LEDER

Stærke hjerter

Vi klipper hjerter og bager hjerter. Vi fletter hjerter og hænger dem op i vinduet.

I Jakobs brev opfordres vi til også at gøre noget med vore egne hjerter, nemlig at gøre dem stærke. En god opfordring. Stærke hjerter til jul - stærke hjerter til nytår og stærke hjerter i hverdagen: "Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær." (Jak 5,7-8)

Vore hjerter bliver stærke, når vi ser og erkender, at sandheden om vores fremtid som kristne er, at Herren kommer! Der er så meget, som kan gøre os usikre og svage, når vi tænker på fremtiden. Men Herren kommer! Det gør os stærke midt i vores svaghed.. - Men hvordan kan denne sandhed stå levende for os?

Herren kommer

Svaret er enkelt: ved at vi sætter alt ind på at være sammen med HERREN om søndagen i gudstjenesten og til hverdag i sang, bibellæsning og bøn. Han har jo lovet at komme til os, der hvor to eller tre er sammen i hans navn. Han har lovet at forene sig med os i den hellige nadver om søndagen. Han har lovet at tale til os og tag bolig i vore hjerter, når vi lytter til hans ord og holder fast ved det. Han har lovet at være med os alle dage, når vi døber og lærer andre at holde alt det, han har befalet.

.... Men alt det kan jo virke så almindeligt og trivielt. Skulle det give os stærke hjerter? Ja! Det er netop, hvad det gør. For Herren Jesus har selv valgt at røre vore hjerter og gøre os stærke gennem evangeliet!

Julenat kom han også i ringhed og svaghed. Det så ikke ud af noget. Og dog sang englene. Himlen var fuld af lovsang. Englen talte store og stærke ord, som siden har hjulpet utallige kristne i liv og død. Evangeliets ord fra julenat og påskemorgen er Guds ord, som gør menneskehjerter stærke. Disse ord lyser for os i mørket og viser os vejen til opstandelsen og det evige liv.

Hyrderne fik stærke hjerter

Det erfarede hyrderne ved Betlehem. De var ikke mennesker med en stærk økonomi og styr på fremtiden. De havde ikke overskud til at handle ind i Jerusalems basar og komme hjem med dyre gaver til børnene.

En samtale i en hyrdes hjem kunne måske have lydt noget i retning af: "Min kære mand, hvor mange døgn skal du så være borte denne gang? Og har vi ikke en ekstra denar, så vi kan købe noget mel til næste sabbat?" "Nej, desværre ... Men pas godt på børnene. Og vores eneste får må vi beholde indtil påske." Og bange om hjertet drog han da på arbejde uden at eje den styrke, som han så meget ønksede sig for sin kones og børns skyld.

Jesus kom til sådanne hyrder. Han lod sig føde på deres egn. De fandt ham. Og de blev glade. Meget glade. Tænk, hvilken glæde, da disse hyrder kom hjem til deres familier. De kunne nu give deres børn noget, som var meget mere værd end dyre gaver fra Jerusalems basar, nemlig glæde og håb.

Hvad er bedre end en far med et stærkt hjerte? Tænk, om vi alle fik stærke hjerter som julegave! - Men det er netop den gave, som Gud har til os i evangeliet. Den er vores, når vi mærker og tror, at Herren er kommet og vil sørge for os i ét og alt.

Ligesom bonden må vente

"Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn."

Jakob minder os om, hvordan en bonde lever tålmodigt med henblik på høsten. Han må vente på på regn efterår og forår. Det gør ham ikke doven. Tværtimod. Han pløjer, harver, sår, gøder og høster. Men han er dybt afhængig af det, Gud gør gennem naturens gang. Og forsøger han i utålmodighed at få grisene til at vokse hurtigere, end de kan, eller at høste kornet, før det er modent, ødelægger han sit landbrug.

Sådan må vi også vente på, at Gud arbejder både med os og med andre - og velsigner os på den måde, som han nu engang vil det. Vi skal være flittige med det, Gud har kaldet os til, bruge vore evner, penge og tid i kærlighed og omsorg - og vide, at vi ikke er vore egne herrer. Jesus er Herren. Han, og kun han kan gøre vore hjerter stærke og tålmodige.

