllergade 99, Svendborg
Pinsedag 3. juni kl. 16
2. pinsedag 4. juni ingen
Trinitatis 10. juni kl. 16 (JHT)
Søndag 17. juni kl. 15 "Skallen", Svb.
Søndag 24. juni kl. 10.30 m.nadver(LGJ)
Søndag 1. juli kl. 10.30 m.nadver
Søndag 8. juli kl. 16

Jylland

Pastor Leif G. Jensen

Haderslev

Kontakt præsten for nærmere oplysning. Leif G. Jensen

Løsning lutherske Frikirke, Vinkelvej

Bods- og Bededag 11. maj kl. 14 (JHT)
Søndag 13. maj kl. 10.30 årsmøde
Søndag 20. maj kl. 10 m.nadver
Kr.Himm. 24. maj kl. 10 m.nadv. (JHT)
Søndag 27. maj kl. 14
Pinsedag 3. juni kl. 10 m.nadver (JHT)
2. pinsedag 4. juni kl. 14
Trinitatis 10. juni kl. 14
Søndag 17. juni kl. 10 m. nadver
Søndag 24. juni kl. 10 (JHT)
Søndag 1. juli kl. 10 m.nadver (JHT)
Søndag 8. juli kl. 14

Århus, Gratiakirken, Bissensgade 14

Bods- og Bededag 11. maj kl. 10 (JHT)
Søndag 13. maj - årsmøde i Løsning
Søndag 20. maj kl. 16
Kr.Himm. 24. maj kl. 10 Konfirmation
Søndag 27. maj kl. 10 (9.20 nadver)
Pinsedag 3. juni kl.16 m. nadver (JHT)
2. pinsedag 4. juni kl. 10
Trinitatis 10. juni kl. 10 (9.20 nadver)
Søndag 17. juni kl. 16
Søn. 24. juni kl. 19.30 m. nadver (JHT)
Søndag 1. juli kl. 16 (JHT)
Søndag 8. juli kl. 10 (9.20 nadver)