Herrens komme er nær

Det er sandheden om vores nutid og fremtid - både til jul, til nytår og i hverdagen. Han kommer med tilgivelse, lægedom og evig salighed. Han griber ind og gør alt vel for dem, som tror på ham.

"I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær." (Jak 5,7-8)

Leif G. Jensen

SALME

Lis Lyrstrand 2001

Kirkeåret

Kirkens kalenderår begynder til advent og kaldes for Herrens år! - Hvorfor?

Herrens dag

Svaret udspringer af søndagen, som er de kristnes gudstjenestedag, fordi Herren opstod på denne ugens første dag. Derfor kaldes søndagen også for "Herrens dag" (Åb 1,10). Det var også på den første skabelsesdag, Gud sagde: "Der skal være lys!" Og søndagen blev i kirken fejret som en festdag, og ikke som jødernes sabbat med faste og andre begrænsninger.

Herrens folk

De kristnes hele liv står altså under opstandelsens herlige fortegn, som Paulus siger: "Når én er død for alle, så er alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem" (2 Kor 5,14f). Derfor: "Når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren" ( Rom 14,7f).

Påsken er centrum

Udfra Herrens opstandelse er da hele menighedens liv orienteret - fremad mod Pinse og bagud mod langfredag.

Påsken blev efter jødernes kalender fastlagt efter månens stilling, således at påskefestens ugedag kunne skifte.

De kristne overtog denne kalender, men justerede, så påskedagen altid faldt på den første søndag efter forårsjævndøgns fuldmåne.

Faste og pinse

Fasten er påskens forberedelsestid regnet bagud med enten 40 dage (som Jesus fastede 40 dage og israelitterne vandrede 40 år ørkenen) eller 70 dage (svarende til jødernes 70 år i Babylon; septuagesima=70).

På den anden side af påsken havde man efter jødisk forbillede 50 dages efterfest frem til pinsen, der blev festen for Helligåndens komme.

Advent og jul

Først i det 4. årh. kom festen for Herrens fødsel. Den fik i det 6. årh. adventen som sin forberedelsestid (i lighed med fasten forud for påsken).

Festen slutter med Jesu omskærelse. Og Hellig tre Konger tiden frem mod fasten er julens efterfest med fejring af Jesu åbenbarelse som Guds Søn.

Trinitatis og søndage efter

Efter "Herrens halvår" følger "Kirkens halvår". Ved dåben til Den treenige Gud er vi ved troen døde og opstået med Herren og med trådt ind i "evighedens kirkeår." (Se DDS 67).

Nu samles vi her på Herrens dag om Hans Ord for at vokse i livet med ham, som lover: "Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem" (Matt 18,20).

Godt nyt kirkeår i Jesu navn!

Vagn Lyrstrand

Fra advent til hellig tre konger

I det kirkeår, som begyndte med 1. søndag i advent 2001 vil vi her kort omtale den kirkelige årstid, som vedrører dette blad. Samtidig bringer vi bibel-vers, som på en særlig måde handler om årstiden.

Advent er forberedelsestiden forud for fejringen af Frelserens fødsel. Vi stiller os sammen med fædrene fra den gamle pagts tid og tager del i deres forventning om Guds Riges komme.Vi mindes om, at det nu er opfyldt for os og ser frem imod, at Han skal komme igen og sætte Guds Rige igennem i synlig herlighed. Adventstiden er en bodstid; farven er violet som anklagerens i en retsag - for vi må netop stille os selv under anklage.

Julen er festen for Frelserens fødsel; vi må undres med glæde over, at Guds Riges herlighed er kommet til verden. Festfarven er gylden som det himmelske guld - eller hvid som de frelstes klæder for den store hvide trone.

Sankt Stefans Dag er mindefesten for den første, som gav sit liv for den kristne tros og det kristne vidnesbyrds.skyld. Farven er rød som martyrens blod - og som den Helligåndens ild, der drev ham og alle andre martyrer og vidner.

Nytårsdag er ottendedagen efter Jesu fødsel - dagen for hans omskærelse. "Blodet måtte rinde." Vi lytter til Lukas 2,21 og synger "Nu velan et frejdigt mod" (nr. 112) i salmebogen. Farven er hvid.

Hellig Tre Kongers Tid - på de fleste sprog kaldet Åbenbaringstiden - er tid for eftertanke og vækst i det store under, julens fest forkyndte for os. Farven er grøn, vækstens farve.

JHT

Bibelord til årstiden

til at læse, grunde over og lære udenad

Advent

Ban Herrens vej, / gør hans stier jævne. (Mark 1,3)

Natten er fremrykket, / dagen er nær. (Rom 13,12)

Råb af fryd, Jerusalems datter! / Se, din konge kommer til dig. (Zak 9,9)

Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! / Hosianna i det højeste. (Matt 21,9)

Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, / så ærens konge kan drage ind. (Sl 24,9)

Se, jeg sender min engel, / han skal bane vejen for mig. (Mal 3,1)

Jul

For således elskede Gud verden, / at han gav sin enbårne søn. (Joh 3,16)

Fra fædrene er Kristus kommet som menneske / han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! (Rom 9,5)

Og Ordet blev kød / og tog bolig iblandt os. (Joh 1,14)

I dag er der født jer en frelser i Davids by; / han er Kristus, Herren. (Luk 2,11)

Og uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed: / Han blev åbenbaret i kødet. (1 Tim 3,16)

Og vi så hans herlighed, / en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen. (Joh 1,14)

Nytårsdag

Og der er ikke frelse i nogen anden, / ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. (ApG 4,12)

Jesus Kristus er den samme i går og i dag / og til evig tid. (Hebr 13,8)

Hellig 3 konger og mission

Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, / lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. (Es 9,1)

Folkeslag skal komme til dit lys / og konger til din stråleglans. (Es 60,3)

Fortæl om hans herlighed blandt folkene, / om hans undere blandt alle folkeslag. (Sl 96,3)

Deres røst er nået ud over hele jorden, /deres ord til verdens ende. (Rom 10,18)

En stjerne træder frem fra Jakob, / en herskerstav rejser sig fra Israel. (4 Mos 24,17)

I din godhed sørgede du for de hjælpeløse, Gud. / Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder med glædesbud. (Sl 68,11-12)

Gud vil, at alle mennesker skal frelses / og komme til erkendelse af sandheden. (1 Tim 2,4)

Lovpris Herren, alle folkeslag! / Lovsyng ham, alle folk! (Sl 117,1)

Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, / Herrens herlighed er brudt frem over dig. (Es 60,1)

Den gamle jul - og den nye

Så skal vi til det igen. Vi skal til at forberede os til julen. Vi ser frem til at genopleve alt det, juletiden plejer at betyde for os. Den lækre mad, og duftene og stemningen. Og så de gamle julesalmer, som vi kender så godt, fordi vi synger dem hvert år.

Julen er nok den tid på året, hvor vi mere end ellers oplever, at minderne vælter frem. På den måde er julen noget af det mest gammeldags, vi har. Og sådan vil vi helst, at det bliver ved med at være.

Så kan man så undre sig over, at så mange af de gode gamle salmer, vi synger op til jul, at de taler om julen, som det var noget helt nyt, der skulle til at ske.

Det underlige er, at den gamle jul faktisk handler om noget helt nyt. Det var helt nyt, dengang det skete. Og det kan være nyt for os, når vi bliver klar over, hvad julen virkelig handler om - hvor stort det er, det som julen virkelig betyder. Og selv om vi godt véd det, kan det alligevel blive nyt for os, når vi bliver mindet om det.

For sandheden er, at julen er godt nyt fra Gud. Det er den altid. Og det vil vi lade en af de kære gamle julesalmer minde os om - Ingemanns Glade jul - ved at se på, hvad det egentlig er, den siger til os.

Glade jul, dejlige jul, engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradis-grønt, hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går.

Julen taler til os om ting, der er fremmede for os. Ja, vi har da forestillinger om engle og hvordan engle ser ud. Men vi er ikke vant til at dem som noget, der har med virkeligheden at gøre. Sådan har vi det måske i det hele taget med alt det, som har med den himmelske virkelighed at gøre.

Men sandheden er, at Gud er til, og Hans tjenere englene også. Og Gud og Hans engle lever med i den virkelighed, som er vores. Gud er dén, som opretholder alt i verden. Og til det bruger Han de himmelske væsener, vi kalder engle.

Engel betyder sendebud. Og engle var de sendebud, Gud julenat sendte til mennesker med det budskab, som for Gud var det største og skønneste:at Guds Søn ville komme til verden for at frelse mennesker, og for at leve sammen med dem.

Det er det samme budskab, som julen vil forkynde os i år. Guds Søn kom til verden for at leve sammen med os, og for at frelse os og sikre os en plads i Guds herlighed. Det er det, som er kønt for Gud; og går det først op for os, hvor betydningsfuldt det er, bliver det også det skønneste for os.

Julefryd, evige fryd, hellig sang med himmelsk lyd!

Det er englene, hyrderne så, dengang Herren i krybben lå,

evig er englenes sang.

Englene sang om en evig glæde: Fred på jorden og i mennesker Guds velbehag.

Guds Søn blev menneske for at vinde mennesker Guds velbehag Guds fred. I sig selv har mennesker hverken fred med Gud eller Guds velbehag. Der er meget i os, som ikke er efter Guds vilje. Måske mest i den måde, vi er på over for hinanden - og over for Gud. Derfor slår vi ikke til over for Gud. Men Guds Søn lod sig føde som menneske for at befri os for vore synder, så vi kunne blive velbehagelige for Gud og komme ind i det rigtige forhold til Ham.

Englenes sang handler om den fred, vi får lov at have inde i os, når vi har forstået, at Gud elsker os til trods for vore synder, og at Hans Søn har givet os en plads i Guds evige fred og glæde. Og den handler om den fred, som vi skal komme til at opleve hos Gud, når tiden på jorden er forbi.

Og englenes sang om Guds fred og glæde synges stadig overalt i den kristne Kirke. Og det er rimeligt nok. For evig er englenes sang. Og den skal alle troende også synge hos Gud og aldrig blive trætte af at synge.

Fred på jord, fryd på jord. Jesusbarnet blandt os bor!

Engle sjunger om barnet så smukt, Han har Himmerigs dør oplukt,

salig er englenes sang.

Den første juls virkelighed lever stadig i Guds Kirke. Når der forkyndes for os om Jesus og det, Han har gjort for os, så er det ikke bare præsten, der snakker. Det er som om engle synger med på det, prædikenen handler om. Det er derfor, det somme tider virkelig går tæt på os, så vi slet ikke kan lade være med at tro det.

Bibelen fortæller os, at det er fordi Han selv kommer til os og er sammen med os og hjælper os til at tro Evangeliet.

Og Evangeliet er budskabet om, hvad Han har gjort for os, at Han har åbnet døren til Himmerig for os. Det skete først mange år efter Hans fødsel, nemlig da Han døde på korset. Men det var det, Han kom for, og det begyndte allerede, da Han kom til verden. Han levede det fuldkomne liv for Gud, som vi skulle leve. Og Han tog vor synd og skyld på sig og led den død og den straf, vi skulle have lidt. Og det gjorde Han for os, for at vi skulle blive fri og i stedet få plads hos Gud i Hans glæde. Og siden opstod Han, og Han lever nu hos Gud. Og hos os.

Jesusbarnet blandt os bor. Og Han har oplukt Himmerigs dør for os.

Salig fred, himmelsk fred toner julenat herned!

Engle bringer til store og små bud om Ham, som i krybben lå;

fryd dig, hver sjæl, Han har frelst!

Julen og englenes sang julenat var en begyndelse. Nu er det fuldbragt. Det er sket alt sammen. Guds Søn døde for os, og Han er opstået, og Han lever hos Gud. En dag skal Han komme fra Himmelen og gøre ende på alt ondt i verden. Og alle dem, som troede på ham, skal få lov at komme ind i Guds Rige og være sammen med Ham altid og have det godt altid.

Det var det, englene allerede sang om på Betlehems mark. Og det er stadig det, Gud sender sine udsendinge ud for at fortælle om, også julenat og juleaften.

Det er den himmelske fred, der toner herned julenat. En evig glæde sammen med Gud, hvor alt ondt skal være forsvundet og borte. Og alt skal være godt, bedre end vi kan forestille os.

Denne himmelske fred og glæde lover Gud enhver, som vil tro på det, julen forkynder os om Ham, som lå i krybben, og som har åbnet Himmerigs dør for os. Vil vi tro på Ham, så kan vi glæde os til den dag, da Gud gør ende på verden, som vi kender den. Og så har vi fundet den ægte juleglæde. Fryd dig, hver sjæl, Han har frelst!

Tekst: Jais H. Tinglund

Hvad du ønsker, skal du få!?

Juleandagt over Filipperbrevet 4,4-7 Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

En god jul ønsker vi

Ud på aftenen når vi måske også til: "Hvad du ønsker, skal du få." Når det gælder gaver i papir, kan vi virkelig få meget. Det er pragtfuldt med sådan en aften, hvor vi er ivrige efter at opfylde hinandens ønsker. Da skaber vi glæde. Og er det ikke netop dét, vi ønsker? Glæde, fred, mildhed og ubekymrethed og taknemlighed.

Vi gør meget for, at det skal være sådan i julen. Guds ord opfordrer også til det: Lad jeres mildhed blive kendt! Lad det være din skjulte dagsorden: Jeg vil gøre glad og give glæde. - Jamen, kan vi det?

Er det ikke bare ord?

Når vi opfordres: Glæd jer altid! er det så ikke bare store ord, som ingen magter? Umenneskelige ord at prædike i en forsamling, hvor nogen har store sorger og bekymringer, og netop uopnåeligt efter glæden. Sådan oplever mange julen som årets sværeste tid. De kan ikke fange glæden; og andre magter ikke at give dem den. Hvad vi end stiller op med gaver, mad, smil og sange; og hvor meget vi så følger dagsordenen om at gøre glad og give glæde. Vi mestrer ikke det med glæden!

Men apostelen fortsætter: Jeg siger atter: Glæd jer! Lad det ikke bare være lejlighedsvis, men livets stadige melodi: Glæd jer altid! Og det er ikke bare store ord. Han sidder i fængsel og fortæller, at nogen ønsker at "føje ny trængsel til mine lænker. Men jeg vil blive ved med at glæde mig; ... hvad enten jeg skal leve eller dø. - Ja, selv om mit blod, skal udgydes så glæder jeg mig... Glæd I jer ligeledes, og glæd jer sammen med mig" (1,17-20; 2,17-18). Hvad har han at have denne glæde i? Svaret er julens glæde:

Herren er nær!

Sådan som det blev sagt en mørk nat i et besat land til nogle bange hyrder: "Frygt ikke. For se, jeg forkynder jer en stor glæde: I dag er der født jer en frelser, han er Herren." Ord, så langt fra deres mørke virkelighed, som de kan føles langt fra os. Men hør! "Dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." Det er den utrolige påstand: Herren over alle stjerner og engle er blevet menneske hos os! Så hørte de englesangen: "Fred til mennesker med Guds velbehag!" De ord, som gør os så godt i sjælen hver jul. Vel. fordi det er, hvad vi dybest ønsker!

I alle forhold

Snart var englene væk, sangene og lyset. Men mørket blev tilbage med ufred og frygt. Var der virkelig grund til glæde?

Og vi, som nu hører juleordene og melodierne igen, og "Hvad du ønsker, skal du få?" Skal vi bare "tromme" videre? - Eller vove at tro?

I mørket, hvor man ikke kan se hinanden, er det sommetider lettere at give sig troen i vold! Og i ly af mørket gik de da til fødselskirken og fandt de utrolige ord i en krybbe - som en af dem! Og hyrderne vendte tilbage til mørket med ny glæde!

Men, bekymringerne...

De ligger i store bunker uden for kirkedøren. De kan tage glæden fra os, lige så hurtigt som vi har fået den; ja, før vi har fået den. Det vidste Paulus også om sig og sine læsere i Filippi. Hvordan skulle det gå dem, om de nu blev forfulgt, og deres præst snart ville hænge i en galge? Da kommer bekymringerne som en hær af besættelsessoldater.

Vi kender det godt. Her får vi juleaften i evangeliet alt, hvad vi kan ønske os. Og så sidder vi måske alligevel og værger os mod glæden. For der er så meget andet, der fylder: Og hvad med det? og det? og det?

Vær ikke bekymrede for noget!

- siger vores juleprædikant lige så afgjort, som han har sagt: Glæd jer! At bekymre sig er at se på livet, som om Gud ikke er, og du er prisgivet dig selv. Og glæden forsvinder. For glæde og bekymring går ikke sammen. Vi må smide bekymringen ud med glæden. Men vil vi og kan vi?

For Paulus og hans menighed var det reelt. Bekymringerne hang dem om halsen for at kvæle dem; som de også kan hænge dig om halsen, fordi alle dine ønsker til livet synes spildt. Jamen, husk da!

Det er blevet jul

Herren er nær! Så nær, at han er blevet prøvet i alt ligesom dig, for at kunne hjælp dig i din nød. Derfor: Bring alle jeres ønsker frem for Gud med bøn og tak. Og Guds fred, som overgår al forstand skal bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Og hvad du ønsker, skal du få: Glæde, fred, frelse, hvile. Og frem for alt vil du eje Guds velbehag! Ja, det overgår al forstand. Men her er altså gaven: Glæd jer i Herren! Og: Bekymre jer ikke! Det ene sker ved at høre evangeliet, det andet ved bønnen! Brug gaverne flittigt! Amen.

Vagn Lyrstrand

Jeg vil velsigne!

Guds ord til Abraham er gode ord på en nytårsdag: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes." Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan (1 Mos 12,1-3).

Abraham stod foran et helt nyt liv. Herren kaldte ham. Og Herren førte ham og velsignede ham. Abraham fik ikke noget let liv, men han fik et liv under Guds velsignelse.

Hans forældre havde kaldt ham Abrahm. Gud gav ham et nyt navn: Abraham. Navnet skulle understrege løftet om, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag (1 Mos 17,5). Og Gud gav ham omskærelsen som et pagtstegn (1 Mos 17,11). Navnet og omskærelsen kom til at præge Abrahams liv, så han blev bevaret under Guds velsignelse.

Også vi har brug for at Gud omskærer os og kalder os ved navn.

Omskærelsen

Vi skal ikke omskæres fysisk på legemet. Det er vore hjerter, det gælder. Alt det onde, som kommer fra os, må skæres bort. Hjerterne skal omskæres.

Det kræver en meget skarp kniv - og et godt håndelag. Og det gør ondt, når det sker. Det er et stort indgreb i vores personlige liv, når Gud gennem prædikenen viser os vores synd og skam. Og vi har ingen undskyldning! Men når Gud gør det, da giver han os samtidig alt godt.

Tænk på Abraham. Han fik ikke blot omskærelsen, han fik også Guds velsignelse. Det får du også. Du får tilgivelse og tryghed hos Gud gennem Jesus. Jesus blev selv omskåret på den ottende dag. Han tog vores liv på sig. Han gik ind under lovens krav og gjorde alt det godt, som vi gjorde skidt; og han gjorde alt det, som vi ikke fik gjort, men burde have gjort. Hvilket gave!

Omskærelsen skete i din dåb: I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser (Kol 2,11-13).

Nytårsdag tænker vi derfor på vores dåb. Ved dåben og troen er vi levende for Gud. Derfor vil det nye år blive et godt år.

Vores navn

Ved omskærelsen fik han navnet Jesus. Dermed bliver vi mindet om vores navn, som vi jo fik i dåben

Navnet betyder meget for os. Og forfærdeligt er det for et menneske, hvis ingen kalder det ved navn; for da er man ensom og ulykkelig. Endnu værre er det, hvis Gud ikke kender os og kalder os ved navn.

I Mattæusevangeliet står der, at nogle på dommens dag vil få at vide, at Gud aldrig har kendt dem. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, ... Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! (Matt 7,22-23).

Modsat siger Jesus et andet sted, at disciplenes største glæde skal være, at de er kendt af Gud: Glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene (Luk 10,19-20).

Hvordan bliver vore navne indskrevet i himlene, og hvordan bliver vort navn kendt af Gud? Skriften svarer, at det sker ved, at Gud opretter sin pagt med os, og når vi lever i denne pagt med ham. Dvs. ved dåben og troen på Kristus. Apostelen siger i Kolossenserbrevet: I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde (Kol 2,12).

Skulle Kristus ikke kende dit navn, hvis du er død og begravet og oprejst fra de døde sammen med ham i dåben? Skulle han ikke kende dit liv, din synd og din skam og dine behov, eftersom han har båret det alt sammen op på korset og tilgivet dig alle dine overtrædelser.

Jo, han husker dit navn. Og vi har grund til at huske hans navn: JESUS, vores frelser. Han siger gennem profeten Esajas: Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige er din frelser (Es 43,2-3).

Gud tager fat om dig nytårsdag

Evangeliet på nytårsdag handler om omskærelsen og navnet: Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv (Luk 2,21).

Det er godt, når Gud i sit ord omskærer vore hjerter. Og det er godt, når Gud kalder os ved navn og siger, at vi er hans - trods vores synd og død. Det gør han i Jesus Kristus på nytårsdag. Derfor må det nye år blive et GODT år. For vi må leve det, som Abraham levede: på vej mod det forjættede land og omgivet af Guds omsorg og båret af hans velsignelse.

Leif G. Jensen

"Ham tror I på, uden at se ham"

1 Pet 1,8-9: Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse. (Læs også Hebr. 11,3 og Matt 18,19-20).

Har du nogensinde set et sort hul? - Et sort hul er et kompakt himmellegeme, med en ekstrem tyngdekraft. Det har du nok ikke. Man kan nemlig ikke se et sort hul, fordi tyngdekraften er så enorm, at lys ikke kan forlade det.

Hvordan kan man så vide, at de er der? Det kan man blandt andet, fordi de påvirker andre himmellegemer. Ser man for eksempel en stjerne, der bevæger sig i en cirkel, uden at man kan se noget i cirklens centrum, så kan man være ret sikker på, at dér er et sort hul. Man kan finde ud af en hel del ting, omkring hullets egenskaber, ved kun at betragte, hvordan hullet påvirker omgivelserne.

Når vi til daglig er derhjemme, på arbejde eller i skole, så kan vi heller ikke se Gud. Men det betyder ikke, at Gud ikke er der. Vi kan ikke se Gud, men vi kan se hvad han gør for os. I Bibelen kan vi læse om, hvad han har gjort for os og om, hvem han er. Når vi går til Gudstjeneste eller holder andagt, så er Gud også der.

Nogle gange ville vi måske ønske, at Gud ikke var der. Tænker vi lidt over det, så vil vi lægge mærke til, at det kun sker, når vi handler imod hans vilje. I sådanne situationer, skal vi være glade for, at han er der. Når vi falder i synd, så bevæger vi os væk fra Gud. Hvad er så bedre at have i nærheden, end den eneste, som kan få os tilbage?

Nogle gange føler vi, at Gud ikke er der. Vi kan ikke se ham, og det er som om, han ikke vil høre på os. Sådan følte israelitterne det også på et tidspunkt, under udvandringen fra Egypten. Det problem "løste" de, ved at bygge en synlig Guldkalv. De havde glemt alt det, Gud havde gjort for dem. De sagde om Guldkalven: "Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten."

Sådan glemmer vi også tit, at Gud var der, da det gik os godt. Vi ophøjer os selv, til at være årsagen til vores lykke. Når det så går mindre godt, så føler vi at Gud ikke er der. Ser vi, at Gud er god, når det går os godt og giver vi ham æren, så vil vi også huske ham og have tiltro til ham, når vi møder modgang. Vi kan ikke kræve af Gud, men vi kan med sikkerhed stole på, at Gud hører os, når vi ber om hans hjælp, og at han vil os det bedste.

Lad os gå hverdagen i møde bevidste om, at Gud vil os det bedste og bevidste om, at det gode der møder os, kommer fra Gud og at Gud er lige i nærheden, når det går os dårligt.

Mogens Lund Nielsen

Advent i Løsning og Århus

Hvert år fejrer menighederne i Løsning og Århus advent sammen på 2. søndag i advent. I år var der forud juniorlejr i Løsning med deltagelse af 11 børn fra menighederne.

Sarah Strand og Lillian Tinglund tog imod dem sammen med med konfirmanderne fra foråret. Og det blev 3 gode dage.

Fredag aften begyndte på Ewaldsvej med hygge, historier, slik og aftenbøn. Om lørdagen lånte vi et lokale på Øster Snede skole. Her blev der holdt bibeltime over Salme 103 og lavet billeder om "Himlen" til "kirkevinduet" i Løsning. (Der er tale om et af de flotte gotiske vinduer, som for nogle år siden blev erstattet af nye trævinduer i Løsning. Det er nu for tredje gang blevet udsmykket til glæde for menigheden.) Børnene gik meget op i det og gjorde sig umage og hyggede sig sammen.

Lørdag aften var igen en hyggeaften. Søndag formiddag var der bibeltime over Marias Lovsang, og børnene øvede krybbespil, sange og forjættelser fra Gamle Testamente.

Ved middagstid gik turen til Gratia menighed i Århus, hvor adventsfesten blev holdt kl. 14-17.

Kirken næsten fyldt til sidste plads, og vi sang "Tak og ære være Gud!"

Efter gudstjenesten blev der serveret kaffe med risalamande og kirsebærsovs. Vi hørte en god bibelsk fortælling Børnene sang og læste Guds forjættelser fra Gamle Testamente op for os og gjorde vore hjerter stærke. Derefter opførte de krybbespil med sang og oplæsning fra Nye Testamente.

Adventsfesten sluttede med andagt (se forrige artikel).

LGJ

Gudstjenester

ØERNE JYLLAND
København, Martinskirken, Martinsvej 4

Søndag 23. dec. ingen gdst.

Juleaften 24. dec. kl. 15

Juledag 25. dec. kl. 10 m.nadver

2.juledag 26. dec. kl. 14 m. julefest

Søndag 30. dec. kl. 10 m.nadver

Nytårsdag 1. jan. kl. 14

Søndag 6. jan. kl. 10 m.læsepr.

Søndag 13. jan. kl. 10 m. nadver

Søndag 20. jan. kl. 16.30

Søndag 27. jan. kl. 10 m.nadver

Løsning, Vinkelvej 8

Søndag 23. dec. kl. 10 (JHT)

Juleaften 24. dec. kl. 16

Juledag 25. dec. kl. 10 m. nadver

2.juledag 26. dec. kl. 14 (JHT)

Søndag 30. dec. kl. 14 m. julefest

Nytårsdag 1. jan. kl. 14 m. nadver

Søndag 6. jan. kl. 14

Søndag 13. jan. kl. 10 m. nadver

Søndag 20. jan. kl. 14

Søndag 27. jan. kl. 10 m.nadver

Langeland, Lohals Kirke, Østergade 34

Søndag 23. dec. kl. 10.30 m.nadver

2.juledag 26. dec. kl. 16 m.nadver (LGJ)

Søndag 30. dec. kl. 15 "Skallen"

Møllergade 99, Svendborg

Nytårsdag 1. jan. ingen gdst.

Søndag 6. jan. kl. 10.30 m.nadver

Søndag 13. jan. kl. 16

Søndag 20. jan. kl. 10.30 m.nadver

Søndag 27. jan. kl. 15 "Skallen" Møllergade 99, Svendborg

Århus, Gratiakirken, Bissensgade 14

Søndag 23. dec. kl. 16 (JHT)

Juleaften 24. dec. kl. 14

Juledag 25. dec. kl. 16 m. nadver

2.juledag 26. dec. 10 (JHT)

Søndag 30. dec. fælles med Løsning

Nytårsdag 1. jan. kl. 16 m. nadver

Søndag 6. jan. kl. 10 (9.20 nadver)

Søndag 13. jan. kl. 16

Søndag 20. jan. kl. 10 (9.20 nadver)

Søndag 27. jan. kl. 16